Strikke-hækle gruppen er åben for flere medlemmer

Hvordan foregår det?
Vi mødes den 1. onsdag i måneden kl. 19.00 og hygger os i ca. 1½ time på Zoom. Første gang den 5. januar 2022.
Da det foregår online skal du have tablet eller pc med kamera, mikrofon og internetadgang klar, så alle kan høre og se hinanden.
Hvem kan deltage?
Gruppen er for dig, der selv har cystisk fibrose, er forældre, bedsteforældre eller anden pårørende til et barn eller voksen med cystisk fibrose.
Arrangementet er for voksne medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen og det er gratis at deltage.
Sådan tilmelder du dig
Du skal bruge dit brugernummer og pinkode for at tilmelde dig. Kender du ikke dine login-oplysninger, så er vi klar til at hjælpe på kontor@cff.dk.
Er I flere voksne i husstanden, der ønsker at deltage, tilmelder I jer samlet via nedenstående link.
Sidste frist for tilmelding er den 3. januar 2022.
Bliv medlem i dag og få adgang til vores mange tilbud
Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag! Som medlem får du adgang til vores rådgivning og øvrige tilbud til dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.