Infektioner
Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.
Mads Lausen, postdoc ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet vil i sit projekt på en ny måde og med unikke metoder til analyse af immunforsvaret i blodprøver, skabe bedre forståelse af, hvorfor bakterielle infektioner hos patienter med cystisk fibrose, ofte udvikler sig til at blive kroniske. Mads præsenterede på den europæiske cystisk fibrose-kongres 2022 abstractet ”Cystic fibrosis patients chronically infected with Pesudomonas aeruginosa have widespread alterations in both innate and adaptive immunity”.
Formålet med Mads Lausens studie er at lave en detaljeret analyse af immunsystemets funktion i blodbanen på patienter, som er kronisk inficeret med bakterien Pseudomonas aeruginosa. Denne analyse vil gøre det muligt at afdække, om der er nogle grundlæggende forandringer i immunsystemet hos disse patienter, som bidrager til infektionernes kroniske udvikling og/eller til forværring af lungefunktionen.
Der er indsamlet blodprøver fra 53 cystisk fibrose-patienter på Cystisk Fibrose Centret på Rigshospitalet og både sammensætningen og funktionen af patienternes immunsystem i blodbanen er analyseret.
Forandringer i alle dele af immunsystemet
Mads Lausen præsenterede projektet på den europæiske cystisk fibrose kongres 2021 og præsenterer på kongressen i 2022 de seneste resultater fra projektet.
Resultaterne viser, at der er stor variation i immunfunktionen hos cystisk fibrose-patienter og at immunsystemet i blodet på cystisk fibrose-patienter er markant forskelligt fra immunsystemet i raske kontrolpersoner. Disse forandringer ses i alle dele af immunsystemet, både i den medfødte/uspecifikke del af immunsystemet og i den tillærte/specifikke del af immunsystemet.
Der ses generelt en overaktivering af immunsystemet hos cystisk fibrose-patienter, som muligvis opretholder en betændelsestilstand og gør immunforsvaret dysfunktionelt overfor bakterielle infektioner.
Læs mere om Mads Lausens immunologiske forskning i denne artikel.
Se video hvor Mads giver et godt indblik i projektet her:
Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder: