12
Aug 20
Online kurser

Online strikke- og hæklecafé

Individuelle projekter bliver både sjovere og hyggeligere, når man har nogen at dele dem med. Vi holder online strikke- og hæklecafé - skal du med?

Cystisk Fibrose Foreningens strikke- og hæklecafé er en online medlemsaktivitet, der henvender sig til dig, der har fået mere tid hjemme – enten fordi du selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende til en, der har cystisk fibrose. I strikke- og hæklecafeen er der mulighed for uformelt samvær og fællesskab med andre, der har cystisk fibrose inde på livet – uden det dog behøver være det eller COVID-19, snakken drejer sig om.

Vi sender gratis start/hyggepakke til dig

Det er ikke afgørende, om du er nybegynder eller erfaren, men at du har lyst til at gribe hæklenålen eller strikkepindene og mødes over en kop te og hyggeligt samvær med andre medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen. Vi sender dig en gratis strikke- eller hæklestartpakke til en karklud samt lidt lækkerier. Har du allerede godt gang i strikketøjet eller hækleriet, vælger du naturligvis selv, om du arbejder videre med det eller vil lave en karklud.

Strikke- og hæklecafeen afholdes første gang onsdag. d. 12. augst kl. 19:00, hvor Cystisk Fibrose Foreningens direktør, Helle Ousted og socialrådgiver, Vibeke Larsen selv har fundet strikke- eller hæklepindene frem og glæder sig til at byde deltagerne velkommen. Her kan du se Helle og Vibeke sætte ord på deres tanker med projektet, da vi lancerede første strikke- og hæklecafé i maj måned:

Se Helle og Vibekes film her.

Vil du strikke eller hækle med os?

Arrangementet afholdes onsdag d. 12. august kl. 19-20:30 på online mødeplatformen Zoom. Deltagerne modtager forinden et link til arrangementet.

Du skal bruge dit medlems nummer og pinkode for at tilmelde dig. Kender du ikke dit medlems nummer og pinkode, så er vi klar til at hjælpe på info@cff.dk. Du tilmelder dig via nedenstående link senest d. lørdag d. 1. august 2020.

Tilmeld dig her!

Cystisk Fibrose Foreningens online strikke- og hæklecafé er et medlemstilbud. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du blive det her: Bliv medlem nu!

 

“Mens vi stadig venter” – Online medlemstilbud under COVID-19

Cystisk Fibrose Foreningens online strikke- og hæklecafé er et tilbud under projekt “Mens vi stadig venter”, som er online medlemstilbud under COVID-19 for personer med cystisk fibrose og nære pårørende.

Genåbningen af Danmark er igang og de fleste danskere kan – rustet med håndsprit og 1-2 meters afstand til omgivelserne – gradvis genoptage deres hverdag. Mange af Cystisk Fibrose Foreningens medlemmer skal stadig passe ekstra på – enten fordi de selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende til en, der har cystisk fibrose. I takt med at familie og venner igen kan vende tilbage til en mere normal hverdag, kan behovet for fællesskab og samvær med andre, der står i samme situation som en selv, vokse. Derfor har Cystisk Fibrose Foreningen de eksisterende tilbud med en række nye tilbud målrettet den gruppe, der stadig venter, Vi ringer også til alle med medlemmer med cystisk fibrose og børnefamilierne ligesom, vi tilbyder ekstra social- og psykologrådgivning.