Ny test kan hjælpe patienter med cystisk fibrose

Aarhus Universitet Health skriver i en pressemeddelelse den 21. november om den nye urintest:

I Danmark bliver cirka 15 børn om året født med den arvelige sygdom cystisk fibrose, der blandt andet ændrer kroppens åndedræts-, fordøjelses- og forplantningssystemer.

En nyudviklet urintest kan gøre det meget lettere for læger at udrede, hvor hårdt en patient er ramt af sygdommen, og hvor stor gavn patienten har af den medicinske behandling. Det viser en nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Cystisk fibrose skyldes mutationer i CFTR-genet, som blandt andet regulerer produktionen af slim i lungerne og fordøjelsesvæsker i tarmen. Gen-mutationerne resulterer i, at slim og fordøjelsesvæsker bliver for tykke, og det fører til blokeringer, betændelse og skader på kroppens organer. En af konsekvenserne er, at nyrerne ikke kan udskille forskellige stoffer normalt.

Ved at fokusere på netop nyrerne og urin har forskerne udviklet en simpel test, som med høj sandsynlighed kan vise, hvor effektfuld behandlingen er for den enkelte patient.

”Målet er, at urintesten skal anvendes som klinisk værktøj til at bestemme både sværhedsgraden af den genetiske dysfunktion og medicinens genoprettende virkning hos den enkelte patient med cystisk fibrose” siger professor Jens Leipziger fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der sammen med læge Peder Berg, overlæge Majbritt Jeppesen og overlæge Søren Jensen-Fangel er hovedaktør bag studiet.

Bedre og nemmere end at teste sved
Nyrerne regulerer blandt andet syre-base balancen i kroppen, og studier har påvist, at patienter med cystisk fibrose har en meget reduceret evne til at øge nyrens base-udskillelse i forhold til raske kontrolpersoner. Dette fund ledte forskerne på ideen om at teste patientens evne til at øge urinens baseindhold og bruge det som et mål for CFTR-funktion og dermed sygdommens sværhedsgrad og graden af normalisering efter start på behandling.

Indtil nu har måling af klorid-koncentrationen i sved været den mest anvendte metode til at vurdere patienters CFTR-funktion. Men den metode er tidskrævende, kræver erfarent personale, har stor intra-individuel variation og afspejler ikke i tilstrækkelig grad sygdommens sværhed. Derfor er det en vigtig opdagelse, at udskillelse af bikarbonat i urinen kan bruges til at karakterisere cystisk fibrose.

I 2020 blev et nyt præparat, Kaftrio®, godkendt i Danmark, og de fleste danske patienter med cystisk fibrose er nu i behandling med lægemidlet, der henholdsvis øger antallet af CFTR-proteiner på celleoverfladen og forbedrer aktiviteten af det defekte CFTR-protein.

Der er store forventninger til, at det nye lægemiddel kan forbedre patienternes helbred væsentligt, og forskerne har undersøgt 50 voksne patienter med sygdommen, før og efter behandling med Kaftrio®.

”Håndteringen af cystisk fibrose har ændret sig med den nylige introduktion af behandling, der retter sig mod selve den sygdomsfremkaldende mekanisme. Da den nye behandling netop sigter efter at forbedre funktionen af CFTR, er urintesten et mål for, hvorvidt eller hvor godt en behandling virker,” forklarer Jens Leipziger.

Et andet vigtigt fund er en tydelig sammenhæng mellem urintestens resultater og sygdomskarakteristika for cystisk fibrose, f.eks. graden af nedsat lungefunktion.

Flere patienter vil opnå et bedre resultat
Med den nye behandling forventes levetiden og livskvaliteten at øges markant for patienter med cystisk fibrose. Studiet fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital finder, at patienterne efter seks måneders behandling med Kaftrio® i gennemsnit opnår ca. 70% af den baseudskillelse, som ses hos raske kontrolpersoner.

Men på nuværende tidspunkt modtager alle patienter med cystisk fibrose den samme dosis medicin – til trods for at lægerne ser forskelle i både bivirkninger og den kliniske effekt af medicinen.

”Vi ved, at medicin optages, omsættes og udskilles forskelligt fra person til person. Hvis man med en let og simpel test kan følge patienternes effekt af medicinen, forventer vi, at patienter vil kunne opnå et bedre behandlingsresultat,” siger Jens Leipziger.

Det forudsætter en klinisk anvendelse af testen, og er derfor særligt relevant på sigt. De nuværende resultater afspejler et tidligt stadie i udviklingen af urintesten, og derfor er flere kliniske forsøg, der skal undersøge den kliniske anvendelighed, i gang.

Bag om forskningsresultatet
Prospektivt kohortestudie udført i et samarbejde mellem Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk og Børne og unge, AUH.
Studiet er finansieret af Innovationsfonden.

Jens Leipziger og Peder Berg er opfindere på en patentansøgning indsendt af AU, der handler om brugen af bikarbonatudskillelse som biomarkør hos patienter med cystisk fibrose

Læs mere i den videnskabelige artikel her.