Brug os
Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.
Cystisk Fibrose Foreningens projekt ’Positive oplevelser’ handler om at skabe positive oplevelser for børn, unge og voksne med cystisk fibrose i en til tider hård hverdag. Der uddeles gaver til børn, unge og voksne, som kommer på de to Cystisk Fibrose Centre, og der uddeles ‘Gode dage’-patientstøttelegater én gang om året.
Børn og voksne med cystisk fibrose og deres familier kan opleve svære sygdomsperioder. For at overkomme de svære perioder tales der ofte om, at der “samles på de gode dage”. Det støtter vi op om med vores patientstøttelegater Gode Dage Legater.
Cystisk Fibrose Foreningen uddeler gavekort til de unge og voksne patienter med cystisk fibrose på de to Cystisk Fibrose Centre på Aarhus Universitetshospital Skejby og Rigshospitalet, når de er indlagt i forbindelse med behandling.
Cystisk fibrose er forbundet med en del besøg på hospitalet – dels fordi personer med cystisk fibrose skal til månedlige kontroller på et af de to Cystisk Fibrose Centre i Danmark, og dels fordi det kan være nødvendigt med indlæggelser, hvis man skal i behandling for en bakteriel infektion.
Hos Cystisk Fibrose Foreningen har vi en maskot, der hedder Bimle. Bamsen uddeles til små børn med cystisk fibrose, så den kan følge børnene, når de er til undersøgelser på hospitalet.
Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:
Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn, unge og voksne med cystisk fibrose.