I de følgende afsnit kan du læse mere om de regler, der gør sig gældende for, hvordan kommunen skal behandle din sag. Det er regler, som både handler om kommunens pligter og dine rettigheder – men også hvordan du selv kan bidrage til det gode samarbejde.
Det kan være en god ide at tage en bisidder med til samtaler med kommunens socialrådgiver og møder i det hele taget. Så er man flere til at lytte og det kan være en god støtte også efter mødet i forhold til at huske hvad der er sagt og aftalt.
Kommunen skal fastsætte en generel sagsbehandlingstid på de forskellige områder, f.eks. sagsbehandlingstid for ansøgning om dækning af nødvendige merudgifter. Der vil derfor være forskellige frister afhængig af, hvad du søger om. Kommunen skal oplyse, hvor lang sagsbehandlingsfristen er på de forskellige områder. En del kommuner har lagt oplysningerne på deres hjemmeside.
På enkelte lovområder er der fastsat præcise frister i lovgivningen. Det gælder f.eks. i forhold til sygedagpengeloven.
Spørg i kommunen, hvilken frist der gælder for din sag, så du ved hvor længe, du skal forvente, at sagsbehandlingen tager.
Når kommunen skal behandle din ansøgning og vurdere, hvilken støtte du er berettiget til, er det vigtigt, at du bidrager med oplysninger om din situation.
Bemærk, at når kommunen vurderer hvilken støtte, man kan være berettiget til, vil det altid bero på en konkret og individuel vurdering. Selv om diagnosen, cystisk fibrose, er fælles, kan der være forskel på, hvordan sygdommen påvirker, og forskel på hvilke behov for støtte, man kan have. Derfor er jeres oplysninger vigtige og afgørende for, at I kan få den hjælp, I kan være berettiget til. Det gælder f.eks. beskrivelser af din/jeres situation og behov, hvordan følgerne af sygdommen påvirker din/jeres situation også i dagligdagen.
Du kan ikke forvente, at sagsbehandleren har indgående viden om cystisk fibrose. Du kan derfor bidrage til behandlingen af din sag ved at oplyse om, hvor sagsbehandleren kan indhente relevante oplysninger – og bidrage med konkrete beskrivelser af, hvordan sygdommen påvirker dig i dagligdagen.
Det er sagsbehandleren, som har ansvaret for at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, hvilken hjælp du er berettiget til.
Hvis du har modtaget støtte fra kommunen gennem flere år, har kommunen pligt til at følge op og vurdere, om du stadig er berettiget til hjælpen. Det betyder, at sagsbehandleren vil bede dig om oplysninger, som du sandsynligvis har givet tidligere. Det kan være svært at skulle fortælle det samme igen og igen – særligt når det er oplysninger om forhold, som er indlysende for dig.
Sagsbehandleren er dog nødt til at indhente oplysninger om din aktuelle situation og behov, når han/hun følger op på sagen – netop for at kunne vurdere, om du får den rette hjælp, om du stadig er berettiget til hjælp, og om der skal ske ændringer i hjælpen.
Hvis sagsbehandleren indhenter oplysninger fra andre end dig, f.eks. fra sygehuset, har du ret til at se og udtale dig om oplysningerne, inden der træffes afgørelse.
Det er et almindeligt princip i den sociale lovgivning, at man som borger skal indgive en ansøgning, inden man går ud og handler og sætter sig i en udgift.
Det betyder, at man kan risikere at få et afslag, selvom man i princippet var berettiget til en ydelse/bevilling, fordi man ikke havde indgivet en ansøgning, før man handlede.
Derfor er det vigtigt, at du altid – så vidt det er muligt – tager kontakt til kommunen og sagsbehandleren, inden du handler eller træffer vigtige og afgørende beslutninger, hvor du er afhængig af at få en bevilling fra kommunen.
Der er situationer, hvor du er nødt til at handle ud fra de vilkår, som opstår – f.eks. at du akut bliver indlagt. I den situation er det vigtigt, at du kontakter kommunen, så snart du får mulighed for det.
Hvis du vil klage over et afslag eller en ændring af en bevilling eller ydelse, kan du klage til Ankestyrelsen.
Fristen for at klage er fire uger (28 dage) fra det tidspunkt, du har modtaget afgørelsen fra kommunen. Klagen skal sendes til kommunen, der revurderer afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, vil kommunen videresende klagen sammen med sagens akter til Ankestyrelsen.
Det er vigtigt at vide, hvordan klagefristen beregnes. Hvis du får afleveret din klage for sent, betyder det, at kommunen og Ankestyrelsen afviser at behandle sagen.
Hvis du klager skriftligt, skal klagefristen beregnes efter, at et Quickbrev normalt vil være to dage om at nå frem til borgeren. Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post, går Ankestyrelsen ud fra disse hovedregler:
Du kan altid aflevere en foreløbig klage, hvis du har brug for mere tid til f.eks. at søge vejledning og hjælp til at skrive din klage. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens socialrådgiver Vibeke Larsen, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med en klage. Det kan både være i den situation, hvor du er i tvivl om, hvorvidt du vil klage eller der, hvor du har brug for hjælp til udarbejdelse af din klage.
Du kan klage både mundtligt og skriftligt. Vi opfordrer dog til, at du altid laver en skriftlig klage og får en kvittering på, at kommunen har modtaget den. Hvis du vælger at klage mundtligt, kan du også bede om at få en kvittering for, at kommunen har registreret din klage.
Ønsker du derimod at klage over sagsbehandlingen og den måde, kommunen behandler dig på, skal klagen afleveres til kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. handle om, at kommunens sagsbehandlingstid har været meget lang, eller at du oplever, at samarbejdet på andre måder er problematisk.
I nogle situationer kan det være en rigtig god idé at bede om at få et møde, hvor f.eks. afdelingslederen deltager. Et møde, hvor man kan få en forhåbentlig god og konstruktiv dialog om, hvordan samarbejdet kan blive bedre eller få afklaret konkrete problemstillinger i forhold til sagsbehandlingen. Det kan i mange situationer være den korteste vej til at få bedre samarbejde og få ryddet eventuelle misforståelser af vejen eller finde en konstruktiv måde at håndtere en uenighed på. Andre gange kan der være behov for at sende en skriftlig klage med en beskrivelse af sagens forløb og de problemer, man oplever.
"Hvilke muligheder er der, hvis jeg har svært ved at passe et fuldtidsjob?” ”Kan jeg få støtte til mine merudgifter, som følger af cystisk fibrose?” ”Hvordan foregår sagsbehandlingen hos kommunen?” Det er nogle af de spørgsmål, der ofte melder sig, når man har cystisk fibrose, eller når man er forælder til et barn med cystisk fibrose.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:
Få rådgivning inden for den sociallovgivning der gælder for personer med cystisk fibrose og forældre til børn med sygdommen.
Tilbuddet er gratis for medlemmer, og der er telefontid tirsdage 17-19.
