Læger forslår, at gentest for en række alvorlige, arvelige sygdomme tilbydes alle kommende forældre

Screening for cystisk fibrose i graviditeten er en mærkesag for Cystisk Fibrose Foreningen, da vi ser anlægsbærertest og fosterdiagnostik i forbindelse med cystisk fibrose som et middel til at give kommende forældre viden, hvis de venter et barn med en arvelig, invaliderende og livstruende sygdom, så de på et oplyst grundlag kan vælge, hvad der skal ske.

Arbejdet førte i 2019 til at der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvori foreningens formand Sune Schackenfeldt deltager, som arbejder på at få området belyst for at kunne fremlægge et forslag til vedtagelse.

Foreningen ser også positivt på screening før graviditeten og bakker således op om forslaget som er fremsat af Dansk Selskab for Genetisk Medicin og får opbakning fra andre patientforeninger, lægelige selskaber og politikere.

Berlingske skriver, at kommende forældre under en ordning der kaldes udvidet anlægsbærerscreening, ville få tilbudt at få analyseret deres gener via en blodprøve tidligt i graviditeten for at finde ud, af om de har risiko for at få børn med sjældne, alvorlige og arvelige lidelser.

De par der har denne risiko vil efterfølgende, i forbindelse med en graviditet, kunne få undersøgt fostret for om det har en sygdom. Der vil også blive givet mulighed for, at parret kan benytte sig af fertilitetsbehandling og ægsortering før en graviditet eller overveje donation af æg eller sæd samt adoption.

I artiklen i Berlingske udtaler Sune Schackenfeldt, der selv er far til to børn med cystisk fibrose, sig om forslaget om en udvidet screeningsordning og de etiske perspektiver det involverer:

”Det handler ikke om at vælge, at et barn skal være blåøjet eller være en dreng eller en pige. Vi taler om en kategori af børn med de allerværste sygdomme, som også på alle måder forandrer familiernes liv. Derfor skal forældrene have den viden, og valget om, hvad der skal ske, bør også være deres.”

 

Hvis du har abonnement til Berlingske kan du læse artiklen her.

Hør indslag i DR Radioavisen kl. 12.00 (ca. 00:12:10)

Du kan blandt andet også læse nyheden her (uden abonnement):
Nordjyske Stiftstidende
Skive Folkeblad

Læs artikel i Berlingske om Cystisk Fibrose Foreningens formand Sune Schackenfeldt, som er far til to børn med cystisk fibrose (kræver abonnement).

Læs om det forslag om screening i graviditetet, som Cystisk Fibrose Foreningen var med til at fremføre for Folketinget i 2019

Nyt medicinalprodukt til behandling af cystisk fibrose godkendt i USA

Firmaet forventer at opnå godkendelse af de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA – European Medicines Agency) i løbet af andet halvår af 2018.

Symdeko™ er godkendt til behandling af cystisk fibrose hos patienter, der er 12 år eller derover, og som har enten dobbelt F508del-mutation, eller som har mindst én mutation, som er modtagelig over for Tezacaftor/Ivacaftor (de aktive stoffer i Symdeko™).

Hvad er de aktive stoffer i Symdeko™, og hvordan virker de?

De virksomme stoffer i Symdeko™ er Tezacaftor og Ivacaftor, og de har forskellige funktioner. Tezacaftor er en såkaldt ’corrector’, og Ivacaftor er en såkaldt ’potentiator’.

Det grundlæggende problem for cystisk fibrose-patienter med mutationer i mutationsklasse II (F508del-mutationen hører til i denne mutationsklasse) er, at CFTR-proteinet ikke er tilstrækkeligt modnet, og det er ikke foldet på den rigtige måde inde i cellerne i cystisk fibrose-lungerne og tarmene. Dermed bliver det defekte CFTR-protein afvist af cellernes indre kvalitetskontrol, og det bliver ikke placeret i cellemembranen mellem det indre og ydre af lungecellerne.

Correctors hjælper CFTR-proteinet forbi cellernes indre kvalitetskontrol og placerer det i cellemembranen. Potentiators hjælper med at skabe gennemstrømning i CFTR-kanalen.

Resultater fra fase 3 forsøg med Symdeko™

I fase 3 forsøgene testede man bl.a. Symdeko™ på patienter med cystisk fibrose med dobbelt F508del-mutation. Disse oplevede en statistisk signifikant forbedring i lungefunktion og andre helbredsmæssige parametre sammenlignet med den gruppe, der fik placebo-medicin. De oplevede også, at andelen af lungemæssige exacerbationer (akutte forværringer) var lavere end hos placebo-gruppen. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet New England Journal of Medicine i november 2017.

Om Symdeko™ versus Orkambi®

Ligesom Orkambi® kan Symdeko™ bruges til at behandle personer med cystisk fibrose, som har en dobbelt F508del-mutation. Derudover er Symdeko™ godkendt til behandling af cystisk fibrose hos patienter, som har mindst én mutation, som er modtagelig over for Tezacaftor/Ivacaftor (de aktive stoffer i Symdeko™).

Symdeko™ er især relevant som behandlingsmulighed hos de patienter med en dobbelt F508del-mutation, der enten aldrig er startet i behandling med Orkambi®, eller som har måttet stoppe med at tage Orkambi®.

Status for godkendelse i Danmark

Firmaet forventer at opnå godkendelse af de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA – European Medicines Agency) i løbet af andet halvår af 2018. Efter godkendelse i USA og EU skal der søges om godkendelse i Danmark i det nye medicinråd. Cystisk Fibrose Foreningen vil arbejde for, at medicinalproduktet vil blive tilbudt til alle med cystisk fibrose, som kan have gavn af det.

Andre behandlingsmuligheder fra Vertex

Symdeko™ er Vertex’ tredje godkendte medicinalprodukt, som behandler den grundlæggende årsag til cystisk fibrose. Firmaet står også bag medicinalprodukterne Orkambi® og Kalydeco. Kombinationen af Ivacaftor og Tezacaftor danner nu baggrund for igangværende forsøg med triple-kombinationsbehandlinger, hvor disse to stoffer forsøges kombineret med enten VX-659 eller VX-445. Læs mere om forsøg med triple-kombinationsbehandling her.

Kilder:

Vertex’ pressemeddelelse

The New England Journal of Medicine

Nyhed fra Cystic Fibrosis Foundation

Nyhed fra Den Norske Forening for Cystisk Fibrose

Unikt forskningsprojekt sætter fokus på behandling af sjældne former for cystisk fibrose

Der sker i disse år store fremskridt inden for behandling af cystisk fibrose, men cystisk fibrose-patienter med en meget sjælden genetisk profil får sjældent gavn af de nye behandlingsmuligheder. Det bliver der lavet om på med dette nye forskningsprojekt, der har fokus på behandling til patienter med meget sjældne genmutationer.

Det er håbet, at man med tiden også vil kunne bruge metoden fra dette projekt til alle andre patienter med cystisk fibrose (heriblandt dem med de mere gængse mutationer) samt patienter med andre genetiske sygdomme. Projektet er et samarbejde mellem flere Cystisk Fibrose Centre i Europa.

Om projektet

Projektet foregår ved, at stamceller fra patientens tarm bruges til at dyrke såkaldte ”mini-tarme” eller kunstigt dyrkede tarme (også kaldet organoid) i reagensglas. Det kræver en smule væv fra patienten, der tages via en vævsprøve fra endetarmen (biopsi), som er en smertefri procedure. Organoid er betegnelse for et kunstigt dyrket organ – dvs. en simplificeret version af et organ i miniaturemodel, der dyrkes i reagensglas.

Disse biopsier vil blive foretaget på cirka 500 patienter med cystisk fibrose over 16 år, som har en sjælden form for cystisk fibrose, og som har sagt ja til at medvirke i projektet. Derefter vil man teste forskellige nye medicinalprodukter på disse ”mini-tarme” for at se, hvilken effekt de har på vævet fra de forskellige patienter. Det er ikke nødvendigt at lave undersøgelsen på alle, der har sjældne mutationer, for at finde ud af, hvordan lægemidlet virker på den enkelte. Hvis man finder, at et givent medicinalprodukt har en god effekt på en given mutation, så vil det være gældende for alle patienter med netop den genetiske profil.

I forlængelse af denne del af undersøgelsen vil man – på baggrund af den påviste effekt i laboratoriet – udvælge patienter, der tilbydes at deltage i et forsøg med lægemidler, hvor man evaluerer på effekten af de afprøvede medicinalprodukter i virkeligheden. Projektet sigter efter at få adgang til de mest aktuelle og relevante medicinalprodukter, som er under udvikling, og teste effekten af dem på de forskellige forsøgsgrupper. Hvis et medicinalprodukt har en positiv effekt på en patient, vil man arbejde på at få produktet godkendt til standardbehandling.

Du kan høre mere om projektet i denne video fra CF Europe.

Foto fra CF Europe’s film om forskningsprojektet

Opstart af fase 3 forsøg med triple-kombinationsbehandling

Fase 3 forsøgene vil undersøge virkningen af kombinationsbehandlinger bestående af tre aktive stoffer. Man vil teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor.

Nogle af forsøgene vil blive udført på personer med én kopi af F508del-mutationen og en minimal funktion-mutation. En minimal funktion-mutation omfatter mutationer, som også kaldes STOP-mutationer eller nonsense-mutationer. Læs mere om mutationerne ved cystisk fibrose her.  Andre forsøg vil blive foretaget på personer, der er såkaldte homozygote med mutationen deltaF508. Homozygot betyder, at man har den samme mutation på begge gener.

Årsagen til, at man har valgt at gå videre med at teste VX-659 og VX-445 som tredje stof kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor, er de foreløbige resultater fra forsøgene fra fase 2, der ser meget lovende ud.

Resultater fra fase 2 forsøg

I fase 2 forsøgene testede man fire forskellige virksomme stoffer (såkaldte correctors) – VX-659, VX-445, VX-152 og VX-440 – hver især i kombination med Tezacaftor og Ivacaftor. De foreløbige resultater fra forsøg med VX-659 og VX-445 hos personer med cystisk fibrose, som har én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation, viser, at de deltagende opnåede en stigning i lungefunktion målt ved FEV1 på hhv. 13,3 og 13,8 procent.

VX-659 starter første halvår 2018

I løbet af første halvår af 2018 vil man teste VX-659 i to kliniske forsøg. VX-659 skal testes i kombination med de allerede eksisterende og godkendte stoffer Tezacaftor og Ivacaftor – først på patienter med én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation, og som er 18 år eller derover – dernæst på patienter med dobbelt F508del-mutation.

VX-445 starter i midten af 2018

I midten af 2018 forventer Vertex at starte op med forsøg, hvor VX-445 testes i triple-kombination. Her vil det blive testet i kombination med Tezacaftor og VX-561. Denne kombination vil blive testet på både patienter med dobbelt F508del-mutation og patienter med én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation.

’Potentiators’ og ’correctors’

De forskellige virksomme stoffer i triple-kombinationsbehandling har forskellige funktioner – de kan være enten ’potentiators’ eller ’correctors’. Det grundliggende problem for cystisk fibrose-patienter med mutationer i mutationsklasse II er, at CFTR-proteinet ikke er tilstrækkeligt modnet, og det er ikke foldet på den rigtige måde inde i cellerne i cystisk fibrose-lungerne og tarmene. Dermed bliver det defekte CFTR-protein afvist af cellernes indre kvalitetskontrol, og det bliver ikke placeret i cellemembranen mellem det indre og ydre af lungecellerne. Correctors hjælper CFTR-proteinet forbi cellernes indre kvalitetskontrol og placerer det i cellemembranen. Potentiators hjælper med at skabe gennemstrømning i CFTR-kanalen.

Indtil videre består triple-kombinationerne af én potentiator (Ivacaftor eller VX-561) plus to correctors (Tezacaftor plus enten VX-445 or VX-659).

Cystisk fibrose inddeles i seks mutationsklasser alt efter, hvilken defekt for dannelsen af CFTR-proteinet og dermed CFTR-kanalen, som mutationerne medfører. Mutationsklasserne er med til at give en forklaring på nogle af variationerne af sygdommens sværhedsgrader.

Kilde:

Vertex’ pressemeddelelse

Nyhed fra Den Norske Forening for Cystisk Fibrose

Nyhed fra Cystic Fibrosis Trust

I videoen herunder, som er lavet af Cystic Fibrosis Trust, kan du se proceduren for, hvordan ny medicin udvikles og testes i kliniske forsøg:

 

 

Forskning: Sklerosemedicin kan dræbe multiresistente bakterier

Mandag den 4. december bragte Videnskab.dk en artikel, der kunne fortælle, at forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at et veletableret medikament, der normalt bruges til at behandle patienter med sklerose, også kan bruges til at slå multiresistente bakterier ihjel. En af de bakterier er Pseudomonas-bakterien, som inficerer patienter med cystisk fibrose.

Læs artiklen på videnskab.dk

Tirsdag den 5. december deltog afdelingslæge og Ph.d. Claus Moser fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet i DR2 Dagen for at kommentere på, hvad denne opdagelse på sigt kan få af betydning for personer med cystisk fibrose. Du kan høre udsendelsen via linket herunder. Det starter 20,35 minutter inde i udsendelsen.

Se programmet fra DR 2 Dagen

KRIS har givet foreløbig afslag på generel behandling med Orkambi®

KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin) har på sit møde den 13. april givet et foreløbigt afslag på national ibrugtagning af produktet Orkambi® som standardbehandling til cystisk fibrose patienter, som er homozygote for mutationen deltaF508 i CFTR genet. Ansøgningen er indsendt af de to Cystisk Fibrose Centre i Danmark på hhv. Rigshospitalet og AUH Skejby .

Herunder kan du læse om nogle af de bemærkninger, som KRIS har knyttet til deres foreløbige afslag samt Cystisk Fibrose Foreningens kommentarer hertil.

KRIS har i sit referat af mødet den 13. april 2016 angivet, at rådet er af den opfattelse, at de kliniske studier, som ligger til grund for ansøgningen er gennemført i en gruppe af patienter, hvor det er usikkert, om det er den mest relevante gruppe efter danske forhold.

  • Cystisk Fibrose Foreningen er generelt uforstående overfor dette. Orkambi® studierne er gennemført som placebokontrollerede dobbeltblindede internationale multicenter studier. Danske patienter har også deltaget i disse studier.
  • Foreningen er bekymret over, at KRIS er usikker på om internationale multicenterstudier umiddelbart kan overføres til danske patientforhold. Multicenterstudier er netop grundlaget for afprøvning af nye lægemidler til cystisk fibrose pga. sygdomsgruppens begrænsede omfang.
  • Orkambi® er udviklet til en gruppe af cystisk fibrose patienter, der har mutationen deltaF508 på begge gener fra forældrene. Denne mutationskombination medfører, at patienterne har en af de mest alvorlige og behandlingskrævende former for cystisk fibrose med høj dødelighed til følge. Mere end 80 % af de danske cystisk fibrose patienter er målgruppe for behandling med Orkambi®.

KRIS finder, at forbedringen af FEV1 ikke er overbevisende ud fra nuværende data.

  • Cystisk Fibrose Foreningen finder det ikke rimeligt, at KRIS underkender data som ikke-overbevisende, når data er signifikant og vedvarende i studier, og data har været grundlag for godkendelse af Orkambi® hos de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA og det Europæiske lægemiddelagentur EMA.

Kris mener, at der er et behov for at se langtidsseffekten tilstrækkeligt dokumenteret. Rådet ser gerne 2 årsdata for effekten af behandling med Orkambi®.

  • Cystisk Fibrose er en kompleks multiorgansygdom, der især rammer lunger og mavetarmsystemet. FEV1 er blot et af endemålene i studierne. Andre endemål er BMI som følge af behandlingens effekt på forbedret marvetarmfunktion og fødevareoptagelse. Reduktion af antallet af akutte forværringer i lungerne (exerbationer) og reduktion af hospitalsindlæggelser som følge heraf.
  • Seneste resultater fra fase 3 af de kliniske studier med Orkambi® viser, at behandlingen over 48 uger har statistiske og kliniske signifikante positive effekter på alle endemål sammen med nedsat risiko for yderlig sygdomsudvikling og død for patienterne.
  • Foreningen tilslutter sig, at man opsamler data ved langtidseffekten af Orkambi®, som det sker ved andre nye lægemidler.
  • Foreningen er imidlertid af den opfattelse, at hvis man skal afvente 2-års data for behandlingseffekten før der kan gives tilladelse til standardbehandling med Orkambi® i Danmark, så vil det utvivlsomt have negative helbredsmæssige konsekvenser for en række patienter, som vil få flere uoprettelige skader på organerne i ventetiden. Efter Cystisk Fibrose Foreningens opfattelse vil en sådan forringelse ikke være acceptabel for patienterne, når behandling med Orklambi® allerede er tilgængelig i andre europæiske lande.

KRIS har bemærket, at andre endemål ved behandling med Okambi ® (forbedret BMI, et væsentligt fald i antallet af akutte forværringer i lungerne og medfølgende hospitalsindlæggelser) viser positive resultater for patienterne. Rådet foreslår, at Cystisk Fibrose Centrene udarbejder protokolleret studier med klare endemål og inklusionskriterier, der omfatter de efter danske forhold mest relevante patienter.

  • Cystisk Fibrose Foreningen er opmærksom på, at der kan være varierende behandlingseffekter af Orkambi® indenfor målgruppen af patienter. Det er imidlertid ikke muligt at forudsige, hvilke patienter, der vil have mest gavn af behandlingen.
  • Cystisk Fibrose Foreningen mener derfor, at Orkambi® som udgangspunkt bør tilbydes til hele den relevante patientgruppe – og man vurderer behandlingseffekten for den enkelte patient efter en given periode og seponerer behandlingen, hvis den kliniske effekt ikke har været som ønsket.
  • Cystisk Fibrose Foreningen er bekymret over KRIS’s generelle afslag på behandling med Orkambi® og kravene om klare endemål og inklusionskriterier fordi for foreningen mener, at endemålene allerede er klare og inklusionskriterierne vil forhåndsudelukke patienter fra adgang til behandling.

Kort om Orkambi®

  • Orkambi® er et nyt lægemiddel og det første til behandling af den grundlæggende årsag til cystisk fibrose for en stor gruppe patienter, hvoraf mange er kendetegnet ved et fremadskridende og invaliderende sygdomsforløb, som følge af gentagne og kroniske infektionerne i lungerne og en abnorm mave-tarmfunktion.
  • 50 % af alle danske patienter med cystisk fibrose dør i dag før de er fyldt 42 år.
  • Kliniske multicenter studier med Orkambi® viser, at behandlingen har signifikante positive effekter for patienterne. Patienterne oplever forbedring af deres lungefunktion og mave-tarmfunktion. Antallet af akutte forværringer i patienternes lunger reduceres og der er et mindre behov for hospitalsindlæggelser som følge af forværringerne.
  • Behandlingen med Orkambi® betyder af patienternes progredierende sygdomsforløb stabiliseres og den bidrager til at øge patienternes livskvalitet og livsudsigt.

Patienter med cystisk fibrose skal have den mest velegnede medicin

En ny banebrydende behandling til cystisk fibrose blev introduceret i 2012. Medicinen behandler årsagen til cystisk fibrose ved at korrigere for den genetiske fejl, som cystisk fibrose patienterne er født med.

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for, at medicinen gives til alle de patienter, hvor lægefagligheden vurderer, at det kan give en positiv livsforbedrende effekt.

Baggrund

De genetiske fejl hos patienter med cystisk fibrose påvirker cellerne i lungerne og mave/tarm systemet.
Indtil nu har al behandling af sygdommen alene været behandling af sygdommens symptomer og ikke selve årsagen. Den nye medicin er revolutionerende, fordi det er en livsforbedrende behandling, som sandsynligvis vil kunne erstatte nogle af de nuværende behandlinger.

I Danmark er der 470 personer med cystisk fibrose. Knap 200 af dem er børn. For bare 20 år siden var det de færreste med cystisk fibrose, som overlevede, til de blev voksne. Takket være forskning og bedre behandling er det i dag 50 %, der bliver mere end 43 år, men der lever kun 10-15 patienter over 50 år med sygdommen på nuværende tidspunkt.

Selvom børn, der fødes i dag, forventes at leve endnu længere, er der desværre stadig enkelte teenagere og helt unge voksne, som får brug for en lungetransplantation.

Bedre behandling giver mulighed for at leve et liv med langt højere livskvalitet, hvor det er muligt at tage en uddannelse og passe et arbejde. Når børn med cystisk fibrose får færre symptomer på grund af sygdommen, færre sygedage og indlæggelser, kan forældrene også i langt højere grad passe deres arbejde. Det er altså ikke alene en forbedring for den enkelte patient, men behandlingen vil også give en positiv samfundsøkonomisk effekt.

Kort om de to nye slags medicin til behandling af cystisk fibrose

Den nye medicin Kalydeco™ ændrer patienternes liv markant. Patienter oplever, at cellerne i deres luftveje og mave/tarm systemet opfører sig som hos raske personer. Lungefunktionen stiger, det forventede fald i lungefunktion, som kendetegner sygdommen, reduceres over tid, mængden af bakterier i patienternes lungeslim falder, og vægten forbedres.

På verdensplan er det 7 % af alle cystisk fibrose patienterne, der har gavn af behandlingen. I Danmark behandles pt. 3 patienter.

Det nyeste præparat Orkambi™ er skræddersyet til at virke hos en anden og langt større gruppe af cystisk fibrose patienter. Denne gruppe omfatter ca. 50 % af alle cystisk fibrose patienter i verden, men i Danmark vil godt 75 % af alle patienterne på sigt kunne få gavn af produktet.

Orkambi™ har ikke helt så stor effekt som Kalydeco, men det påvirker også patienternes liv markant. De medicinske forsøg med Orkambi™ har vist, at de behandlede patienter oplever en forbedring af deres lungefunktion, trivsel, og måske vigtigst af alt, så har patienterne markant færre akutte forværringer i deres lunger, som sygdommen ellers generelt medfører.

Prisen på medicinen må ikke være afgørende

Udviklingsomkostninger til ny medicin til cystisk fibrose, som er en mindre patientgruppe, er generelt de samme som til ny medicin til langt større patientgrupper. Behandlingsomkostning pr. patient vil derfor være større, når sygdomsgruppen er begrænset.

Alle borgere i Danmark må kunne forvente at få den bedste behandling, når man bliver syg, uanset om man rammes af en folkesygdom eller af en mere sjælden sygdom som cystisk fibrose.

Omkostningerne ved behandling med Kalydeco™ er større end tidligere set ved cystisk fibrose. I USA er prisen for et års behandling ca. 300.000 $ (1,6 millioner kr.) pr. patient. I Danmark er prisen ca. 2,8 millioner kr. pr. patient.

Behandlingsomkostningen ved den nyeste medicin Orkambi™ må antages at blive mindre pr. patient, når målgruppen af patienter bliver langt større, men der foreligger endnu ikke noget officielt om prisniveauet, før medicinen er endeligt godkendt.

Kort om cystisk fibrose

Cystisk fibrose er en medfødt, arvelig og livstruende multiorgansygdom, som skyldes en genfejl. Cystisk fibrose patienterne er modtagelige for bakterier, som ikke rammer raske. Bakterierne fører ofte til kroniske lungeinfektioner, der langsomt ødelægger lungerne. Cystisk fibrose påvirker også fordøjelsen, lever og nyre og kan medføre diabetes og osteoporose.