19
sep 18
Nyhed
Ny brugervenlig hjemmeside med seneste forskning
CF Research News er navnet på en ny hjemmeside, der bringer den seneste internationale forskning inden for cystisk fibrose.

Det særlige ved den nye hjemmeside er, at forskningsresultaterne er skrevet i et forståeligt sprog, som man ikke behøver være læge eller forsker for at kunne forstå. En anden brugbar funktion, som hjemmesiden har, er en Google Translate-bar, hvor du kan få oversat alle artiklerne til dansk og alle andre sprog.
Det er The European Cystic Fibrosis Society (ECFS) og Journal of CF (JCF), der står bag hjemmesiden, som publicerer nyheder om den seneste forskning inden for cystisk fibrose.
Formålet med den nye hjemmeside er at føre mennesker med cystisk fibrose og forskere inden for området tættere på hinanden ved at kommunikere i øjenhøjde og undgå kompliceret fagsprog.
Besøg hjemmesiden CF Research News her.