Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Undersøgelse om cystisk fibrose 2024

I Cystisk Fibrose Foreningen gennemfører vi i oktober 2024 en stor spørgeskemaundersøgelse om livet med cystisk fibrose og Foreningens arbejde for børn, unge og voksne med sygdommen og deres pårørende – og vi har brug for dig!

Vi laver nemlig spørgeskemaundersøgelsen for at få endnu mere viden om, hvordan tilværelsen i dag opleves med cystisk fibrose, og hvordan vi som Forening kan støtte og hjælpe i livet med en alvorlig, kronisk sygdom.

Så uanset om du er medlem af Foreningen eller ej, vil vi gerne høre fra:

  • Dig med cystisk fibrose

  • Dig, der er pårørende til et barn eller en voksen med cystisk

  • Og dig, der støtter op om børn, unge og voksne med cystisk fibrose – også selvom du måske ikke selv har sygdommen inde på livet.

For din viden er vigtig – Ja, den er faktisk helt uvurderlig i vores patientpolitiske arbejde for at sikre den bedst mulige sygdomsbehandling og støtte til personer med cystisk fibrose og deres pårørende. 

Med dine svar er du også med til at sætte dit præg på Foreningens medlemstilbud, rådgivning og oplysningsindsats om cystisk fibrose, så vi kan være til glæde og gavn nu og i fremtiden.

Du finder spørgeskemaundersøgelsen her

OBS: Du kan bruge en pc, tablet eller smartphone til at besvare spørgeskemaet, men vi anbefaler dig at bruge enten pc eller tablet. 

Som tak for hjælpen trækker vi lod om 5 Supergavekort á 500 kr. blandt alle besvarelserne.

Deadline for at deltage i spørgeskemaet er den 7. november 2024, og oplever du problemer med spørgeskemaet, så ring endelig til os på tlf. 43 71 43 44 mandag til torsdag mellem 10-14 eller skriv til info@cff.dk

På forhånd tak for din hjælp og dit engagement.

 

Undersøgelse om cystisk fibrose

Deltag senest 7. november 2024