nov 21

Ny viden om infektioner med Achromobacter

Et nyt videnskabeligt studie af bakterien Achromobacter har ført til vigtig ny viden. Forskere fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi og Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet har vist, at den metode man hidtil har benyttet til at bestemme, hvilken type Achromobacter-bakterie der giver infektioner hos patienter med cystisk fibrose, ikke er præcis nok. En ny genetisk metode har givet vigtig viden, der kan bruges, når man laver behandlingsstrategier og tiltag der skal forebygge, at infektionerne overføres mellem patienterne.

Helgenom-sekventering er meget mere præcis end de metoder man hidtil har brugt til at finde ud af, hvilken Achromobacter-bakterie der inficerer patienter med cystisk fibrose.

Detaljeret kortlægning af bakteriernes arvemateriale førte til nye opdagelser

Ved at benytte helgenom-sekventering, hvor man kortlægger hele arvematerialet hos Achromobacter fra lungeinfektioner hos cystisk fibrose-patienter, har forskerne opdaget, at mange patienter med Achromobacter-infektioner, har en anden subtype af bakterien, end man hidtil har vidst ud fra biokemisk diagnostik. Samtidigt er antallet af patienter der har smittet hinanden højere end forventet.

I studiet helgenom-sekventerede forskerne 101 Achromobacter-isolater fra 51 cystisk fibrose-patienter, i perioden fra 1996-2018. Det er det hidtil største datasæt, hvor man har undersøgt Achromobacter-infektionerne over længere tid.

Halvdelen var inficeret med andre Achromobacter-arter end man troede

Analysen af datasættet viste, at halvdelen af de patienter, man troede var inficeret med Achromobacter xylosoxidans i virkeligheden var inficeret med en af fem andre Achromobacter-arter. 25% var inficeret med Achromobacter ruhlandii – en subtype som har vist stort potentiale til at smitte mellem cystisk fibrose-patienter og udvikle antibiotikaresistens.

”Det er vigtigt, at vi kender bakteriens præcise navn, da for eksempel Achromobacter rhulandii har en større tendens til at mutere og blive resistent end de andre Achromobactertyper. Det er også vigtigt, at vi er særligt opmærksomme på, at patienterne ikke smitter hinanden”, fortæller Helle Krogh Johansen, professor og overlæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, ved DTU.

Vigtigt at bruge den nye viden til behandlingsstrategier og forebyggelse af krydsinfektion

Den fuldstændige kortlægning af bakteriernes DNA gør det muligt at se, i hvilken grad der er sket smitte mellem cystisk fibrose-patienter, da man kan sammenligne, hvilke typer af bakterierne, patienterne er inficeret med. Mistanken om, at smitten overføres mellem patienter, blev bekræftet hos mere end en tredjedel af patienterne i undersøgelsen.

Ifølge Helle Krogh Johansen viser resultaterne, at det er nødvendigt at supplere med nye genmetoder til identifikation af bakterier fra patienter med cystisk fibrose, og den nye viden må tages i betragtning ved planlægning af understøttende behandling samt at det er vigtigt at fortsætte med at isolere patienter med de mest smitsomme og resistente bakterietyper.

Læs mere i artiklen om Helle Krogh Johansen og hendes forskerteams Achromobacter studie på Novo Nordisk Fondens Science News her.

Gabrielaite M, Bartell JA, Nørskov-Lauritsen N, Pressler T, Nielsen FC, Johansen HK, Marvig RL. Transmission and antibiotic resistance of Achromobacter in cystic fibrosis. J Clin Microbiology, April 2021;e02911-20