Retningslinjer for arbejdspladser med med medarbejdere i øget risiko

Ved ansøgning om kompensation under ordningen om sygedagpengerefusion skal medarbejderen gå i dialog med arbejdsgiveren om hvorvidt arbejdspladsen kan indrettes sikkert i henhold til Sundhedstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko. Her giver vi et overblik over anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis arbejdspladsen og opgaverne ikke kan indrettes sikkert i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og arbejdet ikke kan udføres hjemme, skal arbejdspladsen (ifølge vejledning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) erklære, at det er umuligt at indrette arbejdspladsen sikkert og fritage medarbejdere for sin arbejdsforpligtelse for at der kan søges sygedagpengerefusion.

Til dialogen med arbejdsgiveren og til orientering af sin behandlende læge, der udsteder den krævede lægeerklæring, kan det derfor være nyttigt med et overblik over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Personer med cystisk fibrose skal fortsat følge råd fra behandlende læge

I Sundhedsstyrelsen “Anbefalinger til personer i øget risiko” kapitel 4 side 13 er cystisk fibrose-patienter nævnt som en af de grupper der fortsat skal følge anbefalinger fra deres læge. Lægen kan på baggrund af en individuel vurdering tilråde mere vidtrækkende forholdsregler.

Retningslinjer for arbejdsgivere/arbejdspladser

Følgende retningslinjer til arbejdspladsen/arbejdsgiveren er pillet ud af teksten på side 15 og 16 i Sundhedsstyrelsens publikation ”Anbefalinger til personer i øget risiko” (revideret udgave 25. maj) kapitel 5 (”Anbefalinger i forbindelse med sociale sammenhænge, herunder arbejdspladser og –fællesskaber, foreningsliv og private sammenkomster”) – og sat op i punktform.

Arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsgiveren har et generelt ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder:

At medarbejderen er informeret om mulige smittekilder (fx kontaktpunkter)
At det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger ift. at mindske smitterisiko
At stille værnemidler til rådighed i de arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler

Derudover skal personer i øget risiko sikres følgende på arbejdspladsen:

At der kan holdes 2 meters afstand til kolleger/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eller anvendelse af barrierer
At længerevarende ansigt-til-ansigt-kontakt i mere en 15 minutter eller mange hyppige, korterevarende ansigt-til-ansigt-kontakter undgås
At der er mulighed for håndhygiejne (ekstra god hygiejne, beskrevet på side 17 afsnit 5.1)

Vurdering af den enkeltes arbejdsforhold og sikkerhed

Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold og:

Det skal inddrages hvilke muligheder der er for at sikre 2 meters afstand til kolleger/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende – eventuelt ved at skabe afstand med barrierer
Der skal sikres mulighed for håndhygiejne (ekstra god hygiejne, beskrevet på side 17 afsnit 5.1)
Der skal afsøges muligheder for omplacering til sikre forhold, hvis retningslinjerne ikke kan følges
Den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/funktion skal inddrages

Personer i øget risiko der er ansat i sundheds- social- eller ældresektoren skal:

Ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om eller bekræftet Covid-19
Flyttes til anden opgave eller funktion, hvis der er kontakt med personer med mistanke om eller bekræftet Covid-19

Øvrige anbefalinger for sociale situationer (inkl. arbejde)

De nedenstående anbefalinger går på tværs af arbejde og andre sociale situationer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Flere kan være relevante i arbejdssituationer, hvor sikkerheden skal vurderes. Særligt kan fremhæves anbefalingen om at undgå steder med mange mennesker, fx offentlig transport i myldretiden. Også anbefalingen om opmærksomhed på rengøring, at undgå buffet, portionsanrette mad og brug af egne redskaber, som andre ikke bruger, kan være relevante i en arbejdssituation.

(klippet fra ”Anbefalinger til personer i øget risiko”, kapitel 5 afsnit 5.1, 5.2 og 5.3 på side 17):

5.1 Ekstra god hygiejne:

Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder
Hav god håndhygiejne – vask hænder når du møder op og inden du går hjem o eventuelt flere gange i løbet af dagen, afhængigt af aktiviteten.
Sørg for opmærksomhed på daglige og regelmæssig rengøring og eventuelt desinfektion af overflader som borde og stole samt kontaktpunkter, fx toiletter, dørhåndtag, kontakter.
Undgå buffet eller lignende med fælles tag-bestik. Hvis du køber mad i kantine, da anbefales portionsanrettet og eller indpakket mad. Eller tag en madpakke med hjemmefra.
Brug dine egne redskaber og remedier fx telefon og tablet, drikkedunk mv. – rengør dem ofte og del ikke med andre
Skift og vask tøj når du kommer hjem, hvis du har haft kontakt med mange mennesker. Følg vaskeanvisningen på tøjet.

5.2 Begræns mulig udsættelse for smitte:

Vær opmærksom på ikke at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være Covid-19
Vælg din lille kreds af personer, du kan ses med privat, én eller få ad gangen, kend deres kontaktmønstre og vurdér, om det udgør en risiko for dig – og sørg for håndhygiejne og afstand, når I ses.
Afhold helst aktiviteter og sociale arrangementer udenfor. Det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand.
Undgå steder med mange mennesker,fx offentlig transport i myldretiden.
Ved indendørs arrangementer sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducér antallet af fælles kontaktpunkter.

5.3. Barrierer

I situationer, hvad enten i fritids- eller arbejdsliv, hvor ansigt-til-ansigt kontakt inden for 2 meter ikke kan undgås kan man eventuelt, ud fra et forsigtighedsprincip, benytte en fysisk barriere for dråbespredning.

På arbejdspladsen kan det fx være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale og kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller glas, fx ved en betalingsdisk.

Ud fra et forsigtighedsprincip kan man også anvende mundbind (type II) eller ansigtsvisir. Dette kan især overvejes ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, fx ved offentlig transport, især hvis man ikke kan undgå myldretiden, eller i arbejdsmæssige situationer, hvor der også kan være ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag .

Visir og evt. masker skal ikke bruges som erstatning for tiltag som afstand, hosteetikette og håndhygiejne, men kan tjene som supplement i tilfælde, hvor anbefalinger ikke kan overholdes. Som anført i COVID-19: Forebyggelse og smittespredning er det vigtigt, at visir/masker bruges korrekt. Det kan ikke anbefales at bruge hjemmelavede masker.

Der skal være et særligt fokus på andres brug af barrierer ved ansigt-til-ansigt kontakt med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. I dele af sundheds- og ældresektoren, fx på plejecentre eller sygehusafdelinger med immunsvækkede patienter, skal der bæres ansigtsvisir eller maske, når personalets opgaver indebærer langvarige eller hyppige, tætte og uundgåelige ansigt-til-ansigt kontakter mellem personale og borgere/patienter, som fx når en social- og sundhedshjælper assisterer en ældre borgere med mundhygiejne og hårpleje.