Kongresser
Her kan du læse om den nordamerikanske og den europæiske cystisk fibrose-kongres. Cystisk fibrose foreningen støtter forskere, så de kan deltage og dele deres forskning på kongresser.
North American Cystisk Fibrosis Conference, NACF, løb i år af stablen den 3-5. november 2022 i Philadelphia. Kongressen afholdes af den amerikanske organisation Cystisk Fibrosis Foundation og fungerer som et rum for samarbejde og uddannelse for cystisk fibrose-eksperter fra hele verden. Seks danske forskere deltog i kongressen med støtte fra Cystisk Fibrose Foreningen.
På den nordamerikanske cystisk fibrose-kongres mødes cystisk fibrose-eksperter fra hele verden og deler og diskuterer de seneste fremskridt indenfor cystisk fibrose-forskning, pleje og udvikling af medicin, og ikke mindst diskuteres der ideer til hvordan man kan hjælpe personer med cystisk fibrose til bedre helbred og bedre livskvalitet.
Kongressens program henvender sig til forskellige grupper af cystisk fibrose-eksperter, som forskere, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ernæringseksperter, socialarbejdere og farmaceuter.
Danske forskere præsenterede deres forskning på kongressen
Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn og voksne med cystisk fibrose. Derfor støtter Cystisk Fibrose Foreningen hvert år dansk forskning i sygdommen.
Blandt andet støtter foreningen, at danske forskere kan deltage på videnskabelige kongresser, som er relevante i forhold til cystisk fibrose, for at præsentere deres forskningsprojekter, dele viden med forskerkolleger og få inspiration til nye forskningsprojekter.
I år gav foreningen tilskud til seks forskeres deltagelse i North American Cystic Fibrosis Conference 2022.
Her kan du læse om de forskningsprojekter der blev præsenteret på kongressen:
Majbritt Jeppesen, speciallæge i infektionssygdomme på Cystisk Fibrose Center Aarhus Universitetshospital, holdt et foredrag om sit forskningsprojekt ”Ændring i pulmonale infektioner i den danske cystisk fibrose-kohorte 12 måneder efter start på elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor-behandling.
Læs om Majbritts forskningsprojekt her.
Bibi Uhre Nielsen, læge og PhD-studerende på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, gav en præsentation af sit forskningsprojekt ”Markør for langtidsblodsukker falder efter introduktion af Katrio” Projektet handler om, hvordan markøren for langstidsblodsukker-niveauet, HbA1c, falder efter introduktion af Kaftrio.
Læs om Bibis forskningsprojekt her.
Christine Højte Dahl, læge på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, præsenterede en poster om sin forskning med titlen ”Ændring i leverbiomarkører efter introduktion af elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor: Resultater fra 12 måneders opfølgning i den danske CF-kohorte”.
Christine har undersøgt CFTR-modulatoren Kaftrios effekt på leverbiomarkører hos den danske cystisk fibrose-population.
Læs om Christines forskningsprojekt her.
Christian Leo-Hansen, læge på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, holdt en præsentation om sin forskning med titlen ”Opgørelse over ændring i lungefunktion efter indførelse af Kaftrio hos de danske cystisk fibrose-patienter.” Christian har undersøgt CFTR-modulatoren Kaftrios effekt på lungefunktionen hos den danske cystisk fibrose-population over tid.
Her kan du læse om den nordamerikanske og den europæiske cystisk fibrose-kongres. Cystisk fibrose foreningen støtter forskere, så de kan deltage og dele deres forskning på kongresser.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder: