Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Azithromycinresistens udvikles hurtigt i P. aeruginosa under behandling men påvirker ikke lungefunktionen i cystisk fibrose patienter med kronisk infektion

Af Oana Ciofu, MD, PhD, Dr.med.sci., Institute of Immunology and Microbiology, University of Copenhagen. Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018. Cystisk Fibrose Foreningens har givet økonomisk støtte til, at Oana kunne præsentere sit projekt på konferencen.

Azithromycin (AZT) er et antibiotikum, som anvendes til behandling af cystisk fibrose (CF) patienter med kronisk lungeinfektion med bakterien P. aeruginosa. P. aeruginosa er naturligt resistent overfor AZT, når resistensbestemmelsen udføres på det konventionelle dyrkningsmedium Mueller-Hinton.

Et dyrkningsmedium er et medium, hvori bakterierne kan opformere sig. Buyck et al. har vist, at P. aeruginosa er følsom overfor AZT, hvis man anvender et celledyrkningsmedium (RPMI 1640), som gør, at AZT trænger bedre ind i bakterierne. Om dette medium er mere repræsentativt for lungemiljøet end Muller-Hinton er endnu uvist.

Vi har bestemt følsomheden overfor AZT ved at anvende AZT e-test på RPMI 1640 plader på en række mukoide og non-mukoide P. aeruginosa isolater samlet 1 år før og 1-2 år efter AZT behandlingsstart fra sputum af 30 cystisk fibrose patienter. Patienterne blev inddelt i to grupper afhængigt af, om P. aeruginosa-isolaterne havde udviklet resistens mod AZT (16 CF patienter) eller fortsat var følsomme for AZT (14 CF patienter) efter behandlingsstart. Vi har undersøgt lungefunktionsændringer 1 år før og 1 år efter AZT behandlingsstart i de to grupper patienter.

Vi viser, at resistensen overfor AZT udvikles hurtigt under behandling i P. aeruginosa non-mukoide isolater men ikke i de mukoide, og at AZT resistensudvikling ikke påvirker lungefunktionsændringerne et år efter AZT behandlingsstart. Vi foreslår, at den gavnlige effekt af AZT for cystisk fibrose patienter kan forklares primært med den anti-inflammatoriske effekt af AZT.

Infektioner

Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem