Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny national undersøgelse af pårørende i Danmark

Danske Patienter, VIVE og TrygFonden har i en ny landsdækkende undersøgelse fokus på den pårørendes rolle, trivsel og behov. Den viser, at rollen som pårørende er et liv med mange følelser, stort ansvar og masser af praktik, men også behov for støtte til rollen som pårørende. 

25. april 2024

Undersøgelsen viser, at de pårørende løfter en stor og vigtig rolle i et sygdomsforløb, særligt ved alvorlige og kroniske lidelser. Det er både praktisk hjælp, pleje og støtte i det daglige, men også koordinering af behandlingsforløb på hospitalet eller i kommunen, ikke mindst når tingene ikke går som forventet og ønsket. Derudover er det særligt den pårørende, der står for at vedligeholde de sociale relationer og være den mentale støtte. 

Rollen som pårørende er for langt de fleste en rolle, de naturligt indtager, men det kan også være en svær og belastende rolle at skulle udfylde. Og så vil de pårørende også gerne ses som et helt menneske med egne behov, ønsker og udfordringer. De er ikke alene en pårørende.  

Undersøgelsen viser også, at den pårørendes egen livssituation, sygdomsudvikling og geografisk afstand samt muligheden for støtte fra andre pårørende og det offentlige i høj grad påvirker belastningen og oplevelserne som pårørende.

Bag undersøgelsen står Danske Patienter, Vive og TrygFonden

Find og læs mere om undersøgelsen her

 

Vigtigt med fokus på pårørende

I Cystisk Fibrose finder vi det meget positivt, at der sættes fokus på de pårørendes egne oplevelser, ønsker og behov, som er værdifuld viden i forhold til, hvordan pårørende kan inddrages, støttes og styrkes ved sygdom. 

For pårørende er i dag en vigtig støtte i et sygdomsforløb, men de risikerer selv at blive syge, hvis de ikke får støtte til deres egne behov i livet som pårørende, eller hvis de må løfte for mange opgaver i manglen på den rette hjælp og pleje til den syge. 

 

Få Foreningens støtte til livet som pårørende

Cystisk Fibrose er en sygdom, der stiller store krav til både den syge og til de pårørende. Derfor har Cystisk Fibrose Foreningen også en række støttetilbud til dig som pårørende.

Du kan finde støttende og faglige temaaftener i vores Aktivitetskalender, ligesom du som medlem kan gøre brug af vores rådgivning fra vores psykologer og socialrådgiver - selvfølgelig også til støtte for dig som pårørende.  

Er du forældre til et barn med cystisk fibrose, kan du også deltage på vores Familiekursus for børnefamilier med cystisk fibrose, hvor du får faglige oplæg til dig som pårørende til et alvorligt sygt barn, ligesom du møder andre forældre i samme livssituation. 

Barn med maske

Brug os

Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem