Bakterier og svampe

Råd og retningslinjer for at mindske risiko for smitte

Bakterier og svampe findes bl.a. i jord, vand og planter, og derfor er det umuligt at sige, hvordan eller hvorfor man har fået dem. Der er dog steder og sammenhænge, hvor disse bakterier og svampe findes lidt hyppigere end andre, og derfor har de to Cystisk Fibrose Centre på hhv. Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet udarbejdet en række gode råd til personer med cystisk fibrose, der måske kan nedsætte en i forvejen relativt lille risiko.

Det er dog vigtigt at understrege at man ikke, ved at følge rådene, helt kan undgå at blive inficeret af bakterier og svampe. Det er ikke kun det at blive udsat for bakterier og svampe men også mængden, og hvor modtagelig man er, der bestemmer, om man bliver inficeret.

Læs Cystisk Fibrose Centrenes vejledning her.

Derudover kan en del af de bakterier, som personer med cystisk fibrose er modtagelige over for, smitte patienterne imellem. Derfor må personer med cystisk fibrose ofte ikke være sammen, hvis de har en bakteriel infektion. De to Cystisk Fibrose Centre har udarbejdet nogle retningslinjer for cystisk fibrose-patienters deltagelse ved møder og lejre, der skal sikre, at ingen patienter udsættes for smitterisiko gennem krydsinfektion.

Læs retningslinjerne for at undgå krydsinfektion her.

Forskellige typer af bakterier

Der findes forskellige typer af bakterier, som man er modtagelig over for, når man har cystisk fibrose. De bakterier, som hyppigst optræder i lungerne, når man har cystisk fibrose er:

• Hæmofilus influenza
• Stafylokokker
• Pseudomonas aeruginosa

Det er typer af bakterier, som ikke gør raske mennesker syge. Derfor smitter en cystisk fibrose-lungebetændelse ikke raske mennesker. Der ses som regel en overvægt af infektioner med Staphylokokker og Hæmofilus i barnealderen, mens Pseudomonas som regel først optræder senere; men alle typer af bakterier kan give infektion i alle aldre.

Hyppigste kroniske infektioner hos patienter med cystisk fibrose

De hyppigste bakterier, der fører til kronisk infektion hos patienter med cystisk fibrose, er (bakteriens navn i daglig tale er understreget):

• Pseudomonas, med underarterne: aeruginosa af ‘mucoid’ og ‘non mucoid’ type (beskriver om bakterier danner slim eller ej)
• Burkholderia cepacia Complex, med underarterne: cepacia, multivorans, gladioli, pseudomallei
• Stenotrophomonas maltophilia
• Achromobacter (Alcaligenes) xylosoxidans
• Pandoraea – med underarterne: apista, pulmonicola, pnomenusa

Erfaringerne viser, at forekomsten af kronisk infektion stiger med alderen. Herunder kan du læse mere om de enkelte bakterier, der hyppigt fører til kronisk infektion.

Pseudomonas aeruginosa

Pseudomonas betegnes i lægefaglige vendinger som ‘opportunistisk human patogen’. Det betyder, at den ikke rammer raske personer, men kun særligt udsatte grupper som eksempelvis personer med cystisk fibrose eller med generelt nedsat immunforsvar. I 1975 var den mediane alder for, hvornår den kroniske infektion startede 10,3 år. Det vil sige, at 50% af patienterne, der var 10,3 år gamle, havde kronisk Pseudomonas. I 2000 var den mediane alder steget til hele 29,9 år, hvilket fortæller, at patienterne kan holdes fri for kronisk Pseudomonas infektion langt længere end tidligere – ved hjælp af adskillelse af patienter efter infektionsmønster og den tidlige behandling overfor intermitterende (periodisk) Pseudomonas.

Virkningen af tidlig Pseudomonas-behandling kan også ses af, at der er en meget langsom tilgang af nye patienter til gruppen med kronisk infektion. Pseudomonas er således ikke længere et børneproblem, og man er ikke bekymret for Pseudomonas i samme udstrækning som tidligere.

Burkholderia cepacia Complex

Cepacia er en gruppe af bakterier hørende til samme familie som Psedomonas, men med forskellige sygdomsfremkaldende evner. Bakterien er ligesom Pseudomonas ikke sygdomsfremkaldende hos raske personer, men den kan give infektion hos personer med nedsat immunforsvar og har vist sig at kunne give kronisk infektion hos patienter med cystisk fibrose.

Cepacia-bakterierne har vist sig at kunne spredes blandt patienter med cystisk fibrose, og der er bred enighed verden over om at isolere cystisk fibrose-patienter, der er koloniseret med Cepacia, fra andre cystisk fibrose-patienter. Cepacia spredes hurtigt, og den kan være svær at behandle, da den ofte er multiresistent. Cepacia behandles i lighed med andre kroniske infektioner med antibiotiske intravenøse sprøjtekure baseret på bakteriernes følsomhed.

Achromobacter (Alcaligenes) xylosoxidans

Achromobacter er en af de nyere bakterier i cystisk fibrose-familien. Den er multiresistent og er som Pseudomonas også ‘opportunistisk human patogen’. Der er tendens til en stigende forekomst af bakterien blandt patienter med cystisk fibrose, og den rammer hovedsageligt patienter, som ikke er kronisk inficeret med andre bakterier.

På samme måde, som man adskiller patienter med andre kroniske infektioner, gør man det samme med Achromobacter for at undgå spredning af bakterien. Achromobacter behandles med antibiotiske intravenøse sprøjtekure baseret på bakteriernes følsomhed, som det kendes fra Pseudomonas-behandlingen.

Stenotrophomonas maltophilia

Maltophilia er en kendt bakterie hos patienter, som er i immun-undertrykkende behandling, for eksempel efter organtransplantation. Man ser en stigende forekomst af bakterien blandt patienter med cystisk fibrose. Da der ikke er forskel i sygdomsudvikling og lungefunktionsniveau hos patienter, der har Maltophilia-infektion, og dem der ikke har den, er der ikke behov for antibiotisk behandling.

Pandoraea

Pandoraea apista er en bakterie, der blev set hos 6 patienter med cystisk fibrose, som blev smittet med den samme bakteriestamme under en cystisk fibrose-skilejr i starten af 1990’erne. Alle 6 blev kronisk inficerede og udviklede høje antistoffer over for bakterien. Patienterne blev adskilt efter retningslinjerne for at undgå krydsinfektion, og bakterien er ikke siden fundet hos andre.

Dette betyder, at det lykkedes at forhindre yderligere spredning blandt andre patienter. Pandoraea er et eksempel på, at en ellers ‘ukendt’ bakterie pludselig kan dukke op hos en lille gruppe patienter og give en kronisk infektion.

Mycobacterium abscessus

Mycobacterium er en bakterie, der er meget aggressiv, multiresistent over for antibiotika og svær at slå ned, når den har fået fat i lungerne. Førhen troede man, at Mycobacterium kun kom fra smittekilder i omgivelserne såsom jord og vand, men i 2016 fandt forskere ud af, at Mycobacterium også smitter patienter imellem. Derfor adskilles patienter med Mycobacterium fra andre cystisk fibrose-patienter for at undgå at sprede bakterien til andre modtagelige.

Sammen skaber vi bedre og længere liv

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose. Derfor støtter foreningen hvert år dansk forskning i cystisk fibrose og arbejder for bedst mulig behandling for både børn og voksne med cystisk fibrose. Vi tilbyder også støtte og rådgivning til personer med cystisk fibrose og deres pårørende.

Det kan vi kun takket være støtte fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Vil du også hjælpe?