Viden om
Cystisk fibrose er en arvelig og alvorlig multiorgansygdom, som påvirker mange af kroppens organer. Få det komplette overblik over cystisk fibrose og livet med sygdommen.
Hvilken advokat skal jeg vælge? Hvem skal underskrive testamentet? Hvor dyrt bliver det? Der er mange spørgsmål, der melder sig, når du skal skrive testamente.
Nedenfor har vi samlet en række af de typiske spørgmål vi møder. Mangler der nogle på listen, så kontakt os.
Mange tror, at det kun er relevant at oprette et testamente, hvis man lever i et papirløst forhold, i en familie med sammenbragte børn eller som single uden børn. Men der kan være mange gode grunde til at skrive testamente – også hvis du er gift og I har fælles børn.
Det er især en god idé at skrive testamente, hvis du:
Men det er også nødvendigt at oprette et testamente, hvis du:
Ved du, hvad der sker med din arv, hvis du ikke skriver testamente? Test din viden om arveloven her.
Har du ikke oprettet et testamente, er det arveloven, der gælder. Hvis du ikke har arvinger efter arveloven og du ikke har oprettet et testamente, så tilfalder hele din arv den danske stat.
Du kan blive klogere på arvelovens klasser på Det Gode Testamente og se hvem dine arvinger efter arveloven er. Læs mere her.
Med et testamente har du stor indflydelse på, hvordan din arv skal fordeles. Har du tvangsarvinger (ægtefælle og børn), udgør tvangsarven 1/4 af din formue. De resterende 3/4 disponerer du frit over. Har du hverken ægtefælle eller børn, har du ingen tvangsarvinger og kan frit disponere over hele din formue.
Bo- eller arveafgift er afgift, som arvinger skal betale til staten, når de arver. Afgiftens størrelse afhænger dels af størrelsen på den arv, som du efterlader dig, dels af relationen til dine arvinger. Læs mere om arveafgift hos Det Gode Testamente her.
Nogle velgørende foreninger og organisationer er fritaget for at betale arveafgift. Cystisk Fibrose Foreningen er en af de organisationer, så når du giver en gave til os i dit testamente, går hele beløbet til Cystisk Fibrose Foreningens arbejde for at skabe bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose.
Det lyder ulogisk, men i nogle tilfælde kan dine arvinger få mere ud af deres arv, når du samtidig tilgodeser en almennyttig organisation. Det kan lade sig gøre, fordi foreninger som Cystisk Fibrose Foreningen, er undtaget arveafgift. Ordningen, der kaldes 30% løsningen, kan være relevant for dig, der har arvinger, der skal betale den høje arveafgift. Læs mere om ordningen og andre fordele ved at tilgodese Cystisk Fibrose Foreningen i dit testamente her.
I princippet kan du skrive dit testamente selv, men vi anbefaler, at du får en advokat til at hjælpe dig. Vær opmærksom på følgende, når du vælger en rådgiver:
Der er ikke en fast pris på oprettelse af testamenter. Et testamente oprettet af en advokat, kan koste fra 3.000 kr. og op. Prisen vil dels afhænge af, hvor kompliceret dit testamente er, dels hvor meget tid advokaten skal bruge. Jo bedre du har forberedt dig til mødet med advokat, des mindre tid skal advokaten bruge på at oprette dit testamente. Se hvordan du forbereder dig her.
Når dit testamente er skrevet, skal det underskrives af dig samt to vidner (vidnetestamente) eller af dig og notaren (notartestamente) for at være gyldigt. Vi anbefaler, at du får det underskrevet hos notaren. En notar er en person i skifteretten, der bekræfter din underskrift af testamentet og samtidig registrerer en kopi af dit testamente. Derved sikrer du dig, at skifteretten altid får kendskab til dit testamente, når de skal behandle dit bo. Det koster 300 kr. at få testamentet underskrevet og registreret hos notaren. Du kan finde kontaktinformation på skifteretten i dit lokalområde på domstol.dk.
Ja, du kan til enhver tid ændre dit testamente. Og det er faktisk en rigtig god ide, at du indimellem tager dit testamente op til overvejelse. Måske har din livssituation eller familieforhold ændret sig? Måske har du skiftet mening om, hvem der skal arve efter dig? Testamentet skal afspejle dine ønsker – er det ikke længere tilfældet, så er der behov for at ændre det. Det gør du på samme måde, som hvis du skal oprette et testamente. Husk at medbringe det gamle testamente, når du går til advokaten for at lave et nyt.
Her på siden kan du finde information til dig, der overvejer at testamentere til Cystisk Fibrose Foreningen. Har du spørgsmål i forbindelse med dine overvejelser, er du også altid velkommen til at kontakte os på arv@cff.dk eller 43 71 43 44.
Cystisk fibrose er en arvelig og alvorlig multiorgansygdom, som påvirker mange af kroppens organer. Få det komplette overblik over cystisk fibrose og livet med sygdommen.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:
Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til cystisk fibrose, og formidler historier fra dagligdagen om livet med sygdommen. Her kan du læse alt fra foreningens arbejde med forskning, mærkesager til organisatoriske oplysninger og medlemsfordele.
Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.