Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Forskningspanel for mennesker med cystisk fibrose og deres pårørende

Nyt forskningspanel skal sikre involvering af CF-patienter og pårørende og dermed være med til at tilpasse fremtidens patientforløb på CF-centrene på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

24. november 2023

Involvering af patienter og pårørende får stadig større fokus i den danske sundhedsforskning, og det gør sig heldigvis også gældende på CF-området.

Patienter og pårørende har unik viden

Som CF-patient og pårørende besidder I unik viden om livet med CF, for det er jer der på egen krop oplever, hvordan det er at leve med den kroniske og potentielt livstruende sygdom. Ligesom det er jer, der oplever effekten af behandlingerne.

Den viden vil lægerne, forskerne og det øvrige sundhedspersonale på CF-centrene gerne gøre brug af, når de skal udvikle og tilpasse de bedst mulige og meningsfulde patienttilbud på centrene.

Forskningspanelets formål

Forskningspanelet, som kommer til at bestå af 10-12 CF-patienter og pårørende, får en rådgivende funktion og skal bl.a. hjælpe læger og forskere med at identificere og prioritere indsatsområder indenfor CF-forskning og behandling.

Paneldeltagerne får bl.a.:

  • indsigt i den nyeste forskning både i Danmark og internationalt
  • mulighed for at præge hvilke emner, der forskes i i dansk regi
  • mulighed for at sikre patient- og pårørende perspektivet i forskningsprojekterne
  • samt en unik mulighed for at holde sig opdateret på seneste nyt fra forskningsprojekterne

 

Vil du være en del af det nye Forskningspanel?

Hvis du gerne vil være en del af det nye Forskningspanel, kan du tilmelde dig via dette link.

Din deltagelse i panelet vil ikke have indflydelse på dit behandlingsforløb eller anden kontakt til dit CF-center.

Malin Heiden og Mette Olsen fra CF-centret på Rigshospitalet

Tilmelding til Cystisk Fibrose Centrenes Forskningspanel

 

Vil du læse mere om forskningspanelet?

 

Mere information

Klinisk sygeplejespecialist Malin Heiden
CF-centret på Rigshospitalet
malin.heiden@regionh.dk

 

 

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR