Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Fald i antal indløste recepter for rutinebehandling af cystisk fibrose efter opstart på Kaftrio-behandling

Det er Hans Kristian Råket Pedersen, der er PhD-studerende og tilknyttet Cystisk Fibrose-Centret på Rigshospitalet, der har gennemført et stort forskningsprojekt med brug af registerdata for indløste recepter på landets apoteker.

Hans Kristian Råket Pedersen, PhD-studerende og læge på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og tilknyttet Cystisk Fibrose-Centret på Rigshospitalet, har gennemført et stort forskningsprojekt baseret på registerdata. I projektet har Hans Kristian undersøgt, hvor ofte personer med cystisk fibrose har indløst recepter på apoteker for anden cystisk fibrose-medicin før og efter, de er begyndt i Kaftrio-behandling.

Projektet indeholdt data på en lang række af de mest udbredte cystisk fibrose-behandlinger indenfor luftvejsmedicin, mave-tarm medicin, antibiotika og hormon-medicin.

Projektet sammenholdt data i perioden to år inden opstart i Kaftrio-behandling med data to år efter opstart i Kaftrio-behandling.

Hans Kristian Råket Pedersen fandt et markant fald i antallet af indløste recepter for flere rutinebehandlinger af cystisk fibrose. Det er særligt luftvejsmedicin (herunder især Pulmozyme) og inhalations-antibiotika, der bliver brugt mindre hyppigt efter opstart med Kaftrio, hvorimod anvendelsen af mave-tarm medicin var stabil.

På Cystisk Fibrose-Centrene oplever lægerne og det øvrige sundhedsfaglige personale, at den faldende anvendelse af medicin til cystisk fibrose-rutinebehandling hænger sammen med patienternes egen oplevelse af et reduceret behov for netop disse behandlinger.

Derfor har Cystisk Fibrose- Centrene igangsat en spørgeskemaundersøgelse, som skal være med til at yderligere at afdække patienternes anvendelse og eventuelle fravalg af behandlinger.

Infektioner

Læs artikler, nyheder om forskning i infektioner relateret til cystisk fibrose samt beskrivelser af de forskningsprojekter Cystisk Fibrose Foreningen har støttet inden for emnet.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem