En lungetransplantation gav stine mulighed for at være mor for sin datter

Som kronisk syg og dobbelt lungetransplanteret tager jeg ikke livet for givet. Livet er en gave, og det har jeg alle dage levet efter. I de svære stunder minder jeg mig selv om det, ved at kigge på min højre hånd, hvor netop disse ord står skrevet. Hvis jeg ikke havde fået muligheden for ’nye’ lunger, så ville min datter på 4 år ikke have haft sin mor i dag. Hun blev født kun et år før jeg blev transplanteret.

Jeg er taknemmelig over, at jeg lever. Og jeg er evig taknemmelig over, at en anden person eller familie havde taget stilling til organdonation og tilmeldt sig donorregistret. Hvis det ikke havde været for deres beslutning, så ville jeg ikke have været her i dag.

Min mand og jeg sætter små mål for vores fremtid, fordi vi lever med usikkerheden om hvor længe de ’nye’ lunger virker i min krop. Mit første mål, var at se vores lille datter Karla vokse op og trives i børnehaven. Det mål er snart opfyldt. Mit næste mål er, at få lov til at være sammen Karla på hendes første skoledag.

Jeg har tidligere haft to heste, men rider ikke mere på grund af min sygdom. I stedet går jeg til børneridning med min datter. Både mor og datter nyder det i fulde drag. Jeg er taknemmelig for alle oplevelser, både store og små. Vi rejser så ofte, vi har tid og råd, og mit helbred tillader det. Vi husker hinanden på, at livet skal leves, mens tid er, fordi ingen ved, hvad morgendagen bringer. Så husk, giv livet videre.

Af Stine Bennike