Kristine ville ønske hun kunne blive hjemme for at beskytte Kim – som har cystisk fibrose – mod Covid-19

Kristines mand Kim blev sendt hjem fra sit flexjob nogle dage før nedlukningen af Danmark, fordi hans arbejdsgiver vurderede, at det var vigtigt at beskytte ham og andre i øget risiko mod smitte. Han har arbejdet hjemme, men Kristines job giver ikke de samme muligheder. Hun arbejder i en reception.

Hendes arbejdsgiver udskød hendes opstart i to uger og har nu givet hende enekontor og opstillet retningslinjer for Kristine og kollegerne, sådan at de ikke kommer i kontakt eller rører ved de samme ting. Det er Kristine rigtig glad for. Men hun er stadigvæk bekymret. Husker alle nu at holde afstand? Kan hun alligevel risikere at tage smitten med hjem til sin mand, som har øget risiko for at blive alvorligt syg af Covid-19?

”Jeg går på arbejde hver dag med utryghed. Den vil være der, indtil der kommer en vaccine”, siger hun.

Kristine kan godt lide sit arbejde, og at være på arbejdspladsen. Men hensynet til Kim vejer naturligvis tungest:

”Jeg vil egentlig gerne på arbejde. Det er jo ens hverdag og identitet. Men jeg vil også gerne passe på min mand”, fortæller hun.

Er bange for at miste sit job

Kristine går også rundt med en anden utryghed oveni frygten for at smitte Kim med Covid-19 og frygten for hvad det ville gøre ved ham. Frygten for at miste jobbet ligger også i baghovedet hele tiden, fortæller hun.

Hun var bange for at miste sit arbejde, da hun var derhjemme, men selvom hun nu er tilbage fysisk på arbejdspladsen, så er tankerne der stadigvæk. Der bliver jo taget en masse hensyn til hende, og hun kan ikke udføre alle de opgaver hun plejer. Hun kan ikke komme tæt på kollegerne og give en hånd med.

Uvisheden er svær

Kim bliver snart 46 år. Han har den alvorlige multiorgansygdom cystisk fibrose og hans lungefunktion er nede på 50 %. Kristine og Kim er klar over, at smitte med Covid-19 kan blive meget alvorligt for Kim. Derfor har de isoleret sig og tager alle de hensyn i hverdagen, de overhovedet kan. De besøger ikke nogen, de har nogen til at hjælpe med at hente medicin på apoteket, og når Kim en sjælden gang imellem kommer med ud, tjekker Kristine altid om der er mennesketomt nok, til at det er sikkert for Kim, der hvor de går.

”Han har jo brug for at komme ud og få lidt luft. Der er mange ting man ikke kan gøre, og uvisheden er svær”, slutter Kristine.

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for en politisk løsning
Når der åbnes op for samfundet og smittetrykket stiger, er det Cystisk Fibrose Foreningens holdning, at det er samfundets opgave, at tage vare på de mest sårbare, og det oplever vi også, at der er politisk vilje til.

Vi arbejder derfor på, at der laves politiske løsninger som sikrer, at personer med cystisk fibrose har mulighed for at blive hjemme fra arbejde, institution og skole. Det er også vores holdning, at familierne skal have mulighed for at vælge, om en nær pårørende skal tage af sted på arbejde, i institution eller gå i skole, hvor de risikerer at bringe smitte med hjem til en der er i risikogruppen – og det er meget vigtigt, at der er økonomiske løsninger, der giver den valgfrihed.

Personer med cystisk fibrose, såvel som sundhedssystemet, investerer hver dag utroligt mange ressourcer –  meget tid og energi i at opretholde et godt helbred, at undgå infektioner og at forebygge tab af lungefunktion. Vi synes det vil være en del af den investering at sørge for, at de også nu, under Covid-19-pandemien, har mulighed for at tage vare på sig selv. Vi mener ikke, at de skal presses ud i et samfund med øget smittefare.

Vi hører fra mange af vores medlemmer, at de er bekymret for at gå på arbejde eller sende børnene i skole eller institution fordi de risikerer at tage smitte med hjem. I en tid hvor det stadig er uvist, hvordan Covid-19 påvirker personer med cystisk fibrose, og hvor der stadig er usikkerhed om hvordan Covid-19 smitter og udvikler sig generelt, er det foreningens holdning, at vi skal lytte til dem som er i risikogrupperne og deres pårørende. Vi mener, at de skal have lov til at blive hjemme lidt længere, og ikke alene ud fra en lægelig vurdering, men også på baggrund af familiens situation i øvrigt.