Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Rigtig gode nyheder: Alle med cystisk fibrose i målgruppen for coronavaccinen bliver nu visiteret

Alle som har cystisk fibrose fra 16 år og opefter, og som er inden for den målgruppen vaccinen er godkendt til, bliver nu visiteret til vaccinen som tilhørende gruppe fem på Sundhedsstyrelsens prioriteringsliste. Der vil derfor i nær fremtid løbende komme en invitation til at bestille tid til sit første stik i e-boks og alle visiterede vil få en invitation inden længe

08. januar 2021

Der arbejdes på højtryk for at få information sendt videre i systemet, så der kan sendes invitationer ud og du kan booke din tid. Det vil ikke være alle der får besked på samme tid, men invitationerne vil komme til alle inden længe.

Processen foregår sådan her:

Lægerne på begge Cystisk Fibrose Centre har over de seneste dage udformet lister over patienterne og indsendt til myndighederne.

Derefter vil Statens Seruminstitut sørge for, at der sendes invitationer ud i e-boks. Hold godt øje med, om du får post.

I invitationen er et link til vaccine.dk, hvor du selv skal gå ind og bestille tid. Du kan opleve at der først er tider i marts, men der lægges løbende nye tider ind, så du kan med fordel gå ind nogle gange og se om der er kommet tidligere tider.

Du møder op til din bookede tid og får dit stik.

Du kan læse mere om vaccinen og få detaljer om hvordan vaccinationen foregår i Sundhedsstyrelsens pjece: Vaccination mod Covid-19

Læs mere om vaccinationsprocessen på vores hjemmeside her.

Zoom-møde

Covid-19 og cystisk fibrose

Cystisk Fibrose Foreningen vil meget gerne orientere og informere om Covid-19 og vaccinationer. Lægefaglige spørgsmål skal dog stilles til lægerne på dit Cystisk Fibrose Center.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR