Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Peter lever takket være en organdonation: Jeg er utroligt taknemmelig!

Peter Venø Jensen har den alvorlige multiorgansygdom cystisk fibrose , der påvirker mange organer i kroppen. For 12 år siden var hans lunger så ødelagte af gentagne infektioner, at hans eneste chance for at overleve var at få en lungetransplantation – og det lykkedes. Takket være organdonation, fik Peter mulighed for at vende tilbage til livet med sin familie, jobbet som lærer og sine store interesser musik og fodbold. Det er han sin donor evigt taknemmelig for.

”Det har reddet mit liv, det har det. Og samtidigt ved man, at der er nogen der har mistet”, siger Peter Venø Jensen, der fik nye lunger fra en organdonor for 12 år siden, eftertænksomt.

Peter bor i dag sammen med sin kone, Marlene, og deres to børn på 13 og 10 år i den lille by Astrup nær Hjørring i Nordjylland. Han er skolelærer, spiller fodbold to gange om ugen, og så er han dedikeret musiker i sin fritid med lydstudie i baghaven og med fast gig på Bryghuset i Skagen – plus det løse, når nogen i musiknetværket ringer og har brug for en trommeslager.

For tolv år siden var han tæt på at måtte sige farvel til livet, da hans lunger ikke kunne mere. Han kom på venteliste til en transplantation, og der var nye lunger til ham i tide.

”Jeg er utroligt taknemmelig og tænker på det tit. Det vil jeg gøre resten af mit liv. Jeg ville ønske, jeg kunne sige tak til den jeg fik mine lunger fra”, siger Peter med en særlig varme i stemmen.

Infektioner på grund af cystisk fibrose ødelagde Peters lunger
Peter var i mange år forskånet for infektioner og indlæggelser. Men fra han var i slutningen af 20’erne døjede han rigtig meget med stafylokok-infektioner og kunne mærke, at det blev sværere og sværere at spille fodbold. Lungerne blev dårligere og dårligere, og til sidst blev det helt umuligt at træne.

”Jeg husker tydeligt den sidste gang jeg var ovre og træne. Jeg står nede ved målet og tænker – Jeg kan ikke mere! Og der gik faktisk ikke lang tid fra jeg gik hjem der fra, til de sagde – du skal altså transplanteres. Der var jeg så omkring 37, og da jeg blev 38 dyrkede jeg ikke sport mere.”

Nye lunger – jeg troede simpelthen så meget på det
”Det kan godt lyde mærkeligt det her, men jeg troede simpelthen så meget på, at det nok skulle lykkes. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg troede simpelthen på, at de lunger nok skulle komme.”

Peter gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe det gode resultat på vej ved at holde sig i gang ved at gå mange ture med iltapparatet og blive ved med at arbejde.

I 2009, det år hvor Peter blev 39, blev transplantationen til virkelighed. Opringningen kom en lørdag og torsdagen inden var Peter på arbejde. Men han var træt!

”Jeg gik godt nok ind og lagde mig på operationsbordet, men jeg var så træt. Jeg kan ikke huske, de bedøvede mig, så træt var jeg.”

Peters hjerte blev genstartet
”Jeg husker tydeligt da jeg vågner op, at farverne var ufatteligt stærke. Hele min krop brændte af det der varme blod. Det var helt utroligt! Jeg tror det svarer til, at folk har siddet i kørestol og kan rejse sig fra den.” fortæller Peter.

Efter fjorten dage kom Peter hjem, men han måtte indlægges igen, fordi han havde alt for meget vand i kroppen. Det viste sig at hans hjerte ikke fungerede ordentligt.

”Så sugede de vandet ud og nulstillede mit hjerte. De stoppede det og startede det igen – og så var det bare i orden. Fra da af kørte det bare.”

Fra havetraktor til fuldt firspring på fodboldbanen
I tiden op til transplantationen kunne Peter nogle gange ikke gå hen til fodboldbanen. Så tog han sin havetraktor og kørte derhen. Peters fodboldkammerater, som havde set ham sidde på havetraktoren og kigge på at de andre spillede, mødte nu pludselig en helt ny mand.

”De havde jo set hvor ringe jeg var. Og så lige pludselig render jeg rundt der. Jeg kan huske, at nogle af dem i halvlegen står og kigger på mig. Glade i sindet, kan jeg se, men også som om de tænker: hvordan kan det lade sig gøre det her? Jeg har fået rigtig mange spørgsmål af folk, især fordi de har set hvor dårlig jeg var, inden jeg blev transplanteret.”

Hårdt for familien – men ville faktisk ikke have været det foruden
Peter er meget opmærksom på, at det han går igennem med cystisk fibrose også er hårdt for hans familie, særligt ved transplantationen:

”Da jeg var på Rigshospitalet, anede jeg jo ikke om jeg kom ned på afdelingen igen. Det tænker jeg tit over. Det er næsten det værste synes jeg, at de pårørende skal gå og se på sådan noget. Det er barsk! Men sådan er livet jo. Det er også utroligt, hvad man kan stå igennem, når det gælder.”

Har besluttet sig for at leve 30 år med sine nye lunger
Peter har haft tolv fantastiske år med sine nye lunger, og det går stadigvæk rigtig godt. En gang imellem kan han godt tænke over, hvor lang tid det kan stå på, men det er ikke noget der fylder i hans liv.

”Når jeg er her sammen med min familie og mit miljø her, så kan jeg ikke andet end være tilfreds.” siger han.

Engang hørte Peter en læge i en tv-udsendelse fortælle, at han har patienter, der har levet både 20 og 30 år med nye lunger.

”Så jeg har faktisk besluttet mig for at leve lige så længe. Det tror jeg faktisk jeg har forudsætningerne for. Jeg er jo ikke herre over det, men jeg har faktisk besluttet mig for det. Så sådan er det! Det er det jeg tænker lige nu og her. Hvis det kan lade sig gøre for andre – så kan jeg også!!

Har du taget stilling til organdonation?

Tag snakken om organdonation og tag stilling. Du kan læse meget mere på organdonor.dk og registrere dig på sundhed.dk.

Peter Venø Jensen spiller trommer

Læs mere om cystisk fibrose:

Oplysning om organdonation

Cystisk fibrose er en sygdom, der påvirker flere af kroppens organer. Flere patienter med cystisk fibrose får på et tidspunkt brug for en organtransplantation for at overleve – faktisk er der cirka 5-10 personer med cystisk fibrose, der hvert år får brug for et nyt organ.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR