Infektioner
Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.
Maria Pals Bendixen, PhD ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet præsenterede på den europæiske cystisk fibrose kongres 2022 i Rotterdam sin forskning i, hvordan dobbelt CFTR-modulatorbehandlinger påvirker de mikrobiologiske fund i luftvejsprøver fra cystisk fibrose-patienter i København. Studiet vil formentlig være et af de største til dato. Cystisk Fibrose Foreningen har givet økonomisk støtte til at Maria kunne præsentere sin forskning på kongressen.
Gennem udviklingen af CFTR-modulatorbehandling er det blevet muligt at delvist genoprette funktionen af CFTR-genet, hvilket for cystisk fibrose-patienter har betydet bedring af flere kliniske faktorer såsom bedring af lungefunktionen, nedsat mængde af slim i luftvejene, øget kropsvægt og nedsat saltindhold i sved.
Sker der ændringer i den generelle mikrobiologi?
Men hvad sker der med bakterierne? Og ændres den måde der tages luftvejsprøver på, eller kvaliteten af de prøver man får? Formålet med Marias studie er at undersøge, om der sker ændringer i den generelle mikrobiologi fra nedre luftveje hos pateinter med cystisk fibrose i forbindelse med opstart af modulatorbehandling.
Der vil også blive set på, hvilke typer af prøver der er taget i de forskellige tidsperioder samt på kvaliteten af prøverne, vurderet ved mikroskopi.
Undersøgelser af prøver før og efter opstart af modulatorbehandling
Maria har valgt at kigge på 2 forskellige tidsperioder før og under opstart af modulatorbehandling i klinikken i København og har lavet et dataudtræk i laboratoriesystemet MADS på alle dyrkninger på luftvejsprøver fra cystisk fibrose-patienter i perioderne fra 1/1 – 1/9- 2015 samt 1/1 – 1/9- 2019.
Maria leder efter ændringer i specifikke cystisk fibrose-patogener, såsom bakterierne Pseudomonas aeruginosa, både mucoid og non-mucoid, Staphylococcus aureus, Achromobacter xylosoxidans, Stenothophomonas maltophilia, Haemophilus influenzae, Burkholderia species, Escherichia coli, Streptococcus pneumoniae, Moraxella catarrhalis og svampen Aspergillus species. Derudover vil hun se på, hvordan prøverne er taget samt på hvordan kvaliteten af prøverne er, baseret på mikroskopisvaret.
Fortsat behov for overvågning og behandling af infektioner
Flere studier viser meget lovende resultater af CFTR-modulatorbehandling ifht. kliniske forbedringer, dvs. lungefunktion o.lign. Derimod fandt man i dette studie at lungebakteriologien overraskende nok kun var marginalt påvirket i CF-populationen selvom 45% af patienterne er i behandling.
fra den første fase af CFTR-modulatorbehandling af cystisk fibrose-patienter i Danmark viser meget positive resultater på grund af modulatorbehandlingen. Derimod fandt man at lungebakteriologien overraskende nok kun var marginalt påvirket af behandlingen.
Når man tager i betragtning hvor stor betydning luftvejsinfektioner har for sygelighed og dødelighed hos patienterne, peger resultaterne derfor på, at et behov for fortsat overvågning og behandling af infektioner. Derudover vil en fortsat overvågning af luftvejs-mikrobiologien være essentiel i de næste faser af modulator-udvikling for at optimere behandlingen af patienterne, konkluderes det.
Senere i projektet vil data fra 2022 også blive inkluderet, for at se om der er ændringer de mikrobiologiske fund i luftvejsprøver fra patienter med cystisk fibrose i 2022. Data fra 2022 vil være indsamlet i samme perioder på året som for dobbeltkombinationsbehandlingerne
Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder: