Sagsbehandling hos kommunen

Hvor lang tid må kommunen bruge på at behandle din sag?

Der er forskellige sagsbehandlingstider afhængigt af, hvad du søger om. Kommunen fastsætter en generel behandlingstid på de forskellige sager. Det kunne f.eks. være ansøgning om dækning af nødvendige merudgifter. Kommunen skal oplyse hvor lang behandlingsfristen er på de enkelte områder. I mange tilfælde kan oplysningerne findes på kommunernes hjemmeside.

Der er enkelte lovområder, hvor der er fastsat præcise behandlingstider i lovgivningen, f.eks. i forhold til sygedagpengeloven.

Det er en god idé at spørge din kommune, hvilken tidsfrist der er gældende for din sag, så du ved, hvor længe du skal forvente, at sagsbehandlingen tager.

Oplysninger om din sag

Det er vigtigt, at du bidrager med oplysninger om dit barn situation, så kommunen kan behandle din ansøgning og vurdere, hvilken støtte du er berettiget til.

Det kan ikke forventes, at sagsbehandleren har indgående viden om cystisk fibrose. Derfor er det en god idé at fortælle, hvor sagsbehandleren kan indhente oplysninger om sygdommen, ligesom det er vigtigt at bidrage med konkrete beskrivelser af, hvordan sygdommen påvirker dit barn i dagligdagen.

Det er sagsbehandlerens ansvar at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvilken hjælp du er berettiget til at få. Har du modtaget støtte fra kommunen i flere år, har kommunen pligt til at følge op på din sag og vurdere, om du stadig er berettiget til hjælpen. Derfor vil sagsbehandleren bede om nogle oplysninger, som du sandsynligvis allerede har givet på et tidligere tidspunkt. Det kan være vanskeligt at skulle svar på de samme spørgsmål flere gange – særligt hvis det drejer sig om forhold, der ellers virker indlysende for dig. Sagsbehandleren er dog nødt til at indhente informationer om dit barns aktuelle situation og behov, når der skal følges op på sagen. Det er for at vurdere, om du stadig er berettiget til hjælp, om du får den rigtige hjælp, eller om der skal ske ændringer i hjælpen.

Hvis sagsbehandleren indhenter oplysninger fra f.eks. fra sygehuset eller andre steder end hos dig, har du ret til at se og kommentere på oplysningerne, inden der træffes afgørelse.

Søg altid før du handler

Du skal som borger altid indgive en ansøgning, før du går ud og handler og sætter dig i udgift. Hvis du handler, før du har indgivet en ansøgning, kan du risikere at få afslag på den baggrund – selvom du i princippet var berettiget til en ydelse.

Derfor bør du altid (så vidt det er muligt) tage kontakt til kommunen og din sagsbehandler, inden du handler eller træffer vigtige og afgørende beslutninger, hvor du er afhængig af at få en bevilling fra kommunen.

Der kan naturligvis være situationer, hvor du bliver nødt til at handle hurtigt ud fra de vilkår, der opstår. Det kan f.eks. være, hvis du bliver akut indlagt med dit barn. I sådanne situationer er det vigtigt, at du kontakter kommunen, så snart du har muligheden for det.

Klageregler

Du har mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis du er utilfreds med et afslag eller en ændring af en bevilling/ydelse.

Der er en klagefrist på fire uger (28 dage) fra det tidspunkt, hvor du har modtaget afgørelsen fra kommunen. Du skal sende klagen til kommunen, der dernæst vil revurdere afgørelsen. Hvis de holder fast i afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen sammen med sagens akter.

Det er vigtigt, at du overholder klagefristen. Hvis du ikke gør det, vil klagen blive afvist. Laver du en skriftlig klage, som skal sendes med posten eller på mail, skal du derfor være opmærksom på, hvordan klagefristen beregnes for hhv. fysiske og digitale breve.

Klagefristen beregnes efter, at et Quickbrev normalt er to dage om at nå frem til borgeren. Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post, går Ankestyrelsen ud fra disse hovedregler:

Fysiske breve:

Post sendt mandage, tirsdage eller fredage er fremme fem dage senere.

Post sendt om onsdagen er fremme syv dage senere.

Post sendt om torsdagen er fremme seks dage senere.

Digital post:

En afgørelse forventes at være fremme samme dag, som den er sendt.

Hvis du har behov for ekstra tid til f.eks. at søge vejledning til at udarbejde din klage, har du mulighed for at indgive en foreløbig klage. Du er meget velkommen til at kontakte socialrådgiver Vibeke Larsen, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med en klage. Det kan både være, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at klage, eller hvis du har behov for hjælp til at skrive klagen.

Du kan vælge at klage mundtligt og skriftligt. Vi opfordrer dog til, at du gør det på skrift og får en kvittering på, at kommunen har modtaget din klage. Vælger du at klage mundtligt, kan du også bede om at få en kvittering på, at kommunen har registreret klagen.

Handler din klage ikke om en afgørelse med derimod om sagsbehandlingen og den måde, kommunen behandler dig på, skal klagen i stedet afleveres til kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være, hvis du oplever, at kommunens sagsbehandlingstid har været meget lang, eller at du mener, at samarbejdet på andre måder er problematisk.

Det kan i nogle tilfælde være en god idé at bede om et møde, hvor f.eks. afdelingslederen deltager. Det kan give mulighed for at få afklaret konkrete problemstillinger i sagsbehandlingen, ligesom det kan være en god anledning til at skabe en forhåbentlig god og fornuftig dialog om, hvordan samarbejdet kan blive forbedres. I mange tilfælde er det den korteste vej til at få et bedre samarbejde, til at få ryddet eventuelle misforståelser af vejen og til at finde en konstruktiv måde at håndtere en uenighed på.

I andre situationer kan der være behov for at sende en skriftlig klage med en beskrivelse af sagens forløb og de problemer, man oplever.