Skal du i gang med uddannelse? Få hjælp til ansøgning om SU-handicaptillæg

SU-handicaptillæg er en ydelse man får ved siden af sin almindelige SU, og skal kompensere for, at man ikke har mulighed for at påtage sig et studiejob, for eksempel på grund af en kronisk sygdom.
Du er ikke automatisk berettiget til handicaptillæg til SU, selv om du har cystisk fibrose. Det er altid en konkret vurdering, om du på grund af cystisk fibrose har så betydelige begrænsninger i evnen til at påtage dig erhvervsarbejde, at du ikke kan arbejde ved siden af et fuldtidsstudium. Derfor er det vigtigt at du i forbindelse med ansøgningen laver en grundig beskrivelse af din dagligdag og af, hvordan du er påvirket af cystisk fibrose.
Socialrådgiver Vibeke Larsen er klar til at hjælpe dig med rådgivning og hjælp til at udarbejde en ansøgning, hvis du har brug for det.
Du kan kontakte Vibeke Larsen på mail: vl@cff.dk eller ringe på tlf. 2095 3464 tirsdage ml. kl. 17.00 – 19.00
Læs mere om støttemuligheder i forbindelse med uddannelse her.