Oplevelsesgavekort til personer med cystisk fibrose

Alle, som har cystisk fibrose, kan søge, og alle, der søger, som har cystisk fibrose og som søger inden for ansøgningsfristen, vil få et gavekort.
Om Gavekortet
Beløbet på gavekortet vil som minimum være på ca. 200 kr. per person. Alle, der søger, får gavekort til minimum 2 personer, så du kan tage et familiemedlem, en ven eller anden ledsager med på oplevelsen. Børnefamilier kan – alt efter husstandens størrelse – søge gavekortet på op til maksimalt fire personer.
Gavekortene vil derfor være på minimum ca. 400 kr. for to personer, ca. 600 kr. for tre personer og ca. 800 kr. for fire personer og derover. Gavekortstørrelsen skaleres efter antal ansøgere, således at få ansøgere betyder større gavekort og mange ansøgere betyder mindre gavekort pr. ansøger.
Gavekortet udstedes til Horesta og kan bruges til en tur i en forlystelsespark, et restaurantbesøg, take away og meget andet. Gavekortet fungerer som et dankort, så beløbet kan deles op og bruges flere forskellige steder.
Gavekortet skal være anvendt inden d. 1. juli 2022.
Ansøgningsfrist: senest d. 19. september 2021.
Sådan søger du om gavekort
Du skal bruge et brugernummer og pinkode for at ansøge.
Hvis du ikke kender dine login-oplysninger eller ikke er registreret i vores database, kan du ringe til Jenny Pilgaard på telefon 43714344, så du kan blive oprettet og få et login.
Når du har fået dine login oplysninger er det er nemt og hurtigt at udfylde ansøgningsskemaet.
Alle ansøgere, som har cystisk fibrose, og som har søgt inden for fristen vil få gavekortet tilsendt i løbet af oktober måned.
Bliv medlem i dag og få adgang til foreningens mange tilbud
Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag! Som medlem får du adgang til vores rådgivning og øvrige tilbud til dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.