06
dec 17
Forskning, Nye behandlinger, Nyhed
Forskning: Sklerosemedicin kan dræbe multiresistente bakterier
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at medicin, som er beregnet til behandling af sklerosepatienter, også kan bruges til at dræbe multiresistente bakterier, herunder Pseudomonas, som personer med cystisk fibrose rammes af.

Mandag den 4. december bragte Videnskab.dk en artikel, der kunne fortælle, at forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at et veletableret medikament, der normalt bruges til at behandle patienter med sklerose, også kan bruges til at slå multiresistente bakterier ihjel. En af de bakterier er Pseudomonas-bakterien, som inficerer patienter med cystisk fibrose.
Tirsdag den 5. december deltog afdelingslæge og Ph.d. Claus Moser fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet i DR2 Dagen for at kommentere på, hvad denne opdagelse på sigt kan få af betydning for personer med cystisk fibrose. Du kan høre udsendelsen via linket herunder. Det starter 20,35 minutter inde i udsendelsen.