Støttede projekter i 2015

Herunder på siden kan du læse om følgende forskningsprojekter:

1. Udvikling af en smartphone sundhedsapp til patienter med cystisk fibrose
2. Hjemmemonitorering af lungefunktion hos patienter med cystisk fibrose
3. Sammenhængen mellem cystisk fibrose, knogleskørhed og inflammation
4. Azitromycin i kombination med inhaleret colistin og tablet ciproxin for intermitterende pseudomonas aeruginosa infektion ved cystisk fibrose: resultater fra et skandinavisk studie
5. Three years follow-up study of sinus surgery with adjuvant therapy in patients with cystic fibrosis
6. Hvad er det der får Pseudomonas aeruginosa til at blive I lungerne hos cystisk fibrose patienter?
7. Genskabelse af antibiotikafølsomheden i iltfrie Pseudomonas aeruginosa biofilm ved hjælp af hyperbar iltbehandling
8. Pharmacokinetic variability of ciprofloxacin in cystic fibrosis – is CYP3A4 involved?
9. Young patients with cystic fibrosis (CF) – a new approach for nutritional care? a dietician and Youth Ambassador project
10. Diversity of pseudomonas aeruginosa in cystic fibrosis airways
11. Larynx-aspiration hos unge patienter med cystisk fibrose afslører høj forekomst af Haemophilus Influenzae
12. Limited transmission of non-tuberculous mycobacteria among Danish cystic fibrosis patients
13. Pharmacodynamics of ceftazidime combined with β-lactamase inhibitor in biofilm P. aeruginosa in vitro
14. Development of tolerance to antibiotics in Pseudomonas aeruginosa populations in the lungs of cystic fibrosis patients
15. How does airway infections with chronic Gram negative and nontuberculous mycobacteria affects lung function? A longitudinal study
16. Increased bactericidal activity of colistin on pseudomonas aeruginosa biofilms caused by anaerobic conditions

Udvikling af en smartphone sundhedsapp til patienter med cystisk fibrose

Læge og Ph.d studerende Astrid Madsen Ring
Modtager støtte til at udvikle smartphone applikationen ”Min cystisk fibrose” til danske patienter med cystisk fibrose.
Projektet udføres i samarbejde Cystisk Fibrose Centrene på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital Skejby.

Formålet med ”Min cystisk fibrose” er, at øge cystisk fibrose patienternes forståelse for og fortrolighed med deres sygdom. Hertil kommer, at app’en skal skabe øget medinddragelse af patienterne i deres egen sygdomsudvikling, status og behandling. Derudover skal ”Min cystisk fibrose” stimulere og øge patienternes fysiske aktivitetsniveau, generelle kondition og forbedre deres livskvalitet, og det håbet at den kan være med til at reducere antallet af hospitalsbesøg og indlæggelser på sigt. I tilknytning til app’en indgår også et studie for at opnå realtime og online dataindsamling af målinger som giver et objektivt mål for patienternes aktivitetsniveau gennem patienternes egen registrering af hvilke fysiske aktiviteter de foretager sig.

Smartphones er på få år blevet hvermandseje og den konstante udvikling af applikationer til smartphones har betydet at telefonerne er blevet et uundværligt redskab i dagligdagen for mange. Sundhedsapp’s er allerede med stor succes indført som behandlingsværktøjer til patienter med andre kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes. Generelt har sundhedsapp’s vist, at de kan give patienterne en bedre forståelse for deres sygdomssituation og øget motivation til behandling, og applikationerne er dermed med til at reducerer patienternes symptomer og forbedre deres sundhedstilstand.

Cystisk fibrose er en udfordrende sygdom

Den store udfordring ved cystisk fibrose er, at sygdommen er livslang og fremadskridende og har alvorlige konsekvenser både fysisk og psykosocialt for patienterne som er plaget af kroniske luftvejsinfektioner omfattende sejt slim i lungerne, bihulebetændelser, samt forstoppelse og dårlig trivsel. Trods livslang og intensiv behandling er livslængden væsentligt reduceret i forhold til baggrundsbefolkningen. Behandlingen kan være meget omfattende og begrænsende og mange patienter bruger op til 2-3 timer på behandling om dagen. Behandlingen består af hjemmebehandling med slimløsnende inhalationer, lungefysioterapi, tilskud af fordøjelsesenzymer til alle måltyder og antibiotikabehandling ved bakterier i lungerne. Hertil kommer månedlige hospitalsbesøg med kontrol og undersøgelser, samt hospitalsindlæggelser i forbindelse med antibiotika behandling og andre af sygdommens komplikationer.

Udover den medicinske behandling anses motionen for at være en vigtig komponent i forbedring og bevarelse af livskvaliteten og overlevelsen for cystisk fibrose patienterne. Motion hjælper til at fjerne det seje sekret fra luftvejene. Det har en positiv effekt på den mekanisme i lungecellerne, som er årsagen til sygdommen og det øger patienternes fysiske funktionsevne på alle niveauer. Udfordringen er, at motion desværre nemt bliver nedprioriteret i den samlede behandlingsbyrde og de færreste af patienterne opnår således at gennemføre den almindeligt anbefalede fysiske aktivitet.

App’en støtter patienterne i dagligdagen

Det er derfor håbet, at ”Min cystisk fibrose” vil støtte og lette patienterne i dagligdagen ved at skabe større overskuelighed og tryghed, idet app’en med push-beskeder kan minde om hvilken medicin, der skal tages hvornår, samt hvornår det er tid til ny kontrol på hospitalet. App’en vil også være et værktøj, hvor patienterne kan registrere deres symptomer og følge med i deres seneste testresultater samt udviklingen i deres sygdom baseret på let overskuelige grafer med f.eks. lungefunktionsudvikling.

”Min cystisk fibrose” skaber let og hurtig adgang til relevant patientinformation og retningsliner og app’en vil være motiverende for gennemførelse af den anbefalede fysiske aktivitet med samtidig indbygget positiv feedback for præstationerne. Sidst, men ikke mindst, vil App’en vil øge fokus på fysisk aktivitet som en del af den daglige behandling gennem inspirerende træningsvejledninger, råd fra lungefysioterapeuten om bedste valg af sportsaktivitet tilpasset den enkeltes interesse samt mulighed for at konkurrere mod sig selv og andre online. Med app’en som redskab vil det være muligt at opnå real-time og kontinuerlige data over den enkeltes niveau af fysisk aktivitet samt objektive mål for kondition, hvilket vil adskille sig fra tidligere studier på området. Dette vil forhåbentligt bidrage med ny viden til aktivitetsniveau og hvordan dette bedst muligt øges.

Hjemmemonitorering af lungefunktion hos patienter med cystisk fibrose

Lægestuderende Søren Sperling Pedersen
Cystisk Fibrose Foreningen støtter med et forskningsstipendium lægestuderende Søren Sperling Pedersen, der under vejledning af de ledende overlæger på Cystisk Fibrose Centret på Aarhus Universitetshospital Skejby, arbejder med et forskningsprojekt, som skal afdække hvordan hjemmemonitorering af lungefunktion kan supplere de ambulante kontroller på hospitalet og forbedre behandlingen for cystisk fibrose patienterne.

Patienter med cystisk fibrose følges i ambulant kontrol hver måned på landets to specialcentre til behandling af cystisk fibrose på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Her vurderes patienternes almene tilstand, ernæring, sukkersyge, infektioner og lungefunktion. Lungefunktionen måles ved bestemte lungeparametre, som har vist sig særligt egnede til at vurdere tilstanden af patientens lunger og anvendes til at vurdere, hvor godt patienterne responderer på en bestemt behandling. Den faste månedlige kontrol stiller store krav til patienter og pårørendes fleksibilitet i en allerede travl hverdag, da mange patienter bruger lang tid på transport til centrene.

Projektets formål er, at afdække, hvordan hjemmemonitorering af lungefunktion kan supplere de ambulante kontroller på hospitalet og forbedre behandlingen. Målet er at udvikle et apparat, som patienterne kan anvende til at kontrollere deres egen lungefunktion i hjemmet. Ved at indføre hjemmemåling af patienternes lungefunktion vil de ambulante kontroller på et af de to Cystisk Fibrose Centre på hhv. Rigshospitalet og AUH Skejby kunne gøres mere fleksible, brugerinddragende og sygdomsafhængige. Patienterne vil få større indsigt i deres egen sygdom og muligvis spare mindre vigtige ambulante kontroller i fremtiden. Samtidig vil vi undersøge, om man på et tidligere tidspunkt kan erkende en begyndende opblussen i lungeinfektion eller behandlingssvigt og på den måde forebygge indlæggelser. I forbindelse med start på en ny behandling vil resultater fra hjemmemålinger kunne indgå i vurdering af behandlingseffekt.

Det er en national og regional målsætning at øge brugerinddragelse i sundhedsvæsenet og at begrebet telemedicin implementeres for flere patienter med kroniske sygdomme. Forskningsprojektet vil bidrage med essentiel ny viden om, hvordan hjemmemonitorering kan benyttes i en gruppe af yngre kronikere, og denne viden vil med tiden kunne udbygges med andre aspekter indenfor cystisk fibrose såsom fysisk aktivitet, sukkersygeregulering og ernæring, og den vil
også kunne overføres til andre sygdomskategorier og grupper af kronikere. Samlet set forventes det at en øget bruger inddragelse fører til en større sygdomsindsigt, øget behandlingstilbøjelighed, større tryghed og mere livskvalitet blandt patienterne. Resultaterne fra projektet publiceres i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cystic Fibrosis og kan efterfølgende danne grundlag for en Ph.d. afhandling.

Sammenhængen mellem cystisk fibrose, knogleskørhed og inflammation

Læge og Ph.d.-studerende Inger Mathiesen
Cystisk Fibrose Foreningen støtter med et forskningsstipendium læge og Ph.d studerende Inger Mathiesen, som arbejder med et forskningsprojekt om cystisk fibrose, knogleskørhed og inflammation. Projektet udgår fra Cystisk Fibrose Center Rigshospitalet i samarbejde med Cystisk Fibrose Center Skejby samt en række fagrelaterede afdelinger på Rigshospitalet og Glostrup Hospital.

Forskningsprojektet belyser de faktorer, som har betydning for og påvirker knoglesundheden i den danske cystisk fibrose population. Forskningsprojektets hypotese er, at der er sammenhæng mellem vitamin D og cystisk fibrose patienternes knoglestatus og dermed tendens til knogleskørhed, og at vitamin D kan øge knoglernes styrke. Sygdommen knogleskørhed er kendetegnet ved ”porøse” og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker, deraf navnet knogleskørhed.

En af udfordringerne ved cystisk fibrose er, at trods behandling med fordøjelsesenzymer til alle måltider som øger optag af næringsstoffer og ekstra daglige tilskud af fedtopløselige vitaminer (A,D, E og K), så har mange cystisk fibrose patienter mangel på vitamin D i kroppen, og der ses knogleskørhed og knoglebrud i ribben og rygsøjle som følge heraf. Hos cystisk fibrose patienter er der dog også andre faktorer, som kan påvirker knoglerne, herunder hormonelle forstyrrelser (f.eks. kønshormoner, stofskiftehormon), lavt body mass indeks (BMI) og fremskreden lungesygdom, og deres betydning for knogleskørhed vil også blive evalueret.

Projektet undersøger derfor, hvordan ekstra tilskud af vitamin D i høje doser påvirker knogleomsætning og knoglestyrke positivt hos patienterne. Og projektet undersøger, om vitamin D i høje doser påvirker cystisk fibrose patienternes kliniske tilstand positivt og reducerer patienternes inflammation (betændelsesniveau) i lunger og blod, som følge af de kroniske bakterielle lungeinfektioner, som kendetegner sygdommen. Der er nemlig i cystisk fibrose studier vist en sammenhæng mellem lave vitamin D koncentrationer og forekomst af højere niveau af betændelsesmarkører i blodet. Fra andre sygdomsgrupper ved man, at dette giver øget risiko for knogleskørhed. Desuden har man i et studie af patienter med bronkieektasier (kroniske lungeforandringer, ikke cystisk fibrose patienter), fundet en sammenhæng mellem et lavt niveau af vitamin D og lavere lungefunktion og hyppigere indlæggelser pga. lungeinfektioner end hos patienter
med normale vitamin D niveauer.

Det er håbet, at projektet kan bidrage med ny viden på dette felt og vise, at man med tilskud med vitamin D i høje doser kan øge knoglestyrken og påvirke knogleomsætningen, så der sker en knogleopbygning i stedet for knoglenedbrydning hos patienterne. Og det er håbet, at projektet vil vise, at tilskud med vitamin D i høje doser også kan have en betændelseshæmmende effekt, der kan måles som et fald i betændelsesmarkører i blodet. Dermed kan man reducere knogletab som skyldes inflammation (betændelse) og måske også få færre indlæggelsesdage og færre akutte forværringer i lungerne som følge af lungesygdom hos cystisk fibrose patienterne.

Azitromycin i kombination med inhaleret colistin og tablet ciproxin for intermitterende pseudomonas aeruginosa infektion ved cystisk fibrose: resultater fra et skandinavisk studie

Præsenteret ved Den Amerikanske Cystisk Fibrose Konference i 2015, Phoenix, Arizona
Christine Rønne Hansen, Læge, ph.d. Cystisk Fibrose Center Rigshospitalet, København

Ved kronisk Pseudomonas infektion danner bakterierne biofilm. Azithromycin kan hæmme quorum sensing og dermed biofilm dannelsen, og baggrunden for studiet er at azithromycin som en del af den tidlige behandling kunne forhindre udviklingen af kronisk infektion. Studiet er et samarbejde i det skandinaviske CF study consortium, og danske og norske CF centre har deltaget. Deltagere fik trukket lod om behandling med azithromycin eller placebo. Målet var 250 inkluderede patienter. I alt var der 41 deltagere fra København, Skejby og Oslo. 17 af disse havde første infektion med Pseudomonas nogensinde. I alt 35 deltagere gennemførte, og 30 af disse fik næste infektion i observationsperioden. 87% blev inficeret med samme stamme af bakterien igen.

Vi fandt ingen forskel mellem de to grupper når man sammenlignede tiden fra første infektion i studiet til næste infektion. Der var en tendens mod at gruppen i azithromycin-behandling havde et kortere interval mellem infektionerne, men dette var ikke signifikant. Konklusionen er, at selv om studiet blev noget mindre i størrelse end forventet, viser det at behandling med azithromycin sammen med colistin og ciproxin ikke forlænger det Pseudomonas-frie interval mellem infektionerne og ikke hindrer at patienterne bliver inficeret med den samme bakteriestamme igen. Formentlig fordi bakterierne sidder i bihulerne.

Three years follow-up study of sinus surgery with adjuvant therapy in patients with cystic fibrosis

Præsenteret ved Den Amerikanske Cystisk Fibrose Konference i 2015, Phoenix, Arizona
Mikkel C. Alanin et al., Læge, Ph.d. studerende, Øre-næse-halskirurgisk klinik, F2071, Rigshospitalet, København

Der eksisterer en tæt sammenhæng mellem de øvre og nedre luftveje hos patienter med cystisk fibrose. Vores forskergruppe har tidligere vist og publiceret, at hos cystisk fibrose patienter kan bihule-kirurgi og intensiv opfølgning udrydde bakterier fra bihulerne, forbedre livskvaliteten og symptomer på kronisk bihulebetændelse samt nedsætte frekvensen af postive lunge ekspektorater hos patienter som er koloniseret med Gram negative bakterier, inklusiv bakterien Pseudomonas aeruginosa (Pa) i et år. Denne bakterie er hovedansvarlig for det øgede sygelighed og dødelighed hos patienter med cystisk fibrose. I det aktuelle arbejde indgår 106 patienter med cystisk fibrose, som har fået foretaget bihulekirurgi for minimum tre år siden. Det er det hidtil største studie med længst follow-up på verdensplan.

Vi kan demonstrere, at effekten på lungekoloniseringen hos mange patienter varer i minimum tre år og er statistisk signifikant. Vi konkluderer, at bihulekirugi med intensiv opfølgning kan udsætte tidspunktet for kronisk lungeinfektion med Gram negative bakterier inklusiv pseudomonas, og dermed muligvis være livsforlængende. Vi er overbeviste om, at resultaterne kan have stor betydning for opmærksomheden på bihulernes involvering i lungeinfektionerne hos cystisk fibrose patienter og sætte fokus på bihulerne som en vigtig del af behandlingen hos patienterne.

Hvad er det der får Pseudomonas aeruginosa til at blive I lungerne hos cystisk fibrose patienter?

Præsenteret ved Den Amerikanske Cystisk Fibrose Konference i 2015, Phoenix, Arizona
Helle Krogh Johansen et al., Overlæge, Dr. Med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Cystisk Fibrose Center København, Rigshospitalet Novo Nordisk Foundation Centre for Biosustainability, Hørsholm

Det største problem for patienter med cystisk fibrose er de tilbagevendende luftvejsinfektioner, som er ansvarlige for den gradvist faldende lungefunktion. Vi har undersøgt egenskaber, som kan være involveret i pseudomonas bakteriens udholdenhed i lungerne hos børn og unge med cystisk fibrose ved at kombinere fænotype data, molekylærbiologiske data og kliniske data. I 10 år har vi systematisk indsamlet de tidligste kliniske isolater af pseudomonas bakterien fra yngre cystisk fibrose fulgt på Cystisk Fibrose Klinikken på Rigshospitalet. Baseret på klinisk karakterisering af patienterne har vi udvalgt og lavet fuld genomsekventering af mere end 600 isolater fra 41 CF patienter.

Vi har undersøgt genomsekvenserne ved hjælp af bioinformatik, vi har identificeret mutationer, som har med tilpasning i patienterne at gøre, defineret klon typer, og beskrevet udvalgte isolaters fænotypiske egenskaber over tid (antibiotisk følsomhed og væksthastighed). Vi fandt 58 forskellige klon typer blandt de sekventerede isolater. Mere end 75 % af alle de undersøgte cystisk fibrose var inficeret med den samme klontype i hele den periode, hvor vi indsamlede isolater, til trods for intensiv antibiotika behandling, og selvom bakterierne ikke kunne dyrkes i ekspektoratet ved den næste mikrobiologiske undersøgelse.

Når vi dyrkede PA i standard laboratoriemedium fandt vi, at den gennemsnitlige væksthastighed steg fra ca. 35 til 60 minutter over en periode på 7,5 år. Følsomheden overfor 4 af de hyppigst anvendte antibiotika ændredes derimod ikke. Vi observerede endog tilfælde af øget følsomhed overfor meropenem i nogle af klon-typerne. Blandt de hyppigst forekommende mutationer som har med tilpasning i lungerne at gøre var mucA, algU og lasR. Vi fandt ingen forskel i den måde bakterierne tilpassede sig uanset om de var dyrket fra de øvre eller nedre luftveje.

Genskabelse af antibiotikafølsomheden i iltfrie Pseudomonas aeruginosa biofilm ved hjælp af hyperbar iltbehandling

Præsenteret ved Den Amerikanske Cystisk Fibrose Konference i 2015, Phoenix, Arizona
Mette Kolpen et al., M.Sc. i Biologi, Ph.D. studerende, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Cystisk Fibrose Center København, Rigshospitalet

Dette projekt ser på genskabelsen af følsomheden overfor ciprofloxacin i P. aeruginosa biofilm der er anerkendt som en væsentlig årsag til terapeutisk svigt ved kronisk lungeinfektion hos patienter med cystisk fibrose. Biofilm er kolonier af bakterier indlejret i slim, hvor P. aeruginosa vokser uden tilstedeværelsen af ilt. Vi ser, at der ved iltbehandling ved højt tryk sker en øget bakteriel aktivitet med ciprofloxacin i P. aeruginosa biofilm. Vi foreslår derfor, at kombinere ciprofloxacinbehandling med hyperbar iltbehandling, som kan overvejes til behandling af P. aeruginosa biofilm infektion.

Pharmacokinetic variability of ciprofloxacin in cystic fibrosis – is CYP3A4 involved?

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Anders Schultz, Stud. Med. tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, Danmark

Antibiotikummet Ciprofloxacin bruges ofte ved behandling af intermitterende lungeinfektion med bakterien P. aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Erfaringen viser, at infektionen trods behandling udvikler sig til en kronisk infektion hos ca. 20 % af patienterne. Dette kan skyldes, at den anvendte medicindosis er for lille. Dette studie søger at afdække farmakogenetikken ved Ciprofloxacin og finde den optimale medicindosis.

Farmakogenetik er forskning i sammenhængen mellem menneskers forskellige evne til at optage medicin i kroppen. Disse forskelle skyldes mennesker forskellige genetiske sammensætning. Studiet viser en stor farmakogenetisk variation blandt cystisk fibrose patienter og indikere, at man bør overveje at forhøje
medicindosis ved fremtid behandling.

Young patients with cystic fibrosis (CF) – a new approach for nutritional care? a dietician and Youth Ambassador project

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Ghita Brekke et al., Diætist og Unge Ambassadør, Cystisk Fibrose Center København, Rigshospitalet, København

Den generelle motivation til behandling er generelt lav blandt unge patienter med en kronisk sygdom. For cystisk fibrose patienter betyder dette blandt andet dårlig ernæringstilstand som følge af manglende opmærksomhed overfor kost og nødvendigheden af indtag enzym til hvert måltid for at føden kan optages i
kroppen på grund af sygdommen.

Dette projekt inkluderede et spørgeskema til patienterne for at adressere vigtigheden af ernæring samt informationsmateriale og invitation til generelle samtaler om ernæring med en diætist. Patienterne var generelt positive overfor materialet, de vidste godt hvad en diætist var, og var
generelt interesseret i ernæringsvejledning. Projektet resulterede dog ikke i flere ernæringssamtaler end forventet. Vi mener, at der er behov for en ny unge-venlig tilgang, hvorved man kan øge patienternes forståelse for behandling, og skabe et større eget engagement i det fremtidige liv med cystisk fibrose.

Diversity of pseudomonas aeruginosa in cystic fibrosis airways

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Lea Mette Madsen et al., Ph.D. studerende, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Systembiologi, Lyngby

Mange tidligere undersøgelser af udviklingen af de dynamikker, som finder sted i populationer af bakterien P. aeruginosa i luftveje hos patienter med cystisk fibrose har været baseret på at studere indsamlede enkelt isolater (enkelte bakterier) over tid. For nyligt er der blevet stillet spørgsmålstegn ved denne fremgangsmåde.

Formålet med dette studie er, at bestemme om udviklingen af det enkelte isolat repræsenterer den udvikling og tilpasning, som finder sted for alle pseudomonas bakterierne i cystisk fibrose patientens luftveje. Vi har indsamlet sputum materiale (opspyt med lungeslim) fra 4 patienter, der også tidligere har været brugt i studier af enkelt isolater over tid. Ved at sammenlige udviklingen for enkelt isolater med et metagenom (alle pseudomonas bakterierne i patientens sputumprøve) har vi set en signifikant sammenhæng i den genestiske måde som bakterierne udvikler sig på. Vores resultater viser, at den evolutionære udvikling fundet ved analysen af enkelt isolater er afspejlet i metagenomet fra samme P. aeruginosa population i samme patient. Derfor ser vi ingen grund til at tvivle på resultater fundet ved genom analyser af indsamlede enkelt isolater over tid.

Larynx-aspiration hos unge patienter med cystisk fibrose afslører høj forekomst af Haemophilus Influenzae

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af L. Vesterby et al, Stud. Med tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

De bakterier, der optræder i prøver af slim fra cystisk fibrose patienters luftveje viser en påfaldende sammenhæng med patientens alder. I udlandet er det praksis at dyrke bakterierne optaget ved podninger i svælget på de mindre børn, men dette prøvemateriale kan ikke forventes at være repræsentativt for de nedre
luftveje. Ofte citerede Amerikanske og Europæiske prævalensrater er derfor næppe retvisende for yngre patienter, der ikke producerer opspyt.

Gennem en 5-års periode er der opsamlet 5588 prøver fra 149 patienter i alderen 0-24 år. Andelen af prøver med bakterierne H. influenzae, S. aureus og P. aeruginosa er beregnet for forskellige aldersgrupper. H. influenzae er den mest forekommende bakterie i luftvejene hos spædbørn og yngre børn, men forekommer sjældent hos teenagere og unge op til 24 år. Bakterien S. aureus er ikke ualmindelig hos spædbørn og børn, og findes med høj forekomst gennem barndom, pubertet og den tidlige voksenalder. Bakterien P. aeruginosa er sjælden hos spædbørn og mindre børn. Dyrkning af materiale ophentet ved larynxsug (sug af opspyt fremkaldt ved hosterefleks i luftrøret) viser Bakterien H. influenzae som den hyppigste bakterier. Betydningen af H. influenzae i tidlige stadier af cystisk fibrose er ikke afklaret. Kolonisering og skiftende bakterielle kloner i relation til antimikrobiel behandling undersøges nærmere.

Limited transmission of non-tuberculous mycobacteria among Danish cystic fibrosis patients

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Michala Wang et al., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Studiet undersøger artsfordeling, antibiotikafølsomhed og mulig smittespredning af atypiske mykobakterier blandt danske cystisk fibrose patienter. Vi har undersøgt 35 atypiske mykobakterier, der er dyrket i perioden 2006 til 2013, som stammer fra danske cystisk fibrose patienter fra de to Cystisk Fibrose Centre på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospitalet Skejby. Derved har vi kunnet afdække fordelingen af bakteriernes arter og deres følsomhed overfor antibiotika behandling. Bakterierne er tillige typebestemt for at vi har kunnet afdække, om den samme bakterie optræder hos flere af cystisk fibrose patienterne. Der blev kun fundet tegn på smitte blandt patienter i enkelte små grupper (2-4 patienter). Smittespredningen vil blive videre undersøgt ved  helgenomsekventering af bakterierne.

Pharmacodynamics of ceftazidime combined with β-lactamase inhibitor in biofilm P. aeruginosa in vitro

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Wang Hengzhuang et al., Læge, Ph.D. studerende, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet, Cystisk Fibrose Center København

Cystisk fibrose patienter er ofte kendetegnes ved kronisk infektion i luftveje med bakterien Pseudomonas aeruginosa, som ødelægger patienternes lungefunktionsniveau over tid. Pseudomonas lungeinfektion behandles ofte med antibiotikummet ceftazidime, der hører til gruppen af såkaldt beta-lactamantibiotika. Bakterien er imidlertid god til at modstå antibiotikabehandling, da den blandt andet beskytter sig ved en overproduktion enzymet β-lactamase og dannelse af såkaldt biofilm.

Biofilm er en sukkersubstans, som omgiver store klumper af bakterier og forhindre at immunforsvaret og antibiotika kan nå ind til bakterierne og nedkæmpe dem. Formålet med dette studie har været at undersøge effekten af stoffer, der kan dæmpe/blokere bakteriernes produktion af β-lactamase enzymet, når de gives sammen med β-lactam antibiotika. Studiet viser, at kombinationen af β-lactamase blokendende stoffer og beta-lactamantibiotika er virksomme overfor behandlingen af biofilm ved pseudomonas infektion hos cystisk fibrose patienter.

Development of tolerance to antibiotics in Pseudomonas aeruginosa populations in the lungs of cystic fibrosis patients

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Lue Katrine Drasbæk Philipsen et al., Fysioterapeut, Cystisk Fibrose Center København, Rigshospitalet, København

Præsentationen er et oplæg til diskussion blandt fysioterapeuter, og indeholder en patientcase der diskuteres med henblik på forslag til den bedst mulige fysioterapeutiske behandling for den konkrete patienttype.

How does airway infections with chronic Gram negative and nontuberculous mycobacteria affects lung function? A longitudinal study

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Tavs Qvist et al., Læge, Ph.D. studerende, Cystisk Fibrose Center København, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet

Formålet med dette studie er, at undersøge hvorledes en række kronisk bakterielle infektioner i cystisk fibrose lungerne påvirker patienternes lungefunktionsniveau over tid. Kronisk infektion ved cystisk fibrose medfører generelt ødelæggelse af lungevæv og tab af lungefunktionsniveau målt ved værdien FEV1. Studiet afdækker faldet i lungefunktionsniveau med bakterierne: P. aeruginosa, B. cepacia complex, A. xylosoxidans, S. maltophilia, M. absessus complex (MABSC) og M. avium complex (MAC).

Når der er korrigeret for demografiske, genetiske og kliniske faktorer viser studiet, at infektion med M. absessus complex (MABSC) medføre et fald i lungefunktion på -2,22 % pr. år. B. cepacia complex medfører et fald på -1,95% pr. år. A. xylosoxidans medfører et fald på -1,55 % pr. år. P. aeruginosa medfører et fald på -0,95 % pr. år. S. maltophilia var den eneste bakterie som ikke konsekvent blev behandlet og som kun medfører et moderat fald på -0,65 % pr. år. Studiet har, som det første, vist sammenhængen mellem infektionsgrad og sygdomskonsekvens ved forskellige kroniske infektioner hos danske cystisk fibrose patienter. Det er vigtigt at forstå denne sammenhæng, fordi man derved kan prioritere behandlingen og fokusere på de infektioner, som udgør den største trussel for patienternes helbred.

Increased bactericidal activity of colistin on pseudomonas aeruginosa biofilms caused by anaerobic conditions

Abstract, poster præsentation, 38th European Cystic Fibrosis Conference, Brussels
Af Mette Kolpen et al., M.Sc. i Biologi, Ph.D. studerende, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, København

Dette projekt ser på tolerancen overfor antibiotika i biofilm omkring bakterien P. aeruginosa, der er anerkendt som en væsentlig årsag til terapeutisk svigt ved kronisk lungeinfektion hos patienter med cystisk fibrose. Kronisk infektion i lungerne med bakterien P. aeruginosa er en af de væsentligste årsager til ødelæggelse af lungevæv og lungefunktion hos patienter med cystisk fibrose. P. aeruginosa bakterien er kendetegnet ved at den producerer biofilm, der er en tynd hindre af mikroorganismer, som beskytter kolonier af bakterierne mod at blive nedkæmpet af antibiotika og immunforsvaret. Studiet viser, at når P. aeruginosa vokser uden tilstedeværelsen af ilt i biofilm, så har antibiotikummet colistin en større evne til at nedkæmpe bakterierne. Vi anbefaler derfor, at man overvejer colistin behandling ved iltfri voksende biofilm som i lungeslimmen og bihulerne hos cystisk fibrose patienter.