Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Sådan søger du støtte til cystisk fibrose-kongresser

Her finder du information om frister for ansøgning om støtte til den Europæiske og Nordamerikanske cystisk fibrose kongres, retningslinjer for hvad vi støtter, hvad din ansøgning skal indeholde samt detaljer om udbetaling og dokumentation. 

Ansøgningsfrister

Den Europæiske Cystisk Fibrose Kongres (ECFC)

ECFC afholdes årligt i juni måned.

Tilskud om deltagelse til ECFC kan søges i januar måned og følger konferencens årlige frist for indsendelse af abstracts. Ansøgere får svar på deres ansøgning i marts måned. 

I 2025 afholdes ECFC i Milano den 4.-7. juni. Fristen for ansøgning om tilskud til deltagelse er den 14. januar 2025

Ansøgningsskema til ECFC 2025 kan findes her. 

 

Den Nordamerikanske Cystisk Fibrose Kongres (NACFC)


NACFC afholdes i efteråret i september/oktober.

Tilskud om deltagelse til NACFC har ansøgningsfrist hvert år den 1. august, og ansøgere får svar på deres ansøgning i september måned. 

NACFC afholdes i 2024 i Boston den 26.-28. september 2024. I 2025 afholdes NACFC i Seattle den 23-25. oktober. 

 

Retningslinjer for støtte til videnskabelige kongresser og møder
Der kan af Cystisk Fibrose Foreningen gives tilskud til ECFC og NACFC. Der gives ikke tilskud til deltagelse i øvrige kongresser.

Antallet af mulige legater afhænger af årets afsatte midler hertil i Foreningen. 

 

Der kan gives tilskud til:

 

  • Forskere, der har fået abstract godkendt eller er inviteret til kongressen. Ved flere ansøgere end muligt at støtte, vil ansøgningerne blive vurderet af Foreningens lægeråd.

 

  • Ledere i Cystisk Fibrose Centret på henholdsvis børneafdelingen, voksenafdelingen samt klinisk mikrobiologisk afdeling fra Cystisk Fibrose Centrene på AUH og Rigshospitalet til deltagelse på enten NACFC eller ECFC

 

  • Øvrige læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet fagpersonale tilknyttet Cystisk Fibrose Centrenes voksen- eller børneafdeling efter indstilling af én kandidat fra hver afdeling til deltagelse på ECFC.

 

Tilskuddet fra Cystisk Fibrose Foreningen gives såfremt ansøger ikke har mulighed for at opnå dækning af udgiften til kongresdeltagelse på anden vis.

Tilskud til ansøgere med abstract er under forudsætning af, at abstract optages på kongressen, der skal indsendes Foreningen for udbetaling af eventuelt tilskud.

Der kan kun gives tilskud til én person pr. abstract og til én kongres pr. abstract.

Såfremt der ikke foreligger særlige forhold/aftaler, har Cystisk Fibrose Foreningen lov til at publicere det pågældende abstract samt navn, titel og arbejdssted for tilskudsmodtager i Cystisk Fibrose Foreningens egne medier og som led i vort oplysnings-, PR- og fundraisingarbejde.

 

Ansøgning og bilag

Ansøgning sendes ved at udfylde ansøgningsskemaet for tilskud til kongresdeltagelse med nedenstående oplysninger:

  • Navn
  • Titel, afdeling og eventuelt CF-Center
  • Kontaktinformationer
  • Deltagelse (Abstract, leder og/eller invitation)
  • Projekt titel og let forståeligt resumé på dansk på max 1.000 tegn (OBS: obligatorisk information for ansøgere med abstract)
  • Kontoinformationer til udbetaling for eventuelt tilskud
  • Supplerende informationer såsom baggrund for invitation eller anden deltagelse.

 

Ansøgningsskema for tilskud til deltagelse i ECFC kongressen 2025

 

Ansøgninger indsendt efter ansøgningsfrist for den pågældende kongres vil ikke blive støttet. 

Foreningen kan kontakte ansøger for supplerende eller uddybende information til brug for vurdering af ansøgning om tilskud.

Mangelfuld information ved ansøgning eller efterfølgende dokumentation for deltagelse eller afholdte omkostninger kan medføre at et eventuelt tilskud fra foreningen frafalder.

 

Økonomi og udbetaling af tilskud

Cystisk Fibrose Foreningen dækker deltagernes udgifter op til max-beløbet pr. deltager pr. kongres for:

  • Fly/tog ol./økonomi klasse el. lign.
  • Hotelovernatning tilpasset flyafgange, typisk 3-4 nætter i Europa og 4-5 nætter i USA.

Til ECFC ydes tilskud til deltagelse på max kr. 7.000 pr. deltager til rejse og ophold. Herudover dækkes evt. udgift til registrering (pris for tidlig registrering).

Til NACFC ydes tilskud til deltagelse på max kr. 11.000 pr. deltager til rejse og ophold. Herudover dækkes evt. udgift til registrering. (pris for tidlig registrering

 

Betingelser for tilskud:

Eventuel støtte til kongresdeltagelse er betinget af, at ansøger enten får optaget sin abstract på den ansøgte kongres, er inviteret fra kongressens side eller deltager på kongressen på anden velbegrundet vis, se "Der kan gives tilskud til".

Hvis ansøger modtager afslag på deltagelse på kongressen eller på anden måde er forhindret i at deltage, skal foreningen underrettes hurtigst muligt, og ansøgningen eller eventuelt tilskud til deltagelse ved den pågældende kongres frafalder.

Modtager tilskudsmodtager dækning af omkostninger til kongresdeltagelse fra anden side af, skal foreningen kontaktes herom og et tilskud fra foreningen nedskrives i forhold til de fra anden side dækkede omkostninger eller bortfalder helt.

 

Udbetaling af bevilget tilskud:

For udbetaling af bevilget tilskud sendes bekræftelse på, at ansøger har fået optaget sin abstract eller invitationsbrev fra den ansøgte kongres.

Dokumentationen for kongresdeltagelse sendes som regnskab i danske kroner sammen med kopi af originalbilag for afholdte omkostninger, der søges dækket af foreningens tilskud (se max beløb pr. deltagelse).

Materialet sendes samlet til Cystisk Fibrose Foreningen på kontor@cff.dk, der herefter udbetaler tilskuddet til det i ansøgningen oplyste kontonummer.

Såfremt Cystisk Fibrose Foreningen ikke har modtaget kvitteringer til refusion senest seks måneder efter kongressen, bortfalder retten til tilskud.

 

Økonomisk bidrag til Cystisk Fibrose Foreningens forskningsstøtte:

Cystisk Fibrose Foreningen har i 2024 modtaget støtte fra Vertex Pharmaceuticals Incorporated til brug for uddeling af legater som støtte til kongresdeltagelse for forskere, der deltager med Abstract. Den økonomiske støtte er uden særlige vilkår, markedsføringsrettigheder eller andre modydelser foruden at bevillingen skal anvendes til det pågældende formål. 

 

Ansøgningsskema ECFC 2025

Deadline for ansøgning 14. januar 2025

Om foreningen

Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til cystisk fibrose, og formidler historier fra dagligdagen om livet med sygdommen. Her kan du læse alt fra foreningens arbejde med forskning, mærkesager til organisatoriske oplysninger og medlemsfordele.