Din lungefunktion bliver mere stabil, og dit iltoptag bliver bedre, når du er fysisk aktiv. Det viser en undersøgelse, der er foretaget blandt en gruppe voksne med cystisk fibrose. Derfor er der god grund til at hive løbeskoene, cyklen eller rulleskøjterne frem og komme ud at være aktiv.

Det er sundt for alle mennesker at dyrke motion. Motion giver dig en bedre kondition, og du får styrket dine muskler, hvilket hjælper til, at du bliver stærk generelt. For børn og voksne med cystisk fibrose er det mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – at være fysisk aktiv.

Motion er faktisk en lige så vigtig del af behandlingen af cystisk fibrose som medicinen. Sådan lyder det fra fysioterapeut Lue Katrine Drasbæk Philipsen fra Rigshospitalet i København, som i samarbejde med fysioterapeut Louise Marianne Lannefors har været med til at gennemføre et motionsstudie blandt en gruppe voksne med cystisk fibrose.

Lavede individuelt træningsprogram

Motionsstudiet blev gennemført blandt 13 voksne med cystisk fibrose, som ved opstart alle havde en lungefunktion på mellem 40 og 70 procent. Undersøgelsen strakte sig over et år fra 2014 til 2015. Målet med undersøgelsen var at finde ud af, hvorvidt et struktureret træningsprogram, hvor deltagerne selv fik lov at vælge, hvilken type sport de ville dyrke, kunne påvirke deres lungefunktion og deres iltoptag.

– Vores projekt gik ud på at støtte patienterne i det, de gjorde i forvejen og så blot bygge på. Vi lavede et træningsprogram for deltagerne, og hver uge kontaktede vi dem for at følge op på, hvordan det gik, fortæller Lue og fortsætter:

– Vi så dem også, hver gang de var i ambulatoriet og snakkede med dem om, hvorvidt træningsprogrammet fungerede, eller om vi skulle finde på noget andet. Vi prøvede altså at optimere det hele, så det blev ved med at være sjovt. Du får den bedste effekt ud af motion, du gider.

Stabil lungefunktion

Louises og Lues motionsstudie viste tydeligt, at den fysiske aktivitet havde en positiv effekt på deltagerne. I studiet undersøgte de bl.a., om deltagernes lungefunktion og kondition havde forbedret sig.

– Vi kunne se, at deres lungefunktion stabiliserede sig. Når vi kiggede på gruppens lungefunktion fra før undersøgelsen, var der en generel nedadgående tendens. Da vi startede projektet begyndte deres lungefunktion at stabilisere sig, og den gik faktisk også en smule opad, fortæller Lue og fortsætter:

– Vi kan ikke bevise, at man mindsker infektionsrisikoen ved at være fysisk aktiv, men vi kan bevise, at man kan mindske nedgang i lungefunktion over tid. Samtidig ser vi ofte, at de, som er fysisk aktive og alligevel lander i en svær infektion, kommer sig hurtigere over den.

Undersøgelsen viste også, at deltagerne fik en bedre kondition. Det blev målt ved en modificeret MAX-test på kondicykel, hvor deltagerne skulle udføre testen før og efter studieforløbet. Her kunne de se, at deltagerne var blevet bedre på deres iltoptag og derved deres arbejdskapacitet – og det var selvom mange af dem var fysisk aktive allerede inden undersøgelsen.

Kombination af styrke og udholdenhed

Al sport er i udgangspunktet godt, når du har cystisk fibrose, men det er vigtigt, at du dyrker noget, hvor du både får styrket dine muskler og knogler og trænet din udholdenhed. Der kan være stor forskel på, hvor meget to personer med cystisk fibrose kan yde motionsmæssigt – også selvom de har samme lungefunktion. Men generelt vil du begynde at kunne mærke, at du bliver hurtigere forpustet end før, når din lungefunktion kommer under 60 procent.

– Hvis du i forvejen er i dårlig form, vil du kunne mærke det endnu mere, mens hvis du omvendt er i supergod form, mærker du det ikke særlig meget, fortæller Lue og fortsætter:

– Når du er fysisk aktiv, får du også styrket musklerne omkring din brystkasse, så du får stærkere vejrtrækningsmuskler. Nogle former for styrketræning og især udspænding er også holdningskorrigerende. Man ser tit, at mange ender i en indadroteret stilling. Da man bruger musklerne på brystkassen til at trække vejret med, er det vigtigt, at man retter sig op og åbner op i stedet for, og det hjælper træning med, fortæller Lue.

Løsner slim i luftveje

Cystisk fibrose giver sejt slim i flere af kroppens organer. Det seje slim i lungerne er grobund for bakterier, der kan føre til infektioner, som er med til at ødelægge lungevævet. Deraf falder lungefunktionen og bliver dårligere. Hvis der sidder rigtig meget slim i lungerne, arbejder de heller ikke lige så godt som ellers. Motion hjælper med at løsne slim i luftvejene og skal derfor ses som en rigtig god måde at komme af med sejt sekret på, fortæller Lue:

– Motion er lige så meget sekretløsning, som så mange andre behandlinger er. Derfor skal man se motion som en behandling i sig selv. Men for nogle kan det blive enormt svært, hvis de har rigtig meget slim. Så hoster de mere, og det bliver man også mere forpustet af, fortæller Lue og fortsætter:

– Det er det, der begrænser mange; at blive forpustet. Men det kan man jo se som en træning i sig selv. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er farligt at blive forpustet. Det går over igen.

Intervaltræning

Hvis du har en meget dårlig lungefunktion, er det rigtig godt at lave intervaltræning, hvor du skiftevis arbejder med høj og lav intensitet. Meget dårlige lunger kan nemlig gøre, at du har sværere ved at komme af med affaldsstoffet CO2 (kuldioxid), som er en vigtig del af vores respirationscyklus.

Den helt almindelige respirationscyklus foregår ved, at vi trækker luft ned i lungerne, når vi ånder ind. Ilten bliver derfra sendt rundt i kroppen med blodet – først til vores hovedorganer og dernæst til musklerne. Vores krop bruger ilten, som omdannes til et affaldsstof, CO2, som vi skal af med igen. CO2’en transporteres tilbage til lungerne og kommer ud af kroppen, når vi ånder ud.

Hvis du har rigtig dårlige lunger, kan du dog have svært ved at komme af med CO2’en. Det er fordi, infektioner ødelægger lungevævet, og det er med til gradvist at gøre lungerne mere stive, hvilket gør CO2-udvaskningen mere vanskelig.

– Det, man kan gøre for at afhjælpe det, er at få en bedre og længere udånding. Det kan være svært, når man er forpustet, fordi så fortæller kroppen en, at man har behov for at trække ind. Derfor skal man gøre det, at man holder pauser, så man kan få åndet ud og få vejrtrækningen i ro, og så kan man fortsætte igen. Det er det, der hedder intervaltræning, og det er det, der virker bedst for folk med rigtig dårlig lungefunktion, fortæller Lue.

Start allerede som barn

At være fysisk aktiv handler om at komme ind i en god vane. Derfor er det vigtigt, at børn allerede tidligt begynder at dyrke motion. På den måde lærer de og bliver vant til, at fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen.

– Når de bliver teenagere, kan det godt være, at de holder op med at dyrke så meget sport, fordi de hellere vil feste, men de kommer meget nemmere tilbage i den gode rytme efterfølgende, fordi de har været i gang allerede som små, fortæller Lue.

Selvom du ikke har dyrket meget sport som barn, kan du stadig komme ind i den gode vane som voksen – men det kræver tid og vedholdenhed.

– Du har først ændret en vane efter tre måneder, så hvis du kun har trænet en måned, er det nemt at give op. Du skal give dig tid til at komme i gang og lade være med at starte for hårdt ud. Du skal blive ved med at dyrke motion så længe, at du til sidst ikke kan lade være, fortæller Lue.

Lav det der gør dig glad

Tidligere motionsstudier har også kunnet bevise, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på helbredet, men problemet med disse studier har været, at den positive udvikling efterfølgende er stagneret. Det er formentligt, fordi deltagerne har fået stukket et træningsprogram i hånden med nogle øvelser, som de måske slet ikke fandt interessante. Det giver kun resultater på den korte bane, fortæller Lue:

– Vi ville derimod gerne vise langtidseffekten. Det, der er anderledes ved det her studie, er, at deltagerne selv har fået lov til at vælge, hvilken træning og øvelser de ville lave. Vores studie har vist, at noget af det allervigtigste i forhold til motion er, at man laver noget, som man synes er sjovt, for så har man nemmere ved at holde fast i det, fortæller Lue og fortsætter:

– Generaliseret behandling virker ikke, for du kan ikke generalisere en patient med cystisk fibrose. En med 50 procent i lungefunktion kan måske løbe et maraton, mens en anden med 50 procent i lungefunktion ikke kan. Derfor er det vigtigt at individualisere hver enkelt behandling.

Og en individualiseret træningsplan viste sig at have en positiv effekt på deltagerne – også på den lange bane. For efter et helt år med et individuelt tilrettelagt træningsprogram var deltagernes iltoptag forbedret i forhold til året før. Derfor er der rigtig god grund til at finde ud af, hvilken type motion du synes er sjov og komme i gang med at dyrke det. Sådan lyder opfordringen fra Lue, der samtidig uddyber, at det er en god idé at have en ven at træne med, for så har du en at stå til ansvar for, og så er du mere tilbøjelig til at komme ud ad døren – også selvom det ind imellem kan være hårdt at komme afsted.