Start en indsamling

Kunne du godt tænke dig at starte din egen indsamling til fordel for Cystisk Fibrose Foreningens arbejde? Så kan du gøre det via BetterNow. 

BetterNow er en online indsamlingsplatform, hvor du kan oprette din egen indsamling og vælge, at pengene skal gå til Cystisk Fibrose Foreningens arbejde. Pengene fra din indsamling bliver automatisk overført til Cystisk Fibrose Foreningens konto via BetterNow.

Start din indsamling her

Gode råd til din indsamling

Fortæl din historie

Når du opretter din indsamling, er det en god idé at skrive lidt om dig selv, hvorfor du har valgt at støtte Cystisk Fibrose Foreningens arbejde, og hvad din eventuelle tilknytning til cystisk fibrose er. Det er en god mulighed for at fortælle dit netværk, hvorfor du mener, at de bør støtte lige netop denne sag.

Tilføj et billede

Tilføj gerne et godt billede af dig, din familie eller andet, som du synes kunne være relevant for din indsamling. Det virker ofte mere fængende, når der er et billede, samtidig med at det gør din indsamling mere personlig.

Del din indsamling

Når du har oprettet din indsamling, kan du dele linket til din indsamling på e-mail, Facebook eller andre sociale netværk og på den måde opfordre familie, venner og bekendte  til at støtte din indsamling. Jo flere medier du deler indsamlingen på, jo større chance er der for at få mange donationer.

Giv den første donation selv

Det er altid godt at gå foran som det gode eksempel og give den første donation selv. På den måde viser du også over for din familie, venner og kollegaer, at du tror på sagen, og at den er vigtig for dig.

Fortæl dit netværk hvordan det går

Når folk donerer penge til en sag, er det interessant for dem at vide, hvordan det går med den indsamling, som de har været med til at støtte. Derfor er det en god idé at dele succeshistorier og opdateringer på din indsamling med dit netværk. Det kan f.eks. være løbende opdateringer, hvor du fortæller, hvor meget der er indsamlet, og hvor langt du er fra at nå dit indsamlingsmål. Det kan måske endda inspirere nogle til at give et ekstra bidrag.

Det er også en god idé at give en afsluttende opdatering , hvor du takker dit netværk for deres støtte og fortæller, hvor meget der blev samlet ind i alt. Hvis du samler ind i forbindelse med et løb eller anden event, kan du også give en kort opdatering af, hvordan det er gået.

Start din indsamling her