Fertilitet og graviditet
Forskning om graviditet og fertilitet hos cystisk fibrose patienter støtter foreningen op om, og her kan du læse de artikler, som relaterer sig til emnet.
Frederikke Rönsholt, Cand.Med., Ph.D. Cystisk Fibrose Centret, Rigshospitalet. Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018. Cystisk Fibrose Foreningens har givet økonomisk støtte til, at Frederikke kunne præsentere sit projekt på konferencen.
Graviditet og fødsel efter organtransplantation, især lever og nyre, er velbeskrevet, men betragtes som højrisiko-graviditeter pga. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel.
Patienter, der er lungetransplanteret (LTX), har højere afstødningsrisiko og kortere forventet levetid end andre organ-modtagere og er i øget risiko for komplikationer for både mor og barn.
Vi har gennemset data på de fire patienter med cystisk fibrose, der har født børn efter en lungetransplantation (LTX), og finder, baseret på ganske sparsomme oplysninger, at fødsel efter LTX ikke nødvendigvis nedsætter lungefunktionen, men synes at være forbundet med et fald i BMI hos mødrene. Vi havde fødselsvægt på tre af børnene, der alle var under gennemsnittet.
Efterhånden som graviditet og fødsel blandt kvinder med cystisk fibrose bliver mere almindeligt, kan ønsket om at få børn efter LTX også blive hyppigere. Selvom der indtil videre er gode erfaringer, skal det nok kun anbefales til de mest klinisk stabile patienter.
Forskning om graviditet og fertilitet hos cystisk fibrose patienter støtter foreningen op om, og her kan du læse de artikler, som relaterer sig til emnet.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder: