Clinical outcomes of children with cystic fibrosis treated with intravenous tobramycin based on a pharmacokinetic assesment

Gentagne lungeinfektioner er et stort problem hos patienter med cystisk fibrose. På Lucile Packard Children’s Hospital Stanford (LPCH) består standardbehandlingen for lungeinfektioner med bakterien pseudomonas aeruginosa af en antibiotisk kombinationsbehandling med aminoglykosider og beta-laktam. Den optimale dosering af aminoglykosider i behandlingen af disse patienter er stadig ikke klarlagt.

Dette studie tager udgangspunkt farmakokinetik, der beskriver et lægemiddels optagelse, metabolisme, fordeling og udskillelse i et individ. Studiet undersøger om det ved at benytte en algoritme, hvor dosis tilpasses det enkelte barns farmakokinetik, er muligt at komme den optimale dosering af aminoglykosider nærmere. De cystisk fibrose børn som deltog i studiet, blev behandlet med aminoglykosidet tobramycin, der blev indgivet intravenøst efter en standardiseret doseringsprotokol.

Det primære resultat af interesse for studiet var ændring i patienternes lungefunktion beskrevet som forceret ekspiratorisk volumen efter første sekund (FEV1).Lungefunktionen blev som forventet, signifikant bedre efter at børnene havde fået behandling med tobramycin. Studiet viste at tobramycinværdier mellem 10-20 mg/kg og AUC værdier mellem 50-100 ug/mL/time medførte de største forbedringer i lungefunktionen. Dette giver anledning til at udforske området yderligere for at finde specifikke parametre, som kan hjælpe med at forudsige de kliniske resultater hos disse patienter.