Lad os betale arveafgiften – dine arvinger kan arve det samme eller mere, når du betænker os

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Dine arvinger behøver ikke få mindre, når du betænker et velgørende formål - og med 30% løsningen kan det i nogle tilfælde ligefrem være en fordel for dine arvinger, at der er indsat et velgørende formål i testamentet.

Arveafgift – også kaldet boafgift – er en afgift, som arvinger betaler til staten. Afgiftens størrelse afhænger dels af arvens størrelse, dels af relationen mellem testator og arving.

Så meget skal dine arvinger betale i afgift

Ægtefæller er fritaget for at betale boafgift. Mens din nærmeste familie (forældre, børn og deres børn) betaler en afgift på 15%, betaler dine øvrige arvinger dertil en tillægsafgift på 25%.

Cystisk Fibrose Foreningen er fritaget for at betale arveafgift

Ligesom ægtefæller er almennyttige organisationer som Cystisk Fibrose Foreningen fritaget for at betale arveafgift.

Ved at indsætte Cystisk Fibrose Foreningen i dit testamente og lade os betale arveafgiften for dine øvrige arvinger, kan du støtte, uden det koster dine slægtninge noget.

Med 30% ordningen kan du støtte en vigtig sag, samtidig med at du sikrer dine nære bedst muligt

Er din arving fx en nevø eller niece, der skal betale den høje arveafgift, kan 30% løsningen være relevant for dig. Hvis du betænker Cystisk Fibrose Foreningen med 30% mod, at vi betaler arveafgift for din nevø eller niece, der arver de resterende 70%, vil din nevø eller niece få et højere beløb udbetalt, end hvis han/hun selv havde betalt afgiften. Det kan med andre ord svare sig for din arving, at du støtter et godt formål.

I nedenstående ses et regne-eksempel på 30% ordningen.

Uden 30% løsningen (Eksempel beregnet ved arv i alt 1.000.000 kr., 2023 tal)

  • Arv til din nevø/niece: 1.000.000 kr.
  • Nevø/nieces boafgift: 326.308,75 kr.
  • Udbetalt arv til nevø/niece: 673.691,25 kr.

Med 30% løsningen (Eksempel beregnet ved arv i alt 1.000.000 kr., 2023 tal)

  • Arv til nevø/niece: 700.000 kr.
  • Nevø/nieces boafgift: 217.558,75 kr.
  • Arv til Cystisk Fibrose Foreningen: 300.000 kr.
  • Cystisk Fibrose Foreningens boafgift: 0 kr.
  • Udbetalt arv til nevø/niece: 700.000 kr.
  • Udbetalt arv til Cystisk Fibrose Foreningen (fratrukket nevø/nieces boafgift): 82.441,25 kr.

Har du spørgsmål om arv og testamente?

Her på siden kan du finde information til dig, der overvejer at testamentere til Cystisk Fibrose Foreningen. Har du spørgsmål i forbindelse med dine overvejelser, er du også altid velkommen til at kontakte os på arv@cff.dk eller 43 71 43 44.

Få hjælp til oprettelsen, når du betænker Cystisk Fibrose Foreningen

Har du besluttet dig for at betænke Cystisk Fibrose Foreningen i dit testamente, hjælper vi gerne med advokatomkostningerne. Vi giver op til 5000 kr. i tilskud. Tilskuddet er skattepligtigt.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er CTA_laes-mere-her_lille-1.png

Få gratis advokatrådgivning

Cystisk Fibrose Foreningen er en del af Det Gode Testamente, der blandt andet tilbyder gratis, uafhængig rådgivning til dig, der overvejer at betænke et velgørende formål. Rådgivningen varetages af advokater, der er specialister i familie-og arveret.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er CTA_laes-mere-her_lille-1.png


En bedre fremtid for børn og voksne med cystisk fibrose

Vores arbejde har stor betydning for mange med cystisk fibrose og deres nære pårørende. Med en gave i dit testamente kan du være med til at skabe en bedre fremtid for børn og voksne med cystisk fibrose.

Sådan kan du skrive Cystisk Fibrose Foreningen ind i dit testamente

Et bestemt beløb, en procentdel af arven eller hele arven. Der er forskellige måder, du kan skrive Cystisk Fibrose Foreningen ind i dit testamente.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er CTA_laes-mere-her_lille-3.png

Sådan opretter du et testamente

Det behøver hverken være dyrt eller uoverskueligt at skrive testamente. Få overblik over processen og download vores gratis tjekliste – så er du allerede godt i gang.

Spørgsmål og svar om arv og testamente

Har jeg brug for et testamente? Hvad koster det at skrive testamente? Hvor meget går til afgifter? Vi har samlet spørgsmål og svar om arv og testamente.