Ny professor vil skabe bedre forståelse og behandling af biofilminfektioner

Biofilm-infektioner opstår, når større mængder bakterier sætter sig tæt sammen og danner en beskyttende barriere af sukkerarter og proteiner. Barrieren beskytter bakterierne mod både immunforsvaret hos den person der har infektionen og mod det antibiotika der behandles med. Dels fordi barrieren er svær at gennemtrænge og fordi bakterierne deler sig meget langsomt i biofilmen, og derfor optager antibiotika langsommere. Infektionen varer således i lang tid og vævet tager skade.

Vil forbedre behandlingsresultater for patienter med biofilm-infektioner

Claus Mosers professorat har titlen ”Eksperimentelle og medicinske persisterende biofilminfektioner” og er tilknyttet Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Costerton Biofilm Center ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Sammen med sit forsker-team vil han skabe bedre forståelse af biofilm-infektioner i lunger, hjerteklapper, kroniske sår og urinveje og dermed muligheder for bedre behandling af dem.

Claus tiltrådte professoratet den 1. juni og den officielle indsættelsesforelæsning fandt sted i fredags på Panuminstituttet under titlen ”Biofilm – worst film ever?” hvor han tog tilhørerne med på en rejse fra biofilm-forskningens spæde start til i dag, hvor der er gjort betydelige fremskridt.

Og biofilm er en dårlig film. Den gør nemlig bakterieinfektioner, for eksempel i lungerne hos personer med cystisk fibrose, utroligt svære at behandle, giver kroniske gener og kræver høje doser antibiotika over lang tid – måske hele livet. Derfor er det vigtigt at forske videre i emnet og blive endnu bedre til at bekæmpe de sejlivede infektioner.

Fokus på patientens immunrespons og bedre behandlingsstrategier

Professoratet har to særlige fokusområder. Det ene er betydningen af den måde den enkelte persons immunforsvar reagerer på infektionen, for hvordan en biofilminfektion forløber. Det andet særlige fokusområde er optimering af behandlingsstrategier for biofilminfektioner.

”Der er nemlig ét direkte mål med vores forskning, og det er forbedret patientbehandling. Bedre forståelse af mekanismerne bag biofilminfektioner og identifikation af bedre behandlingsstrategier, både antibiotiske og non-antibiotiske, vil kunne bedre udkommet for rigtig mange patienter”, siger Claus Moser.

Professoratet giver anerkendelse og mulighed for at løse biofilm-udfordringer

Claus Moser er meget glad for at få tildelt professoratet og lægger vægt på både den anerkendelse det er og de muligheder for netop at skabe forbedret patientbehandling, som det giver.

”Dels er det en anerkendelse af alt det jeg har lavet gennem årene og af Klinisk Mikrobiologisk Afdelings arbejde med at opbygge tværfaglige forskningsmiljøer med andre hospitaler, DTU,Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og talrige udenlandske samarbejdspartnere.

For mig giver det også en stærkere tilknytning til Costerton Biofilm Institut, hvilket vil få stor gensidig betydning i forhold til at løse de mange udfordringer, der stadigvæk er på biofilmområdet. Jeg håber også, at titlen kan gøre det nemmere at få midler til forskning. Jeg fortsætter jo mine forskningsområder, og der er rigtig mange ting på vej, som allerede er planlagt. Men vi justerer jo hele tiden lidt.” fortæller Claus Moser.

Synergier til fordel for cystisk fibrose-patienter

Claus har været dybt involveret i udviklingen af viden om biofilm-infektioner hos patienter med cystisk fibrose og har været med til at forbedre behandlingsmulighederne. Han ser et stort potentiale for synergi mellem de forskellige områder han nu arbejder med, på den måde, at opdagelser inden for områderne kan komme de andre områder til gode.

”Der er kommet andre biofilm-områder på, men der er synergi imellem områderne og det er noget jeg arbejder meget med – at opdagelser inden for et felt kan bruges på et andet felt, måske i en modificeret udgave.” siger Claus.

For eksempel arbejder Claus og hans forskerteam med nye metoder indenfor behandling af biofilm-infektioner i kroniske sår, som måske i fremtiden også kan bruges til behandling af infektioner ved cystisk fibrose. Derudover arbejder de med biofilm-infektioner på hjerteklapper, hvor de har fundet ud af, at trykkammerbehandling forstærker effekten af antibiotika, hvilket er noget der også vil kunne komme cystisk fibrose-patienter til gode.

Claus Moser blev i 2017 tildelt et 5-årigt Novo Nordisk legat – Borregaard legatet – til biofilm forskning, herunder i cystisk fibrose og lungeinfektioner.

Cystisk Fibrose Foreningen har gennem årene støttet flere af de forskningsprojekter, som Claus Moser har været involveret i.

Vil du med til cystisk fibrose kongres i Beograd?

Fra d. 6. juni til d. 9. juni er der Cystisk Fibrose Kongres i Beograd.

Cystisk Fibrose Foreningen har støttet 19 forskere og læger, så de kan deltage på kongressen og fremlægge deres forskningsresultater. Undervejs på kongressen vil vi interviewe forskere og læger, om deres forskningsprojekter og seneste nyt inden for forskning og behandling.

Vi har derfor brug for en person, som rigtig gerne vil interviewe forskere og læger. Det hele skal optages på video og lægges op på foreningens Facebook-side undervejs på kongressen. Forud for kongressen skal du stå for at lave aftaler med dem, der skal interviewes, og under kongressen skal du stå for interview og videooptagelserne.

Foreningens direktør, Helle Ousted, er også med på kongressen og vil assistere dig i forbindelse med de forskellige interviews. Vi aflønner med et honorar svarende til aflønning for studentermedhjælper. Der vil være ca. 10-20 timers forberedelse inden kongressen og ca. 20-30 timers arbejde i løbet af de tre til fire dage, vi er med på kongressen i Beograd.

Vi sørger for rejse og ophold. Dine udgifter til forplejning vil også blive dækket af foreningen.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Helle Ousted på tlf. 22334549 eller email ho@cff.dk. Du kan se nogle af de interviews vi tidligere har lavet med forskerne på her.

Cruise for Cure donerer 20.000 kr. til Cystisk Fibrose Foreningen

Eventet arrangeres af Harley Davidson-klubben i samarbejde med amerikanerbiler-klubberne med det formål at støtte forskning i cystisk fibrose.

Opbakningen og fremmødet var intet mindre end fantastisk. Omkring 170 Harley’er og amerikanerbiler var mødt op for at støtte børn og voksne med cystisk fibrose. På havnen i Frederikssund kunne de besøgende kigge på de flotte køretøjer og nyde live musik fra Flemming, der optrådte med sang og akustisk guitar.

Pia Ellebirke, som er hovedkvinden bag Cruise for a Cure, kunne på vegne af deltagerne overrække en imponerende check på 20.000 kr. til forskning i cystisk fibrose. Og ikke nok med det. Der blev også overrakt en check på hele 150.000 kr. fra Ragnhild Bruuns Fond, som havde valgt at støtte Cystisk Fibrose Foreningens arbejde.

Tusind tusind tak til alle fra Cruise for a Cure og til Ragnhild Bruuns Fond for jeres kæmpe støtte til Cystisk Fibrose Foreningen. Også en stor tak til Flemming for levering af dejlig musik. Tusind tak til alle for en fantastisk dag. Jeres støtte og opbakning er af stor betydning.

Du kan se billeder fra dagen herunder.

Behandling af biofilminfektioner med bakteriofager

Karoline Lind Henriksen, forskningsassistent

Panum Instituttet, Costerton Biofilm Center

Kroniske lungeinfektioner hos patienter med cystisk fibrose er meget svære at behandle pga. bakteriernes evne til at klumpe sammen og danne biofilm, der gør bakterierne modstandsdygtige overfor antibiotika og immunsystemet. Det har hidtil ikke været muligt at finde en behandling til udryddelse af biofilm. Formålet med dette projekt er at bekæmpe resistente biofilmbakterier ved at nytænke kombinationer af de klassiske antibiotika med bakteriofager (fagterapi).

Bakteriofager er virus, som kun inficerer bakterier og er i stand til at dræbe dem (lytiske fager). Fager er i stand til at ramme specifikke bakterier og selekterer derfor ikke for antibiotikaresistens i den normale flora. Kombination af fager med traditionelle antibiotika kan også reducere udviklingen af resistens over for fager og antibiotika på grund af gensidig beskyttelse, da det er svært for bakterierne at udvikle flere resistensmekanismer samtidigt.

I dette forskningsprojekt har vi anvendt en cocktail af tre forskellige P. aeruginosa fager, som man i tidligere publikationer har påvist kan beskytte mod P. aeruginosa infektion i en dyremodel. Vi har testet disse fager mod en række sekventielle P. aeruginosa cystisk fibrose-isolater fra danske patienter med cystisk fibrose, og vi har vist deres effektivitet overfor både mukoide og ikke mukoide cystisk fibrose-isolater.

Forskningsprojektet har foreløbigt vist spændende og relevante resultater i forhold til anvendelsen af fagterapi til behandling af den kroniske lungeinfektion hos patienter med cystisk fibrose. I den næste del af projektet undersøges derfor videre:

effekten af ciprofloxacin og andre type antibiotika (tobramycin, colistin, aztreonam som findes til inhalation) og fagbehandling overfor en ældre biofilm (3 dage gammel).
effekten af kombinationsbehandlingen af antibiotika og fager på biofilm af P. aeruginosa stammer isoleret fra CF-patienter med kronisk lungeinfektion.

Projektet har fokus på P. aeruginosa, men der findes fager mod andre resistente bakterier, som inficerer cystisk fibrose-lungen, og derfor er der potentiale for anvendelse mod andre infektioner med lungepatogene bakterier (Burkholderia sp., Mycobacteria sp, osv.).

Illustration: Semler, D et al., Jan 2012, Frontiers in Cellular and Infection Microbiology, vol.1 EPS: exopolysaccharid matrix af biofilm

Påvirkning af fysisk funktionsevne efter opstart af behandling med Orkambi®

Camilla Lundgren Pedersen, fysioterapeut

Fysioterapi og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem de to Cystisk Fibrose Centre og udføres således på både Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet

Dette projekt undersøger, hvordan behandling med lægemidlet Orkambi® påvirker den fysiske formåen hos patienter med cystisk fibrose. Orkambi® er det første lægemiddel, som behandler selve den basale defekt ved sygdommen. Indtil nu har behandlingen udelukkende været symptomatisk. Lægemidlet er endnu ikke godkendt som standardbehandling i Danmark, da effekten på lungefunktionen ikke er stor nok.

De patienter, som har afprøvet Orkambi®, beretter om en større fysisk formåen. Det vil derfor være relevant at undersøge patienternes kondition og muskelstyrke efter opstart af Orkambi®. En vigtig faktor, der har betydning for fysisk funktionsevne, er aerob kapacitet, som er et mål for et individs maksimale evne til at optage og transportere ilt og afspejler evnen til at udføre maksimalt muskelarbejde. En afdækning af, hvordan behandling med Orkambi® påvirker patienternes aerobe kapacitet, vil være et vigtigt supplement til lungefunktion målt i hvile, som er det hyppigst anvendte primære effektparameter.

Denne viden vil kunne bruges som supplement til en mere specifik vurdering af, hvilke patienter der har gavn af præparatet. Ydermere vil det kunne kvalificere den fysioterapeutiske behandling til patientgruppen i forhold til træningsmetode og dosis med henblik på at optimere en eventuel effekt af den nye behandling.

Cykeltest

Læs alle 4 resuméer af forskningsprojekterne, som foreningen har støttet med stipendiat

Unikt forskningsprojekt sætter fokus på behandling af sjældne former for cystisk fibrose

Der sker i disse år store fremskridt inden for behandling af cystisk fibrose, men cystisk fibrose-patienter med en meget sjælden genetisk profil får sjældent gavn af de nye behandlingsmuligheder. Det bliver der lavet om på med dette nye forskningsprojekt, der har fokus på behandling til patienter med meget sjældne genmutationer.

Det er håbet, at man med tiden også vil kunne bruge metoden fra dette projekt til alle andre patienter med cystisk fibrose (heriblandt dem med de mere gængse mutationer) samt patienter med andre genetiske sygdomme. Projektet er et samarbejde mellem flere Cystisk Fibrose Centre i Europa.

Om projektet

Projektet foregår ved, at stamceller fra patientens tarm bruges til at dyrke såkaldte ”mini-tarme” eller kunstigt dyrkede tarme (også kaldet organoid) i reagensglas. Det kræver en smule væv fra patienten, der tages via en vævsprøve fra endetarmen (biopsi), som er en smertefri procedure. Organoid er betegnelse for et kunstigt dyrket organ – dvs. en simplificeret version af et organ i miniaturemodel, der dyrkes i reagensglas.

Disse biopsier vil blive foretaget på cirka 500 patienter med cystisk fibrose over 16 år, som har en sjælden form for cystisk fibrose, og som har sagt ja til at medvirke i projektet. Derefter vil man teste forskellige nye medicinalprodukter på disse ”mini-tarme” for at se, hvilken effekt de har på vævet fra de forskellige patienter. Det er ikke nødvendigt at lave undersøgelsen på alle, der har sjældne mutationer, for at finde ud af, hvordan lægemidlet virker på den enkelte. Hvis man finder, at et givent medicinalprodukt har en god effekt på en given mutation, så vil det være gældende for alle patienter med netop den genetiske profil.

I forlængelse af denne del af undersøgelsen vil man – på baggrund af den påviste effekt i laboratoriet – udvælge patienter, der tilbydes at deltage i et forsøg med lægemidler, hvor man evaluerer på effekten af de afprøvede medicinalprodukter i virkeligheden. Projektet sigter efter at få adgang til de mest aktuelle og relevante medicinalprodukter, som er under udvikling, og teste effekten af dem på de forskellige forsøgsgrupper. Hvis et medicinalprodukt har en positiv effekt på en patient, vil man arbejde på at få produktet godkendt til standardbehandling.

Du kan høre mere om projektet i denne video fra CF Europe.

Foto fra CF Europe’s film om forskningsprojektet

Opstart af fase 3 forsøg med triple-kombinationsbehandling

Fase 3 forsøgene vil undersøge virkningen af kombinationsbehandlinger bestående af tre aktive stoffer. Man vil teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor.

Nogle af forsøgene vil blive udført på personer med én kopi af F508del-mutationen og en minimal funktion-mutation. En minimal funktion-mutation omfatter mutationer, som også kaldes STOP-mutationer eller nonsense-mutationer. Læs mere om mutationerne ved cystisk fibrose her. Andre forsøg vil blive foretaget på personer, der er såkaldte homozygote med mutationen deltaF508. Homozygot betyder, at man har den samme mutation på begge gener.

Årsagen til, at man har valgt at gå videre med at teste VX-659 og VX-445 som tredje stof kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor, er de foreløbige resultater fra forsøgene fra fase 2, der ser meget lovende ud.

Resultater fra fase 2 forsøg

I fase 2 forsøgene testede man fire forskellige virksomme stoffer (såkaldte correctors) – VX-659, VX-445, VX-152 og VX-440 – hver især i kombination med Tezacaftor og Ivacaftor. De foreløbige resultater fra forsøg med VX-659 og VX-445 hos personer med cystisk fibrose, som har én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation, viser, at de deltagende opnåede en stigning i lungefunktion målt ved FEV1 på hhv. 13,3 og 13,8 procent.

VX-659 starter første halvår 2018

I løbet af første halvår af 2018 vil man teste VX-659 i to kliniske forsøg. VX-659 skal testes i kombination med de allerede eksisterende og godkendte stoffer Tezacaftor og Ivacaftor – først på patienter med én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation, og som er 18 år eller derover – dernæst på patienter med dobbelt F508del-mutation.

VX-445 starter i midten af 2018

I midten af 2018 forventer Vertex at starte op med forsøg, hvor VX-445 testes i triple-kombination. Her vil det blive testet i kombination med Tezacaftor og VX-561. Denne kombination vil blive testet på både patienter med dobbelt F508del-mutation og patienter med én F508del-mutation og en minimal funktion-mutation.

’Potentiators’ og ’correctors’

De forskellige virksomme stoffer i triple-kombinationsbehandling har forskellige funktioner – de kan være enten ’potentiators’ eller ’correctors’. Det grundliggende problem for cystisk fibrose-patienter med mutationer i mutationsklasse II er, at CFTR-proteinet ikke er tilstrækkeligt modnet, og det er ikke foldet på den rigtige måde inde i cellerne i cystisk fibrose-lungerne og tarmene. Dermed bliver det defekte CFTR-protein afvist af cellernes indre kvalitetskontrol, og det bliver ikke placeret i cellemembranen mellem det indre og ydre af lungecellerne. Correctors hjælper CFTR-proteinet forbi cellernes indre kvalitetskontrol og placerer det i cellemembranen. Potentiators hjælper med at skabe gennemstrømning i CFTR-kanalen.

Indtil videre består triple-kombinationerne af én potentiator (Ivacaftor eller VX-561) plus to correctors (Tezacaftor plus enten VX-445 or VX-659).

Cystisk fibrose inddeles i seks mutationsklasser alt efter, hvilken defekt for dannelsen af CFTR-proteinet og dermed CFTR-kanalen, som mutationerne medfører. Mutationsklasserne er med til at give en forklaring på nogle af variationerne af sygdommens sværhedsgrader.

Kilde:

Vertex’ pressemeddelelse

Nyhed fra Den Norske Forening for Cystisk Fibrose

Nyhed fra Cystic Fibrosis Trust

I videoen herunder, som er lavet af Cystic Fibrosis Trust, kan du se proceduren for, hvordan ny medicin udvikles og testes i kliniske forsøg:

Forskning: Bekæmpelse af Mycobacterium abscessus hos patienter med cystisk fibrose

Eradikation af Mycobacterium abscessus hos patienter med cystisk fibrose

Cecilie Ravnholt, forsker og bioteknolog

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge den dræbende effekt af antibiotika på bakterien Mycobacterium abscessus, når behandlingen suppleres med ilttilførelse og forhøjet atmosfærisk tryk (trykkammerbehandling).

M. abscessus er den største nye trussel mod patienter med cystisk fibrose i Danmark. De sidste 8 år har Danmark markeret sig i international forskningssammenhæng ved at påvise, at M. abscessus er langt mere alvorlig end man troede. Patienterne er i gennemsnit 13 år gamle, når de smittes, og infektionen fører til et alvorligt fald i lungefunktion, hvilket medfører død eller lungetransplantation inden for 14 år af smitte. Vores forskningsgruppe har påvist, at M. abscessus vokser som biofilm i lungerne, og vi har demonstreret, at man kan bruge antistoffer til at stille diagnosen og derved hurtigere igangsætte behandling.

Dette nye forskningsprojekt handler om, hvordan vi kan udrydde infektionen fra lungerne på patienter med cystisk fibrose. I et samarbejde med forskere på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og under ledelse af forsker Mette Kolpen og Cecilie Ravnholt har vi udført forsøg med antibiotisk behandling af kliniske M. abscessus isolater med og uden tilstedeværelse af ilt.

En af grundene til at bakterierne er så svære at udrydde i lungerne på patienter med cystisk fibrose er, at de under forhold med lav iltkoncentration går i ”dvale” og derved ikke er modtagelige for antibiotika. Hvis man derimod tilfører ilt i høje koncentrationer samtidig med antibiotikabehandling, opnås et meget mere effektivt drab af bakterierne.

Forskningsgruppen har samtidig udviklet en måde at bryde biofilmdannelsen, og kombinationen af disse to forhold er videnskabeligt nyskabende og kan danne grundlag for nye behandlingsformer. Formålet med dette studie er at afprøve trykkammerbehandling, først i en biofilm- og dyremodel, siden klinisk på patienter. I et trykkammer kan man opnå en meget højere iltkoncentration i vævet end ved inhalation alene.

Læs alle 4 resuméer af forskningsprojekterne, som foreningen har støttet med stipendiat

Forskning: De første 3 års erfaring med spædbørnsscreening

De første 3 års erfaring med neonatal screening for cystisk fibrose i Danmark – Diagnose, behandling, monitorering og resultater af tidlige lungefunktionsmålinger

Marika Natalie Thustrup, stud. med. og forskningsårsstuderende

Dansk BørneLunge Center, Børneungeklinikken, Rigshospitalet og CF-Center AUH Skejby

Den 1. maj 2016 indførtes spædbørnsscreening for cystisk fibrose i Danmark. Alle er principielt diagnosticeret før deres lungefunktion manifesterer sig klinisk. Der udføres på nuværende tidspunkt – 1 år efter indførslen af spædbørnsscreening – ikke målinger til at vurdere og følge lungefunktionen hos de spædbørn, der er diagnosticeret med cystisk fibrose. Gevinsten ved tidlig diagnose kan således ikke vises lungefunktionsmæssigt, ligesom lungefunktionen er afgørende for at udtale sig om eventuel øget behov for behandling.

Dette studie agter at implementere måling af lungefunktion ved udførsel af Multiple Breath Washout – en metode hvormed man ved passiv vejrtrækning fra spædbarnets side kan sige meget om lungefunktion og -struktur. Dette implementeres som led i en allerede vedtaget procedure for opfølgning af de nydiagnosticerede børn, der har til formål at kvalitetssikre og evaluere indsatsen og de forhåbentligt positive konsekvenser af denne screeningsindførsel i Danmark.

Sekundært har studiet til formål at:
– indsamle data på cystisk fibrose-børn, der er blevet diagnosticeret ved spædbarnsscreening
– monitorere sygdomsgrad og behandling
– beskrive indsamlede data i forhold til patientens lungefunktion, til kohorten og til de allerede foreliggende resultater om cystisk fibrose-børn diagnosticeret ved spædbarnsscreening

På længere sigt sammenlignes alle data, herunder specifik luftvejsmodstand ved helkropspletysmografi og spirometriske fund på cystisk fibrose-børnene igen i 4-års alderen med resultater fra børn med cystisk fibrose, der blev diagnosticeret før indførelsen af spædbarnsscreening. Helkropspletysmografi og apirometri er et mål for lungefunktion, hvor der måles på nogle andre parametre en Multiple Breath Washout. Disse kan først måles fra hhv. 2 og 4 års alderen, hvorimod Multiple Breath Washout kan måles på spædbørn.

Læs alle 4 resuméer af forskningsprojekterne, som foreningen har støttet med stipendiat

Forskningsprojekt skal undersøge effekten af Orkambi

Cystisk fibrose og modulatorbehandling

Linnea Chika Kristensen Ejiofor, medicinstuderende

Cystisk Fibrose Center, Rigshospitalet, København

Cystisk fibrose (CF) er en medfødt, arvelig og livsforkortende kronisk sygdom, som i Danmark diagnosticeres ved en median alder på 6 måneder (gns. 1,8 år). Hovedårsagen til sygdom og dødelighed er gentagne lungeinfektioner samt inflammation, som forårsager fibrose og efterhånden respiratorisk insufficiens.

Der lever i Danmark ca. 495 patienter, hvoraf 180 er under 18 år. Danmark har internationalt fremragende resultater mht. overlevelse, men på trods af dette er den forventede levealder stærkt nedsat, og der må årligt foretages lungetransplantation på helt unge voksne og i enkelte tilfælde teenagere. Mange voksne patienter med cystisk fibrose er på hel eller delvis pension.

Lægemidlet Orkambi (der består af to aktive stoffer: Lumacaftor og Ivacaftor) er den første modulator målrettet patienter med dF508-mutationen. Behandling af cystisk fibrose med Orkambi i Danmark er i foråret 2017 blevet godkendt til en undergruppe af patienter med cystisk fibrose.

Dette forskningsprojekt er et landsdækkende registerstudie af behandlingsresultater efter ibrugtagning af Orkambi til patienter med cystisk fibrose. Vi vil undersøge, om patienter i behandling med Orkambi opnår: stabilisering eller øger lungefunktionen og vægt, har færre forværringer i lungefunktion og mindre brug for antibiotikakure, øger livskvaliteten og bedrer inflammationsniveau, knoglestatus og blodsukkerkontrol.

Den forventede effekt er først og fremmest stabilisering af lungefunktion og forhindring af yderligere fibrosedannelse. En del patienter forventes også at stige i lungefunktion, men den del af lungerne som allerede er fibrotisk omdannede vil ikke kunne repareres, og derfor bør behandlingen principielt indsættes tidligt. For patienter med eksisterende moderat til svær lungeskade forventes behandlingen at kunne udsætte og i bedste fald helt forhindre behov for lungetransplantation. Samtidig forventes patienternes livskvalitet at stige, ligesom de forventes at have færre indlæggelsesdage og sygedage, hvilket ved tidligere behandling vil kunne sikre en længere tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarked.

Læs alle 4 resuméer af forskningsprojekterne, som foreningen har støttet med stipendiat