Støttede projekter  2018

Behandling af biofilminfektioner med bakteriofager

Af Oana Ciofu, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

Behandlingen af Pseudomonas aeruginosa biofilm-infektioner med fagterapi har vist lovende resultater i dyreforsøg og hos enkelte patienter. Formålet med denne undersøgelse var at karakterisere virkninger af fagbehandlinger på Pseudomonas aeruginosa biofilmdannelse og struktur i in vitro i flow-cell biofilm.

Læs mere om forskningsprojektet her

Mælkesyre i opspyt – en potentiel markør for infektionsgraden

Af Bibi Uhre Nielsen, lægelig forskningsassistent ved Cystisk Fibrose Center Rigshospitalet.

Jævnlige antibiotikakure har vist sig at kunne reducere sværhedsgraden af de kroniske infektioner, så lungefunktionen og prognosen for patienterne bedres. I dag får mange af patienter fortsat antibiotikabehandling hver 3. måned kombineret med fast inhalationsbehandling, da man endnu ikke har metoder eller kendskab til, hvordan man bedst tilrettelægger behandlingen til den enkelte.

Læs mere om forskningsprojektet her

Genetisk tilpasning hos Achromobacter xylosoxidans som forårsager luftvejsinfektioner hos cystisk fibrose-patienter

Af Migle Gabrielaite, bioinformatiker, Enhed for Genomisk Medicin, Rigshospitalet.

Vi og andre forskere har lavet mange undersøgelser af, hvorledes pseudomonas aeruginosa genetisk tilpasser sig ved luftvejsinfektioner hos cystisk fibrose-patienter. Dette skyldes, at pseudomonas aeruginosa er hovedårsag til de bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose-patienter. Der er dog også andre bakteriearter, som forårsager kroniske infektioner hos cystisk fibrose-patienter, og efterhånden som vi bliver bedre og bedre til at behandle for pseudomonas aeruginosa, åbner det nicher for andre bakteriearter. En af disse bakterier er achromobacter xylosoxidans…

Læs mere om forskningsprojektet her

Tab og tilegnelse af genetisk materiale i Pseudomonas aeruginosa populationer som lever i lungerne hos cystisk fibrose-patienter

Af Migle Gabrielaite, bioinformatiker, Enhed for Genomisk Medicin, Rigshospitalet.

Formålet med dette projekt er at øge vores forståelse af hvordan bakterier genetisk tilpasser sig undervejs ved kroniske infektioner hos patienter med cystisk fibrose. Vi vil særligt fokusere på at identificere de af bakteriernes gener, som enten tabes eller tilegnes af bakterierne undervejs ved kroniske infektioner. Dette kan eksempelvis være tilegnelsen af gener, som giver bakterierne resistens overfor antibiotika. Identifikationen af sådanne gener kan således give ny indsigt i, hvordan bakterierne optimerer deres genetiske repertoire for at overleve modstand fra patientens immunsystem og antibiotikabehandling…

Læs mere om forskningsprojektet her

Tidlig opsporing af Pseudomonas og virus lungeinfektion hos børn og unge med cystisk fibrose

Af Marianne Skov, overlæge, ph.d., Cystisk Fibrose Center, Rigshospitalet.

Børn og voksne med cystisk fibrose (CF) dør stadig af lungeinsufficiens – primært på grund af lungeskade forårsaget af kronisk infektion med Pseudomonas aeruginosa bakterien. Det er afgørende for tidlig opsporing af Pseudomonas, at nye metoder udvikles…

Læs mere om forskningsprojektet her

Ilt under tryk forøger virkningen af tobramycin mod biofilmvoksende pseudomonas aeruginosa biofilm

Af Mette Kolpen, ph.d. og post.doc., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Pseudomonas aeruginosa biofilm forårsager kronisk infektion i de nedre luftveje med iltfrie zoner hos patienter med cystisk fibrose (CF). Antibiotika kan forstyrre stofskiftet og respirationen i bakterier, hvilket vil føre til øget dannelse af dødelige reaktive iltforbindelser, der bidrager til den bakteriehæmmende virkning. Når respirationen er dæmpet, er tobramycin mindre effektiv. Gen-iltning ved iltbehandling under tryk kan således øge Pseudomonas aeruginosa biofilmfølsomheden overfor tobramycin…

Læs mere om forskningsprojektet her

Tidlig antibiotisk behandling kan forbedre resultat af mycobacterium abscessus infektion i cystisk fibrose

Af Mette Kolpen, ph.d. og post.doc., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Lungeinfektioner med det multiresistente Mycobacterium abscessus-kompleks (MABSC) er vanskelige at behandle hos personer med cystisk fibrose (CF), grundet naturlig resistens overfor de fleste antibiotika. Dette studie hjælper med at forklare, hvorfor test af antibiotikafølsomhedstests er så ringe korreleret med behandlingsresultaterne, da planktoniske in vitro isolater ikke efterligner de egentlige iltfrie tilstande, der findes i de aggregerede Mycobacterium abscessus i CF-lunger…

Læs mere om forskningsprojektet her

Pseudomonas aeruginosa lungeinfektion kan forklares ved bakteriel persistens

Af Helle Krogh Johansen, professor, overlæge, dr.med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Rigshospitalet.

Lungeinfektioner med pseudomonas aeruginosa (PA) hos yngre patienter med cystisk fibrose er et infektionsparadoks. I laboratorieundersøgelser ser bakterierne nemlig ofte ud til at være antibiotikafølsomme, men vi kan alligevel ikke udrydde bakterierne fra patienternes lunger med antibiotika. Vi har i de senere år undersøgt, hvorfor antibiotikabehandling fejler hos mange patienter med cystisk fibrose, der er inficeret med PA…

Læs mere om forskningsprojektet her

Behandling af biofilminfektioner med bakteriofager

Af Karoline Lind Henriksen

Kroniske lungeinfektioner hos patienter med cystisk fibrose er meget svære at behandle pga. bakteriernes evne til at klumpe sammen og danne biofilm, der gør bakterierne modstandsdygtige overfor antibiotika og immunsystemet. Det har hidtil ikke været muligt at finde en behandling til udryddelse af biofilm. Formålet med dette projekt er at bekæmpe resistente biofilmbakterier ved at nytænke kombinationer af de klassiske antibiotika med bakteriofager (fagterapi)…

Læs mere om forskningsprojektet her

Graviditet efter lungetransplantation hos patienter med cystisk fibrose

Af Frederikke Rönsholt, Cand.Med., Ph.D., Cystisk Fibrose Centret, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Graviditet og fødsel efter organtransplantation, især lever og nyre, er velbeskrevet, men betragtes som højrisiko-graviditeter pga. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel. Patienter, der er lungetransplanteret (LTX), har højere afstødningsrisiko og kortere forventet levetid end andre organ-modtagere og er i øget risiko for komplikationer for både mor og barn. Vi har gennemset data på de fire patienter med cystisk fibrose, der har født børn efter en lungetransplantation (LTX),…

Læs mere om forskningsprojektet her

Antistof-respons mod Mycobacterium avium i cystisk fibrose patienter målt ved IgG ELISA test

Af Cecilie Ravnholt, forsker og bioteknolog, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Dette forskningsprojekt omhandler en ny metode, hvorpå der måles på antistof-respons til den alvorlige mycobakterie; Mycobacterium avium (MAC), der er fundet hos cystisk fibrose patienter. Ved hjælp af en ELISA-test kan vi måle på niveauerne af IgG antistoffer, som cystisk fibrose patienterne har dannet mod Mycobacterium avium,…

Læs mere om forskningsprojektet her

Life coaching til unge voksne med cystisk fibrose – et kvalitativt interview studie

Af Karin Bæk Knudsen, sygeplejerske, Cand. scient. San., PhD., Infektionsmedicinsk klinik, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

På infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet deltog 38 unge voksne (18-30 år) med cystisk fibrose (CF) i et studie, hvor deltagerne efter lodtrækning blev fordelt i 2 grupper; alle blev tilbudt sædvanlig behandling, men den ene halvdel deltog desuden i et life coaching forløb. 14 af deltagerne i life coaching forløbet blev efterfølgende interviewet, og dette studie belyser deltagernes perspektiv på life coaching set i forhold til deres liv med cystisk fibrose…

Læs mere om forskningsprojektet her

In vivo undersøgelse af Pseudomonas aeruginosa biofilm som et selvstændigt segment – implikationer for antibiotisk behandling.

Af Lars Christophersen, bioanalytiker, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Hos cystisk fibrose (CF) patienter som er kronisk inficeret med Pseudomonas aeruginosa (PA) vokser bakterierne i en biofilm som består af slimet matrix (alginat) som beskytter bakterierne mod immunforsvaret og antibiotika. I tidligere forsøg (uden for den levende organisme, in vitro) har vi vist, at biofilm, blod og muskelvæv er et selvstændig segment (kompartment) med særskilt farmakokinetik og -dynamik (PK/PD)…

Læs mere om forskningsprojektet her

Kombination af azithromycin og IgY-antistoffer beskytter mod Pseudomonas aeruginosa lungeinfektion i en dyremodel

Af Kim Thomsen, Læge, PhD, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Kronisk lungeinfektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa (PA) er en væsentlig bidragsyder til lungesygdom hos cystisk fibrose patienter. Bakterien kan indledningsvis bekæmpes med kombinationer af forskellige typer antibiotika, hvormed det kroniske forløb udskydes. Imidlertid medfører disse omfattende antibiotikabehandlinger ofte bivirkninger og udgør en væsentlig behandlingsbyrde for patienterne, ligesom der er stor risiko for udvikling af antibiotikaresistens. Vi har tidligere vist i en musemodel, at disse bakterieinfektioner kan forebygges med…

Læs mere om forskningsprojektet her

Vo2 max test til cystisk fibrose-patienter som opstarter Ivacaftor/lumacaftor

Af Lue K. D. Philipsen, Fysioterapeut, Cystisk Fibrose Centret, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Vi har testet de patienter, som starter den nye behandling med Ivacaftor/lumacaftor, før de har fået medicinen og 6 måneder efter opstart for at se, om vi kan se en ændring i deres maximale iltoptag…

Læs mere om forskningsprojektet her

Forbedring af antibiotisk aktivitet mod Mycobacterium abscessus isolater fra cystisk fibrose patienter

Af Mette Kolpen, ph.d. og post.doc., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018.

Dette nye forskningsprojekt handler om, hvordan vi kan udrydde infektion med Mycobacterium abscessus i lungerne hos cystisk fibrose patienter.
Det er tidligere blevet vist, at man kan bruge antistoffer til at stille diagnosen om M. abscessus infektion og derved hurtigt igangsætte behandling, selvom der endnu ikke er nogle positive dyrkningssvar…

Læs mere om forskningsprojektet her

Azithromycinresistens udvikles hurtigt i P. aeruginosa under behandling men påvirker ikke lungefunktionen i cystisk fibrose patienter med kronisk infektion

Af Oana Ciofu, MD, PhD, Dr.med.sci., Institute of Immunology and Microbiology, University of Copenhagen

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Azithromycin (AZT) er et antibiotikum, som anvendes til behandling af cystisk fibrose (CF) patienter med kronisk lungeinfektion med bakterien P. aeruginosa. P. aeruginosa er naturligt resistent overfor AZT, når resistensbestemmelsen udføres på det konventionelle dyrkningsmedium Mueller-Hinton….

Læs mere om forskningsprojektet her

Ilt under tryk øger effekten af tobramycinbehandling af Pseudomonas aeruginosa

Af Signe Agnete Møller, specialestuderende i mikrobiologi på Københavns Universitet

Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2018

Specialet fokuserer på lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter. I luftvejene hos cystisk fibrose patienter sker der en ophobning af slim, som giver grobund for bakterier. Bakterier der vokser sammen i slim kaldes samlet for biofilm, og de er mere modstandsdygtige over for antibiotika. En af de mest almindelige lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter er med bakterien Pseudomonas aeruginosa…

Læs mere om forskningsprojektet her