Der er stor forskel på sygdommens grad og udvikling, når man har cystisk fibrose. Derfor kan der også være stor forskel på, om man er i stand til at varetage et fuldtidsjob, eller om man er nødsaget til at arbejde under særlige vilkår eller på nedsat tid. Herunder kan du læse om nogle af de ting, der kan være relevante for dig, som har cystisk fibrose, og som enten skal ud på arbejdsmarkedet eller allerede er på arbejdsmarkedet.
Når du skal søge job, overvejer du måske, om du skal gøre opmærksom på din sygdom. Hvad du skriver i en ansøgning, eller hvad du fortæller ved en ansættelsessamtale, bestemmer du selv. Men bliver du tilbudt stillingen, har du pligt til at oplyse om din sygdom, hvis den kan få indflydelse på din arbejdssituation.
Funktionærlovens § 5 indeholder en regel om, at en funktionær har pligt til at oplyse om, hvorvidt, han lider af en sygdom, som må forventes at indebære hyppigere fravær eller nedsættelse af erhvervsevnen. I § 6 i lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, der i store træk svarer til funktionærlovens § 5, står at lønmodtageren forinden en ansættelse har pligt til at oplyse, om han lider af en kronisk sygdom, som vil få væsentlig betydning for hans arbejdsdygtighed i forhold til den pågældende stilling. Et større sygefravær end sædvanlig er defineret som mere end 10 dage om året.
Er du ude af stand til at udføre dit arbejde på grund af cystisk fibrose, betragtes sygemeldingen som ulovligt forfald, hvis du ved ansættelsen har fortiet, at du led af cystisk fibrose, og arbejdsgiveren kan derfor opsige ansættelsen alene af den grund.
Har du pga. din sygdom risiko for et større sygefravær end normalt, har du mulighed for at få en såkaldt § 56 aftale (§ 56 i lov om dagpenge ved sygdom). En § 56 aftale er en aftale, du indgår med din arbejdsgiver. Aftalen betyder, at din arbejdsgiver opnår ret til refusion fra kommunen fra første sygedag og i de 30 første kalenderdage. Det er Jobcentret som skal godkende aftalen.
Din arbejdsgiver vil få refusion med et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som du har ret til at få udbetalt.
Du kan få en § 56 aftale:
Du skal som udgangspunkt opfylde beskæftigelseskravet i forhold til Sygedagpengeloven for at kunne få en § 56 aftale. Det betyder, at du skal have arbejdet 240 timer inden for de seneste 6 måneder og kun må have arbejdet under 40 timer i en af de 6 måneder.
Du kan ikke få en § 56 aftale, hvis du er ansat i fleksjob, da din arbejdsgiver allerede har ret til refusion fra første fraværsdag.
Sådan søger du om en § 56 aftale
Hvis du ikke kan få eller fastholde et arbejde på almindelige vilkår, er der mulighed for at få hjælp til et fleksjob. Kommunen skal tilbyde fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Inden du tilbydes et fleksjob, skal alle muligheder for aktivering, revalidering m.m. til beskæftigelse på almindelige vilkår være forsøgt.
Arbejdet tilrettelægges efter dit behov for at blive skånet. Arbejdstempoet bliver tilpasset, så du får de pauser, du har behov for, eller den daglige arbejdstid nedsættes.
Der kom nye regler for fleksjob 1. januar 2013, som medfører store ændringer på området. Er du allerede i fleksjob, fortsætter du dog efter de gamle regler, men skifter du fleksjob, vil du blive omfattet af de nye regler.
Er du under 40 år, kan du fremover kun få bevilget et fleksjob for 5 år ad gangen. Efter udløbet af den femårige periode tager jobcenteret stilling til, om du fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob.
Er du over 40 år, kan du i første omgang kun få bevilget et fleksjob for 5 år. Efter det første fleksjob får du et permanent fleksjob, hvis du fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.
For at blive ansat i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), er det en betingelse at have haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal efter de nye regler kun betale løn for det arbejde, du udfører, og du modtager derudover et fleksløntilskud fra kommunen.
Jobcenteret skal ved etableringen af et konkret fleksjob komme med en vurdering af din arbejdsevne, og angive hvor mange timer, du vurderes at kunne arbejde, og dermed hvor mange timer du skal have betaling for af din arbejdsgiver.
Kommunen udbetaler flekslønstilskud som supplement til den løn, der udbetales fra arbejdsgiveren. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det svarer til 19.333. pr. måned (2023-niveau).
Tilskuddet aftrappes i takt med lønnens størrelse. Det aftrappes med 30% af lønindtægten og anden indtægt, indtil den samlede indtægt udgør 15.817 kr. pr. måned (2023-niveau), og derefter med 55%. Der reserveres 5%, dog maks. 500 kr. om måneden til ATP.
Er din lønindtægt + pensionsbidrag over 15.817 kr. skal 55% af beløbet, som overstiger 15.817 kr. fratrækkes i dit fleksløstilskud.
Når du er ansat i et fleksjob, er du ikke berettiget til understøttelse fra en a-kasse ved ledighed. Du kan i stedet få ledighedsydelse i forbindelse med ledighed, inden der findes et fleksjob, mellem to fleksjob og under sygdom og barsel. Ledighedsydelsen er på forskelligt niveau, afhængig af hvilken ydelse du var berettiget til på tidspunktet for visitationen til fleksjob. Du vil enten få fra 89 % af højeste dagpengebeløb eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere.
I forbindelse med reformen af førtidspension og flexjob, som trådte i kraft 1. januar 2013, blev der indført to nye krav i forbindelse med kommunens behandling af en bestemt type sager på arbejdsmarkedsområdet. Det ene krav er, at kommunen i en nogle sager skal udarbejde en såkaldt rehabiliteringsplan. Det andet krav handler om, at bestemte typer sager skal behandles i et såkaldt rehabiliteringsteam.
En rehabiliteringsplan er et sagsbehandlingsværktøj, som skal medvirke til at sikre, at din sag bliver tilstrækkeligt oplyst og skal medvirke til at beskrive din arbejdsevne. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal beskrive og dokumentere sagen og skal udarbejdes i samarbejde med dig som borger.
Planen skal udarbejdes i forbindelse med behandling af sager om:
Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse (AFG 21-14) om, at kommunen har pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, når der træffes afgørelse, som vedrører en borgers ret til revalidering.
Ankestyrelsen udtaler i den samme afgørelse, at udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift. Det betyder, at en afgørelse som udgangspunkt er ugyldig, hvis kommunen ikke har udarbejdet eller opdateret rehabiliteringsplanen.
En sag skal drøftes i Rehabiliteringsteam når, der skal træffes afgørelse om:
Du deltager selv i mødet i Rehabiliteringsteamet, med mindre det er åbenlyst, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Vær opmærksom på, at du har mulighed for at have en bisidder med til mødet.
Du kan læse mere om rehabiliteringsteam på DUKHs (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) hjemmeside: Viden om arbejdsmarkedsområdet – Selvhjælp Rehabiliteringsteam (dukh.dk)
"Hvilke muligheder er der, hvis jeg har svært ved at passe et fuldtidsjob?” ”Kan jeg få støtte til mine merudgifter, som følger af cystisk fibrose?” ”Hvordan foregår sagsbehandlingen hos kommunen?” Det er nogle af de spørgsmål, der ofte melder sig, når man har cystisk fibrose, eller når man er forælder til et barn med cystisk fibrose.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:
Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.
