Støttede forskningsprojekter i 2013

Herunder kan du læse om de forskningsprojekter inden for cystisk fibrose, som har modtaget støtte fra Cystisk Fibrose Foreningen i 2013.

Pharmacokinetic variability of clarithromycin and ciprofloxacin in patientswith Cystic Fibrosis

Af Christina Dalbøge, Rigshospitalet, Klinisk Mikrobiologisk afdeling 

Dette arbejde ser på den farmakogenetiske variation ved behandling af CF-patienter medto typer af antibiotika (clarithromycin and ciprofloxacin). Farmakogenetik er forskning i sammenhængen mellem menneskers forskellige evne til at optage medicin ikroppen. Disse forskelle skyldes vores genetik. Undersøgelserne viser, at CF-patienternereagerede meget forskellig og der var således individuel (genetisk) variation af behandlinger. Arbejdet viser, at det ved behandling med clarithromycin and ciprofloxacin er vigtig, også at måle koncentrationen af stofferne i blodet for at sikre sig at behandlingen er virksom.

Se videopræsentation:


Early Treatment with inhalde anitibiotics postpones recurrence of Achromobacter species in cystic fibrosis

Af Michala Wang, Aarhus Universitetshospital Skejby

Dette videnskabelige arbejde ser tilbage på forekomsten af nye tilfælde af infektionermed Achromocater hos CF-patienter i Danmark over de seneste 12 år. Man har bl.a. undersøgt hvilke typer antibiotika, der kan bekæmpe bakterierne, og man har undersøgt hvilke former for behandling, der mest effektivt kan forhindre at CF-patienter udvikler kronisk infektion med denne alvorlige og livstruende bakterie. Arbejdet fandt frem til flere antibiotika som er virksomme overfor bakterien inden udvikler sig til en kronisk infektion. Arbejdet viste også, at hvis man giver inhalationsbehandling med antibiotika i høj koncentration med udvalgte stoffer, fra første gang man ser bakterien hos patienterne, så vil over halvdelen være fri for bakterien 3 år efter.

Se videopræsentation:


Development of a sensor for detection of Pseudomonas aerugionsa lung infectionin the breath of CF patients

Af Rikke K. Lauridsen, Danmarks Tekniske Universitet, Nanotech 

Arbejdet omhandler udvikling af en nanochip, der kan identificere pseudomonas bakterier i udåndingsluften hos Cystisk Fibrose patienter. I dag identificeres pseudomonas infektion ved hjælp af mikrobiologiske undersøgelseraf patienternes slim/opspyt fra lungerne og antistofmålinger i blodet ud fra en blodprøve. Pseudomonas bakterien indeholder et meget lille, men også meget giftigt molekyle, som også findes i vanddampene i udåndingsluften hos CF-patienter, der har pseudomonas bakterier i lungerne. På nano chippen er der 1000vis af små følere som registrerer og holder det giftige molekyle tilbage, når vanddampene fra udåndingsluften er fordampet fra chippens overflade. Dermed gør nanochip teknologien det muligt at opdage pseudomonas infektion i CF-patienternes lunger tidligere end de nuværende målemetoder.

Se videopræsentation:


Antibody Activity against Mycobacterium Avium Antigen in Serum from cystic fibrosis patients is associated with clinical MAC Disease

Af Tavs Qvist, Cystisk Fibrose-Center Rigshospitalet

I de sidste 3 år er der set en markant og bekymrende stigning i antallet af tilfælde i CF-centeret. Sygdommen bliver ofte kronisk og skader lungerne uopretteligt. Den antibiotiske behandling er besværlig og meget langvarig; ofte måneder og år. Tavs Qvist har i samarbejde med klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet og forskere på Universityof Wisconsin udviklet en metode til at måle antistoffer mod Mycobacterium avium i blodet på CF patienter. Håbet er at kunne opdage sygdommen tidligere og forkorte den omstændige antibiotiske behandling. CF Center København er verdenskendte for at være pioneere inden for brug af antistofmålinger til at overvåge og forebygge infektion hos CF patienter og metoden er en videreudvikling af disse principper.

Se videopræsentation:


Denitrification by cystic fibrosis pathogens

Af Mette Kolpen, Rigshospitalet, Klinisk Mikrobiologisk afdeling

Arbejdet undersøger om bakteriers evne til at gro ved såkaldt iltfri ånding (dvs. leve uden ilt) knytter sig til bakteriernes evne til at fremkalde sygdom i lungerne hos Cystisk Fibrose patienter. Arbejdet sammenligner gruppe af bakterier(Pseudomonas aeruginosa, Achromobacter xylosoxidans, Burkholderia multivorans), der er kendt for at forværre lungefunktionen hos CF-patienter, med anden af bakterietype(S.maltophilia), som ikke fører til mærkbar forværret lungefunktion. Pseudomonas bakterien lever i disse iltfrie området, dvs. bakterien kan gro med nitrati stedet for ilt. Denne proces kaldes denitrifikation. Hos bakterien S. maltophiliablev der ikke vist denitrifikation. Derfor mener man, at denitrifikation bidrager til at øge bakteriernes evne til at fremkalde sygdom i CF-patienternes lunger og ersåledes et behandlingsmål.

Se videopræsentation:


Anti-pseudomonas aeruginosa IgY antibodies promote specific bacterial aggregation and internalization in polymorphonuclear neutrofils

Af Kim Thomsen, Rigsholspitalet, Klinisk Mikrobilogisk afdeling

Arbejdet omhandler laboratoriestudier, hvor man søger at finde antistoffer, der kan forebygge kronisk infektionen, med især bakterien Pseudomonas, i CF-patienternes lunger. Antistofferne kommer fra æggeblommer fra kyllinger som er vaccineret mod pseudomonas bakterien. Arbejdet viser, at aktiviteten og effekten øges, blandt de celler, der er endel af vores immunforsvar og som spiser uvelkomne bakterier i lungerne, når kroppen tilføres pseudomonas antistoffer udvundet fra kyllinger. Arbejdet viser også, at antistofferne får bakterierne i lungerne til at samle sig i store klumper fremfor at være spredt over et større område. Derved kan immunforsvaret meget lettere nedbryde bakterierne. Når laboratoriestudierne viser en positiv effektiv ved antistofferne, så er der også grund til at antage, at det vil kunne virke som en egentlig behandling til at forebygge kronisk pseudomonas infektion hos CF-patienterne.

Se videopræsentation:


The Persistome: Genome-Wide Investigations of Airway Populations of pseuddomonas aeruginosa in cystisc fibrosis patients

Af Helle Krogh Johansen, Rigshospitalet, Klinisk Mikrobiologisk afdeling

Igennem de sidste er der år har jeg indsamlet de initiale og efterfølgende P. aeruginosa bakterier fra lungerne og efterfølgende også fra bihulerne fra børn og unge med CF. I 500 af disse isolater har vi fået bestemt alle arveanlæg ved fuld genomsekventering. Formålet med projektet er at se om der er en sammenhæng med den antibiotika behandling der er givet til patienterne og de ændringer (mutationer) der sker i bakteriernes arveanlæg. Desuden fokuserer vi i projektet på de ændringer der sker i bakterierne i forbindelse med tilpasning til livet i lungerne dels i forbindelse med kolonisering og efterfølgende ved etablering af den kroniske lunge infektion. På længere sigt er det vores mål ved genundersøgelser rutinemæssigt at kunne forudse hvilke mutationer der skal til for at etablere sig kronisk i lungerne hos FC patienterne, og når disse ændringer forekommer sætte ind med særlig intensiv antibiotisk behandling til netop disse patienter.