Akutsygeplejerske, eksponeret for Covid-19 – og mor til 10-årige Oskar med cystisk fibrose – Giv hende mulighed for at blive hjemme med løn!

Lene er glad for den midlertidige beslutning, for det har virkelig påvirket hende. ”Det er som et psykisk spil”, fortæller hun. Man kan ikke sove om natten, fordi man er bange for at påføre ens barn, som i forvejen er kronisk syg, noget han i værste fald kan dø af. Det må politikerne da vide og tage stilling til.”

Lene gik på arbejde indtil i dag, og det ville hun egentlig gerne, for hun kan godt lide sit arbejde som akutsygeplejerske, og hun er også nødt til at være sikker på, at hun har et arbejde, siger hun. Men hun vil jo allerhelst passe på Oskar, som på grund af cystisk fibrose er i øget risiko for at blive alvorligt syg af Covid-19 og få en forværring af sin lungefunktion.

”Det begyndte at give mig knuder i maven”, fortæller Lene. ”Ingen kunne fortælle mig, hvad jeg har ret til.  Ville det ende det med, at jeg tog noget med hjem og smittede Oskar? Det ville jeg ikke kunne tilgive mig selv. Jeg følte at jeg var nødt til at være med til at løfte opgaven i sundhedssystemet på grund af min kritiske funktion.

Tænk nu, hvis jeg smittede ham, og det kostede ham noget af hans lungefunktion! Tænk, hvis man er den der giver sit barn en væsentlig lungefunktions-nedsættelse ved at smitte ham med Covid-19, fordi man har en kritisk funktion og ikke kan omplaceres!”, siger Lene.

Lenes familie har mange gange undret sig over, hvorfor hun skulle på arbejde, når nu man har besluttet, at børn med cystisk fibrose ikke kan komme i skole. For Lene virkede det dobbeltmoralsk, at man på den ene side beskytter barnet mod at blive eksponeret, når mor alligevel er på et arbejde helt i front. Det samme gjorde kolleger, der ikke kunne forstå, at hun skulle være der, når hun har en søn derhjemme, som er i øget risiko.

Svært at undgå når der pludselig er patient med mistanke om Covid-19

Lene fortæller, at hendes nærmeste leder har forsøgt at beskytte hende mest muligt, men at omplacering ikke er muligt, da de andre to afdelinger i akutafdelingen også indebærer smitterisiko. Kollegerne er også fantastiske. De forsøgte at skærme hende ved at gå ind til patienterne først. Men på trods af at Lene på den måde kunne mindske direkte kontakt med patienterne, så havde kollegerne jo kontakten. Og selvom Lene ikke fik vagter på selve Covid-afsnittet, så havde nogle af Lenes kolleger vagt der og efterfølgende vagt sammen med Lene, for eksempel dagen efter.

”Og så var det jo heller ikke altid muligt for mig at træde ud af en situation, hvis der pludselig var mistanke om Covid-19 hos en patient. Især ikke, hvis vi kun var to om det. Så ville jeg jo lade en kollega stå der helt alene.”

Lettet over at kunne blive hjemme nu – men utryg over om det holder

I dag talte Lene med en læge fra Cystisk Fibrose Centret i Skejby, hvor Oskar er tilknyttet. Lægen sagde, at Lene er i højrisiko for smitteeksponering og skal omplaceres. Hun talte derefter med sin leder, som sammen med tillidsmanden blev enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke var mulighed for en omplacering, derfor er hun hjemme midlertidigt

Men den sidste vigtige brik mangler. Nemlig en politisk beslutning om, at der ydes lønkompensation til arbejdsgivere, som må lade medarbejdere blive hjemme på grund af fare for smitteeksponering, når medarbejderen enten selv er i øget risiko eller er nær pårørende til en der er i øget risiko.

Lene synes, at der mangler mulighed for, at forældre til syge børn i øget risiko kan lønkompenseres. Hun godt kunne tænke sig at stille politikerne spørgsmålet:

”Den lille gruppe sårbare eller pårørende til sårbare vi er – hvorfor kan der ikke gives kompensation for vores løn. Hvorfor skal vi stå med spørgsmålet om, hvordan vi nu skal klare hverdagen, hvis vi vil blive hjemme og beskytte vores syge pårørende?”

Lenes sag var klar – mange andre er også i knibe

Lene var helt fremme i fronten og helt klart udsat for smitterisiko. Selv i hendes tilfælde er der dog ikke fuldstændig klarhed over, hvordan hun skal forholde sig, og hendes arbejdsgiver er ikke klar over, om de får lønkompensation. Det er et held, at hun indtil videre, midlertidigt, kan blive hjemme.

Mange andre har behov for at kunne blive hjemme og beskytte sig selv, fordi de er i øget risiko eller for at beskytte deres nære pårørende. Cystisk Fibrose Foreningen beder derfor om en politisk løsning, der dækker alle i øget risiko og deres nære pårørende, så de kan blive hjemme med løn.

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for en politisk løsning
Når der åbnes op for samfundet og smittetrykket stiger, er det Cystisk Fibrose Foreningens holdning, at det er samfundets opgave, at tage vare på de mest sårbare, og det oplever vi også, at der er politisk vilje til.

Vi arbejder derfor på, at der laves politiske løsninger som sikrer, at personer med cystisk fibrose har mulighed for at blive hjemme fra arbejde, institution og skole. Det er også vores holdning, at familierne skal have mulighed for at vælge, om en nær pårørende skal tage af sted på arbejde, i institution eller gå i skole, hvor de risikerer at bringe smitte med hjem til en der er i risikogruppen – og det er meget vigtigt, at der er økonomiske løsninger, der giver den valgfrihed.

Personer med cystisk fibrose, såvel som sundhedssystemet, investerer hver dag utroligt mange ressourcer –  meget tid og energi i at opretholde et godt helbred, at undgå infektioner og at forebygge tab af lungefunktion. Vi synes det vil være en del af den investering at sørge for, at de også nu, under Covid-19-pandemien, har mulighed for at tage vare på sig selv. Vi mener ikke, at de skal presses ud i et samfund med øget smittefare.

Vi hører fra mange af vores medlemmer, at de er bekymret for at gå på arbejde eller sende børnene i skole eller institution fordi de risikerer at tage smitte med hjem. I en tid hvor det stadig er uvist, hvordan Covid-19 påvirker personer med cystisk fibrose, og hvor der stadig er usikkerhed om hvordan Covid-19 smitter og udvikler sig generelt, er det foreningens holdning, at vi skal lytte til dem som er i risikogrupperne og deres pårørende. Vi mener, at de skal have lov til at blive hjemme lidt længere, og ikke alene ud fra en lægelig vurdering, men også på baggrund af familiens situation i øvrigt.