Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Magnus spreder påskestemning til fordel for børn og voksne med cystisk fibrose

Der er et velfortjent påskeæg på vej til Magnus, der deltager i indsamlingseventen Lok Påskeharen Frem og med hjælp fra familie og venner har indsamlet 1.450 kr. Læs mere om Magnus og se hvordan du tilmelder dig.

04. april 2022


Magnus med storebror Oscar, mor Elizabeth og deres bedste-Mette til påske-krea på Sakskøbing bibliotek i weekenden.

Magnus på knap 5 år deltager i indsamlingseventen Lok Påskeharen Frem, hvor deltagerne samler ind til bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose, mens de spreder påskestemning. Som tak for indsatsen sender Cystisk Fibrose Foreningens påskeæg ud til alle deltagere, der samler 500 kr. eller mere ind.

Vil du hjælpe Magnus og de andre deltagere med at samle ind OG få besøg af påskeharen? Du stadig nå at være med! Du kan tilmelde dig med det samme eller læse mere om, hvordan det foregår nederst på siden.

Med 1.450 kr. indsamlet har Magnus for længst sikret sig et påskeæg. Og han glæder sig til at få sin “påskegave”, fortæller hans mor, Elizabeth Jørgensen og tilføjer, “og vi får dobbelt glæde ved at se ham, og ved at støtte et godt formål.”

Hvem deltager I for og hvorfor?

”Vi deltager for Magnus på 4 (næsten 5) år, som har cystisk fibrose. Vi deltager, fordi han synes, det er super hyggeligt at få et påskeæg med posten – men også fordi vi rigtig gerne vil sætte mere fokus på cystisk fibrose hos børn, og deriblandt forskning. Og så er det en god måde at få samlet lidt penge ind, som virkelig går til et godt formål!”

Hvad har I gjort for at få jeres netværk til at støtte indsamlingen?

”Vi har delt indsamlingen på Facebook. Derudover har vi spurgt om donationer fra dem, som ikke er på de sociale medier.

Hvad betyder støtten fra jeres netværk?

”Det betyder utrolig meget for os, at vores netværk støtter os, og er med til at sætte fokus på cystisk fibrose hos børn. Det var ikke noget vi hørte så meget om, før vi selv fik Magnus med cystisk fibrose. Så vi er utrolig glade for, at familie og venner donerer lidt til forskning og foreningen.”

Saml ind, spred påskestemning og få et velfortjent påskeæg

Vil du også have et påskeæg med posten? Du kan hjælpe Magnus og de andre deltagere med at samle ind til bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose.

Sådan deltager du:

  1. Tilmeld dig og oplys, hvem vi skal sende påskeæg til
  2. Opret din indsamling
  3. Del linket til din indsamling med din familie, venner og bekendte. Husk at fortælle, hvorfor du samler ind til Cystisk Fibrose Foreningen.
  4. Kreer din påskehare i takt med, at donationerne tikker ind.
  5. Tag et foto af den færdige påskehare
  6. Send det til alle, der har støttet din indsamling, med tak for bidraget og del det på de sociale medier med #lokpåskeharenfrem #cystiskfibrose

Vi kvitterer med et påskeæg til alle deltagere, der samler 500 kr. eller mere ind. Vi sender påskeæg ud mandag d. 11. april, så de kan være fremme inden påskedagene og igen efter helligdagene.

Start en indsamling

Kunne du godt tænke dig at starte din egen indsamling til fordel for Cystisk Fibrose Foreningens arbejde?

Vi støtter forskning

Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn og voksne med cystisk fibrose. Derfor støtter Cystisk Fibrose Foreningen hvert år dansk forskning i sygdommen.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR