Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Dreng med babymos

Komplikationer i fordøjelsessystemet

Cystisk fibrose giver en del komplikationer i fordøjelsessystemet – dels på grund af sejt og klæbrigt slim i tarmene og dels på grund af, at bugspytkirtlen ikke fungerer, som den skal.

Dårlig eller manglende optagelse af næring fra maden

Personer med cystisk fibrose er født med en svækket eller manglende bugspytkirtelfunktion. Det betyder, at bugspytkirtlen ikke producerer nok fordøjelsesenzymer, hvilket medfører, at proteiner, fedtstoffer og stivelse i maden ikke bliver spaltet, og næringsstofferne kan derfor ikke optages i blodet.

Kroppen får for få kalorier, og patienterne har svært ved at holde en normal vægt. Derfor er det nødvendigt at tage tilskud af fordøjelsesenzymer ved alle måltider. For at sikre den generelle trivsel bliver patienterne målt og vejet ved de månedlige kontroller. På trods af enzymbehandling bliver noget af maden ikke fordøjet ordentlig og bevæger sig derfor gennem tarmen ufordøjet, hvilket fører til abnorm afføring, som ofte er meget fedtet og ildelugtende.

Nogle patienter får også vitaminmangel, fordi de fedtopløselige vitaminer ikke kan optages i tilstrækkelig grad, og de kan derfor have brug for vitamintilskud. Læs mere om medicin og behandling her.

Se også denne video, hvor vi illustrerer, hvordan cystisk fibrose påvirker fordøjelsessystemet:

Mavesmerter

Mavesmerter er meget hyppige hos patienter med cystisk fibrose. Det kan bl.a. skyldes mangel på eller forkert dosering af enzymer, ligesom bivirkninger ved nogle antibiotika også kan være årsag til det. Cystisk fibrose kan også give forstoppelse, fordi det seje slim i tarmen kan sætte sig som en prop og blokere for dele af tarmen. Det giver mavesmerter – særligt i forbindelse med måltider.

Leversygdom

Galden, der produceres i leveren, er ekstra sej hos patienter med cystisk fibrose og kan derfor ødelægge levervævet, så der kommer arvæv i leveren. Der holdes årligt kontrol med leverens funktion via en blodprøve. For de fleste påvirkes leverens funktion ikke af arvævet. Hos få kan leverens funktion dog blive påvirket i en sådan grad, det er nødvendigt at behandle med medicin. Enkelte antibiotika kan også påvirke leverfunktionen.

Følgesygdomme

Komplikationerne i fordøjelsessystemet kan medføre følgesygdomme såsom knogleskørhed og diabetes.

Knogleskørhed

På grund af den utilstrækkelige optagelse af næring fra maden har mange patienter med cystisk fibrose mangel på vitamin D i kroppen, og det giver risiko for dårligere knogleopbygning og for at udvikle knogleskørhed (osteoporose). Andre faktorer såsom fremskreden lungesygdom og undervægt kan dog også påvirke knoglerne.

Diabetes (sukkersyge)

Udover at producere enzymer har bugspytkirtlen også den funktion, at den producerer mange forskellige hormoner, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulinens opgave er at transportere sukker fra blodbanen over i cellerne, så cellerne får brændstof til at udføre deres arbejde i kroppen. Når vi spiser sukker, sender kroppen et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, som frigives i blodbanen med det samme. Hvis man ikke har insulin, kan sukkeret ikke transporteres fra blodet over i cellerne, og det hober sig derved op i blodbanen og gør, at blodsukkeret bliver meget højt, hvilket på sigt kan skade nyrerne.

Når man har cystisk fibrose, kan man risikere, at bugspytkirtlen med tiden holder helt eller delvist op med at producere insulin. I barnealderen er produktionen af insulin oftest normal, men jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at insulinproduktionen falder. Denne mangel på insulin kan medføre, at man udvikler en særlig form for cystisk fibrose relateret diabetes og får brug for ekstra insulin. Ved den årlige kontrol bliver det tjekket, om der er sukkersyge på vej.

Nedsat nyrefunktion betyder, at nyrernes evne til at omsætte og udskille medicin bliver dårligere, herunder antibiotika, der anvendes ved behandling af bakterielle infektioner. Enkelte antibiotika kan påvirke også nyrefunktionen. Derfor tjekker man bl.a. nyrefunktionen hos patienter med cystisk fibrose ved den årlige kontrol.

Kristoffer ved mad

Bliv medlem af Cystisk Fibrose Foreningen

Har du cystisk fibrose eller er du nær pårørende? Vi er her for dig! Som medlem af Cystisk Fibrose Foreningen kan du benytte vores mange medlemstilbud og rådgivning – og du er samtidig med til at støtte vores arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.

Ung kvinde undersøges

Behandling

Børn og voksne med cystisk fibrose bruger 1-3 timer om dagen på livsnødvendige behandlinger foruden indlæggelser og månedlige hospitalskontroller.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem
Barn med maske

Brug os

Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.

Forskning

Forskning

Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn, unge og voksne med cystisk fibrose.

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR