04
Nov 21
Cystisk Fibrose Foreningen

Online tema-aften om bakterier

Cystisk Fibrose Foreningen inviterer til en online temaaften om bakterier.

Aftenen er for dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende.

Der kan rejse sig mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig til bakterier, når man er forælder til et barn med cystisk fibrose eller selv har cystisk fibrose. Flere har efterspurgt mere viden om emnet og derfor inviterer vi til tema-aften.

På tema-aftenen vil Helle Krogh Johansen, professor og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, bidrage med sin viden om bakterier. Hun vil fortælle om forskellige typer af bakterier og om hvordan bakterier udvikler sig – og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Målet med aftenen er, at formidle viden og information, som kan give jer et bedre grundlag for at mestre hverdagen og finde balancen mellem beskyttelse mod bakterier og behovet for oplevelser i dagligdagen og livet med cystisk fibrose.

Arrangementet afholdes torsdag den 4. november på Zoom kl. 19.00 – 21.00.

Du får tilsendt link og yderligere information efter tilmeldingsfristen.

 

Tilmelding:

Du skal bruge dit brugernummer og pinkode for at tilmelde dig. Kender du ikke dine login-oplysninger, så er vi klar til at hjælpe på info@cff.dk. Du tilmelder dig via nedenstående link senest søndag d. 24. oktober 2021.

Der er et begrænset antal pladser. Du får besked, om du/I har fået plads på holdet umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.

Det er gratis at deltage, når du er medlem af Cystisk Fibrose Foreningen.

 

Bliv medlem idag og få adgang til vores mange tilbud

Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag! Som medlem får du adgang til vores rådgivning og øvrige tilbud til dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.