Arvegaver har stor betydning for Cystisk Fibrose Foreningens arbejde og vi hjælper gerne med dine udgifter til at oprette testamente, når du betænker Cystisk Fibrose Foreningen i dit testamente. Læs om de forskellige muligheder for at få hjælp til oprettelse af dit testamente..
Få op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen
Vi yder op til 5.000 kr. i tilskud inkl. moms, når testamentet udarbejdes af en advokat. I langt de fleste tilfælde vil dette beløb dække advokatens salær. Vi er taknemmelige for arvegaver i alle størrelser og der er ikke fastsat et minimumsbeløb, foreningen skal tilgodeses med for, at der ydes tilskud. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Faktura udstedes og sendes til Cystisk Fibrose Foreningen af advokat.
- Kopi af notarpåtegnet testamente sendes til Cystisk Fibrose Foreningen. Der ydes ikke tilskud til anonymiserede testamenter.
- Der gives ikke tilskud til testamenter, hvor indsættelsen er betinget af fx alle andre arvingers død eller af at indsættelsen forøger arven til de øvrige arvinger.
- Vi arbejder med særligt betroede midler og de skal naturligvis gå til vores formål. For at der kan ydes tilskud, skal der derfor være tale om en reel betænkning.
Hvis du ønsker tilskud til at oprette et testamente, hvori du vil betænke Cystisk Fibrose Foreningen, er du – eller din advokat – velkommen til at kontakte os på mail arv@cff.dk eller telefon 4371 4344 og høre nærmere. Har du ikke allerede en advokat, kan du finde en advokat i nærheden af dig, som har speciale i familie- og arveret her.
Tilskud til oprettelse af testamente er skattepligtig for modtageren. Du skal selv sørge for at indberette til SKAT.
Læs hvordan vi behandler dine oplysninger, når Cystisk Fibrose Foreningen er betænkt i dit testamente, her.
Få gratis advokatrådgivning
Har du spørgsmål til arv og testamente, eller blot har brug for et godt råd, kan du altid få gratis – og uforpligtende – advokatrådgivning via arvesamarbejdet Det Gode Testamente. Læs mere her.
Hvis dit testamente er kompliceret, anbefaler vi altid, at du får råd og vejledning til oprettelsen af dit testamente hos en advokat.
Husk at få testamentet notarpåtegnet
Uanset om du opretter testamentet hos en advokat eller online, er det en god idé at få det påtegnet af en notar. En notar er en person i skifteretten, der bekræfter din underskrift af testamentet og samtidig registrerer en kopi af dit testamente. Derved sikrer du dig, at skifteretten altid får kendskab til dit testamente, når de skal behandle dit bo. Det koster 300 kr. at få testamentet underskrevet og registreret hos notaren. Du kan finde kontakt-information på skifteretten i dit lokalområde på domstol.dk.