Uddannelse
Som studerende med cystisk fibrose har du måske oplevet særlige udfordringer i forbindelse med dit studie. Måske er der perioder med ekstra meget fravær på grund af indlæggelse, behandlingsforløb, mange ambulante kontroller eller øget træthed. Måske oplever du, at uddannelsesinstitutionen ikke har tilstrækkelig viden om hvad cystisk fibrose er, og derfor ikke har den nødvendige forståelse for de behov, sygdommen kan medføre. Du kan på denne side finde information om vejledningsmateriale og støttemuligheder.