01
feb 19

Legatmodtager: Jeg fik ladet batterierne helt op på Club La Santa

Henriette Hansen har skrevet en fin fortælling om sin tur til Club La Santa, som hendes mor tog med på.

Jeg har været så heldig at modtage et sportslegat til Club La Santa Sport. Jeg valgte at rejse i november, da det er der, jeg har de dårligste perioder og trænger til varme og sol. I første omgang var det mig selv, der skulle af sted, da min mand og to drenge på 15 og 18 år ikke kunne få fri fra job og skole. Men pludselig sagde min mor, at hun gerne ville med. Vi rejste den 23. november fra Billund. Og det regnede lidt da vi ankom, men mere blev det heller ikke til. Hele ugen var der sol og varme. SKØNT.

Motion er en kilde til velvære

Jeg træner to gange om ugen på et hold ved min fysioterapeut (fysio flow og pilates ), og jeg træner også i maskiner og på løbebåndet to gange om ugen. Så jeg kender til motion og velværet herefter.

Men opholdet på La Santa Sport var utrolig dejlig, og jeg fik mine batterier ladet op og fik afprøvet mange af La Santa Sports aktiviteter så som: bodybalance, TRX for begyndere, release and unwing, yoga flow, barefoot fitness, bodytoning, hatha yoga. Jeg svømmede og cyklede også. Samtidig fik jeg selvfølgelig også slappet af og nydt sol og varme og læst bøger og nydt mit ophold med min mor.

Så tusind TAK for legatet, som muliggjorde dette skønne ophold med motion og sol, og jeg kom tilbage med fuld energi.