Sygedagpenge

Sygedagpenge er en økonomiske ydelse, som du får i en kortere periode, hvis du på grund af sygdom er helt eller delvist uarbejdsdygtig og har et indtægtstab.

Hvem kan modtage sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du:

  • Er lønmodtager (herunder deltids- eller fleksjob)
  • Modtager arbejdsløshedsdagpenge
  • Er selvstændig/medarbejdende ægtefælle

Derudover er der en række betingelser, som du skal opfylde, bl.a. om hvor længe du har været i beskæftigelse.

Hvis du er i arbejde og får løn under sygdom, vil din arbejdsgiver anmode om sygedagpengerefusion fra kommunen via Nemrefusion.

Hvis du ikke får løn under sygdom, kan du selv anmode om sygedagpengerefusion fra kommunen via Nemrefusion.

Hvis du er syg i mere end 8 uger

Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger fra 1. sygedag, skal du indgå i et opfølgningsforløb hos kommunen. Du har pligt til at medvirke og deltage i kommunens opfølgning.

Hvis du er alvorligt syg, kan du blive fritaget fra kommunens opfølgning ved den såkaldte standby-ordning. Opfølgningen vil så foregå uden kontakt til dig, for eksempel ved at kommunen indhenter lægelige oplysninger fra den læge, der behandler dig.

Kommunen skal løbende vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Kommunen skal også tage stilling til, om du på grund af din helbredsmæssige tilstand kan være berettiget til andre ydelser; ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?

Som hovedregel kan du få sygedagpenge i højst 22 uger inden for en 9-måneders periode.

Kommunen skal inden de 22 uger lave en vurdering af din helbredsmæssige situation, hvor der tages stilling til, om der er grundlag for at forlænge din sygedagpengeperiode (revurderingstidspunkt).

Der er 7 muligheder for forlængelse af sygedagpengeperioden (Lov om sygedagpenge § 27)

  1. Når kommunen på det foreliggende grundlag anser det for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
  2. Når kommunen anser det for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
  3. Når du er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
  4. Når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
  5. Når en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom.
  6. Når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
  7. Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Delvis raskmelding

Hvis du under din sygemelding er i stand til at genoptage dit arbejde på nedsat tid, kan du delvis raskmelde dig og arbejde de timer, som din helbredsmæssige situation giver dig mulighed for. Du skal være sygemeldt i mindst 4 timer om ugen fra din ellers normale arbejdstid, for at du fortsat er berettiget til sygedagpenge

Partshøring og mulighed for at klage

Får du afslag på forlængelse af din sygedagpengeperiode, har du krav på at blive partshørt. Partshøringen har til formål, at du kan bidrage med dine bemærkninger til kommunens vurdering og de oplysninger, som kommunens vurdering bygger på. Kommunen skal forholde sig til dine bemærkninger, inden de træffer den endelige afgørelse.

Du har krav på, at kommunen begrunder sin afgørelse og giver dig klagevejledning.

Du kan klage enten mundtligt eller skriftligt, men vi anbefaler at du gør det skriftligt og beder om en kvittering for at kommunen har modtaget din klage.