02
maj 17
Indsamling, Nyhed

Cruise for a Cure donerer 10.000 kr. til Cystisk Fibrose Foreningen

Lørdag den 29. april kunne besøgende på Hillerød Torv nyde synet af en masse flotte motorcykler og biler i forbindelse med den årlige begivenhed Cruise for a Cure, der arrangeres af Harley Davidson Klubben Sjælland i samarbejde med Corvette og Mustang klubberne.

Cruise for a Cure er en årlig begivenhed for medlemmer af de tre klubber, der samles på Hillerød Torv og fremviser deres køretøjer til alle interesserede, inden de cruiser ud på de nordsjællandske landeveje.

Udover fremvisning af de flotte køretøjer var der også god musik leveret af guitaristen Thomas Mitchinson, der kom og gav nogle numre for de besøgende på torvet.

Pia Ellebirke, der er hovedkvinden bag Cruise for Cure, overrakte en check på 10.000 kr. til Cystisk Fibrose Foreningen på vegne af deltagerne. Derudover blev der også overrakt en check på hele 100.000 kr. fra en fond, som havde valgt at støtte Cystisk Fibrose Foreningens arbejde.

Tusind tak til deltagerne fra Cruise for a Cure samt fonden, fordi de valgte at støtte Cystisk Fibrose Foreningens arbejde.