Vi arbejder på at skaffe jer information om vaccinen og vaccinationsforløbet

Vi ved ikke særlig meget endnu, men vi arbejder på at få mere information, som vi kan videregive til jer, og vi er i dialog med både Cystisk Fibrose Centrene og sundhedsmyndighederne.
Cystisk Fibrose Foreningens direktør Helle Ousted deltog i dag i et møde med Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen om de nuværende planer for udrulningen af et Covid-19 vaccinationsprogram sammen med en række andre patientforeninger. Her fik vi mulighed for at stille et par spørgsmål. Der er dog meget, som de ikke kan svare på endnu, men vi forventer at få flere svar, når Sundhedsstyrelsen har udarbejdet de faglige retningslinjer, som de forventer er færdige i næste uge.
Du kan se Sundhedsstyrelsens overordnede plan for vaccinationsindsatsen her: Udrulning-af-vaccination-mod-COVID-19.ashx (sst.dk)
Vi vender tilbage så snart der er noget konkret information om personer med cystisk fibrose klar. Vi opdaterer også løbende på undersiden: https://cystiskfibrose.dk/vaccination-mod-covid-19/