24
Sep 20
Online kurser

Online middag for børnefamilier

Mød andre børnefamilier med cystisk fibrose over et hyggeligt måltid i uformelle rammer - nemlig over jeres eget spisebord!

Cystisk Fibrose Foreningen byder på fælles middag for børnefamilier, hvor enten et barn eller en forælder har cystisk fibrose – I bestemmer helt selv, hvad der skal på menuen.

Vi sender et gavekort og lidt lækkert til jer

Middagen afholdes online torsdag d. 24. september 18:00. Det er gratis og nemt at være med. Vi sender et gavekort til Just Eat, så I skal bare bestille familiens favoritter og sætte jer klar ved middagsbordet udstyret med en pc eller tablet med kamera, mikrofon og internet-adgang, så alle kan se og høre hinanden. Aftenens vært er Cystisk Fibrose Foreningens direktør, Helle Ousted og Kathrine Holm Hein Olesen fra kontaktnetværket, der er mor til Adam med cystisk fibrose. Læs mere om Kathrine og hendes familie her.

Sådan tilmelder du dig

I skal bruge jeres brugernummer og pinkode for at tilmelde jer. Kender I ikke jeres login-oplysninger, er vi klar til at hjælpe på info@cff.dk.

Tilmeld jer nu!

“Mens vi stadig venter” – Online medlemstilbud under COVID-19

Middagen er en aktivitet under projekt “Mens vi stadig venter”, som er en del af Cystisk Fibrose Foreningens støtte- og rådgivningsindsats under COVID-19. Genåbningen af Danmark er igang og de fleste danskere kan – rustet med håndsprit og 1 meters afstand – genoptage deres hverdag. Mange af Cystisk Fibrose Foreningens medlemmer må fortsat passe ekstra på – enten fordi de selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende til en, der har cystisk fibrose. Derfor har Cystisk Fibrose Foreningen udvidet foreningens tilbud med en række nye online tilbud. Vi ringer også til alle medlemmer med cystisk fibrose og børnefamilierne ligesom, vi tilbyder ekstra social- og psykologrådgivning.

Har du cystisk fibrose eller er du nær pårørende? Er du ikke allerede medlem, kan du blive det her: Bliv medlem!