Pris til dansk forsker på den europæiske cystisk fibrose konference 2021

Den årlige europæiske cystisk fibrose konference afholdes af ECFS (European Cystisk Fibrosis Association) og er en begivenhed, hvor fagpersoner deler og diskuterer resultater fra den seneste nye cystisk fibrose-forskning, og udvikler nye samarbejder. I år løber konferencen af stablen fra 9-12. juni.

Årets Gerd Döring pris gik til Peder Berg

ECFS uddeler hvert år Gerd Döring prisen, sammen med 5000 Euro til forskning, for at ære en exceptionel ung forsker. Danmark er godt repræsenteret blandt prismodtagerne. I 2019 gik prisen til læge Tavs Qvist fra Cystisk Fibrose Center Rigshospitalet og i år gik prisen så til Peder Berg, som er læge og ph.d.-studerende ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Da konferencen er digital i år, må Peder vente med den fysiske prisoverrækkelse. Men selvom han synes det ville have været sjovere at få den overbragt fysisk, så er der stor glæde over prisen:

”Det er utroligt fedt at få anerkendelsen for vores arbejde. At andre ser værdien af de ting vi undersøger.” siger han.

Også Peder Bergs vejleder og kollega i forskningsprojektet Jens Leipziger, som er professor ved Institut for Biomedicin, er meget glad for resultaterne og prisen til Peder Berg.

”Vi har arbejdet os dybere og dybere ind i det her og har konstateret, at vores hypotese holder vand. Det er den største glæde for grundforskere at finde noget, der kan gøre en forskel for patienterne. Du kan ikke forestille dig, hvor glade vi er”, siger han.

Syre-base-ubalancer direkte forbundet med dysfunktionelt CFTR

Peder Berg og hans kolleger har skabt helt ny viden, der kan få en stor betydning i forhold til at måle, hvor syg en patient egentlig er og forbedre behandlingen.

Cystisk fibrose skyldes genmutationer, der gør, at det såkaldte CFTR-protein enten ikke dannes, eller ikke fungerer godt nok. Der er også CFTR i nyrerne, men dets funktion har ikke tidligere været særligt godt forstået. Til gengæld ved man, at nyrerne spiller en afgørende rolle i at opretholde syre-base-balancen i kroppen. Patienter med cystisk fibrose har en forhøjet risiko for at udvikle forstyrrelser i netop syre-base-balancen. Derfor arbejdede forskerne med den hypotese, at syre-base-ubalancer hos personer med cystisk fibrose skyldes dysfunktionelt CFTR i nyrerne. Det skulle vise sig at holde stik.

Undersøgelserne viste nemlig, at patienter med cystisk fibrose har en nedsat evne til at øge deres baseudskillelse med urinen. Dette fund ledte til ideen om at bruge netop evnen til at udskille base som et mål for hvor godt – eller dårligt – CFTR fungerer hos den enkelte patient.

I studiet indtog patienter med cystisk fibrose basen natriumbikarbonat, hovedingrediensen i bagepulver, opløst i postevand. Hos raske personer stiger urinens indhold af base kraftigt efter indtagelse af natriumbikarbonat, men hos personer med cystisk fibrose viste det sig, at urinen indeholdt langt mindre base efter indtagelse.

Til gengæld så man, at evnen til at udskille base i urinen steg hos hovedparten af de patienter, der kom i behandling med medicin, der aktiverer CFTR – de såkaldte CFTR-modulatorer. Dermed blev hypotesen om CFTR’s betydning for syre-base-ubalancer hos cystisk fibrose patienter bekræftet.

Udvikling af ny funktionstest i tæt samarbejde med Cystisk Fibrose Centret i Århus
Hermed opstod nye muligheder for at undersøge CFTR’s funktion og effekten af ny medicin hos den enkelte patient.

”Man kan jo følge patienter og udviklingen i deres sygdom, men man kan ikke rigtig måle hvor syge de. Vi er heldige at være på vej til en nem og uskadelig måde at teste, hvor meget restfunktion der er tilbage af CFTR hos den enkelte patient. Sådan en funktionstest vil være en hjælp, når der skal tages behandlingsmæssige beslutninger i forhold til den enkelte patient.” siger Jens Leipziger.

Sammen med forskningsansvarlige speciallæger Søren Jensen-Fangel og Majbritt Jeppesen på klinikkerne på Cystisk Fibrose Centret på Aarhus Universitetshospital afprøves nu urintesten som en funktionstest, der ved hjælp af urinprøver skal måle, hvor stor effekt den seneste nye CFTR modulator Kaftrio har på CFTR’s funktion hos den enkelte patient.

Peder Berg fortæller, at 50 patienter deltager i studiet og lige nu er i gang med de sidste opfølgende undersøgelser, som forventes at være færdige i løbet af de kommende seks måneder.

Samarbejde på tværs og fantastisk god opbakning fra patienter

Peder Berg og Jens Leipziger fremhæver det fantastiske samarbejde med Cystisk Fibrose Centret på Aarhus Universitetshospital og al den hjælp, de har fået fra forskningssygeplejerskerne, patienterne, som har været helt utroligt gode til at stille op og medvirke til undersøgelserne og fra Søren Jensen-Fangel og Majbritt Jeppesen, som har medvirket til både at planlægge, koordinere og udføre projektet på centret.

Majbritt Jeppesen fremhæver ligeledes de involveredes store indsats:

“Det har været et utrolig spændende projekt at udføre i klinikken sideløbende med introduktion af CFTR-modulerende behandling. Der ligger et stort forebyggende potentiale i den nye behandling, også for bedring i nyrefunktionen, som vi ikke har undersøgt på denne måde før. Vi har fået fantastisk god opbakning og deltagelse i dette studie af personer, der lever med cystisk fibrose, som har stillet deres tid til rådighed i forbindelse med besøg i klinikken og derhjemme. Vores forskningssygeplejersker i klinikken har lagt en stor indsats i at koordinere og indsamle prøver i en tid med epidemi og uforudsigelighed. Vi håber, at dette projekt kan lede til flere spændende undersøgelser, der kan bidrage til viden om CFTR-funktion i forbindelse med nye typer af behandling.” siger hun.